Professor: Der er tre nøgler til at holde seniorer aktive på arbejdsmarkedet

Lars_JPG
Professor Lars Louis Andersen har gjort det til sin levevej at forske i, hvad der skal til for at flere seniorer har lyst til at blive på arbejdsmarkedet. Foto: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)
SeniorArbejdsLiv er et af landets største forskningsprojekter, der undersøger, hvad der skal til for, at flere har lyst til at arbejde længere. Forskningsleder Lars Louis Andersen peger på tre interessante hovedresultater.

I dag er pensionsalderen 67 år. I 2035 er den 69 år. Og i 2060 er den sandsynligvis 73 år. At vi alle skal blive længere på arbejdsmarkedet er en del af politikernes plan for at få samfundet til at hænge sammen i takt med, at vi lever længere og længere. 

Professor Lars Louis Andersen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) er en af de førende eksperter i seniorer på det danske arbejdsmarked. Og han er forskningsleder på et af de største projekter på området, SeniorArbejdsliv, der siden 2018 har undersøgt, hvad der fastholder og skubber seniorerne ud af arbejdsmarkedet. 

Han er ikke i tvivl, da A4 Arbejdsmiljø spørger ham, hvad der ifølge ham er det vigtigste resultater fra SeniorArbejdsliv.

Artiklen fortsættes efter faktaboksen

SeniorArbejdsLiv 

SeniorArbejdsLiv gennemføres af Aalborg Universitet, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og TeamArbejdsliv i fællesskab, og er finansieret af Trygfonden.

Projektet skal tilvejebringe ny og solid viden om, hvad der henholdsvis fastholder seniorer på arbejdsmarkedet, og hvad der skubber seniorer ud af arbejdsmarkedet. 

Projektet er delt i tre spor - et rettet mod arbejdsgiverne, et rettet mod arbejdstagerne og rettet mod samspillet mellem arbejdspladser og seniorer. 

Forskningsprojektet er støttet af Trygfonden. 

Kilde: SeniorArbejdsLiv

“Der er tre hovedresultater, der er ret interessante,” siger han og fortsætter: 

“Det ene handler om fleksibilitet og en bedre balance mellem arbejde og fritid. Det kan vi se, der er rigtig mange, der efterspørger. Hvis de skal kunne se sig selv arbejde som 70-årige, vil de gerne have en bedre balance. Det er man nødt til at lytte til. For ellers er der nogle af de her mennesker, der trækker sig før, hvis ikke det er fedt at gå på arbejde i 37-38 timer," siger han. 

Lars Louis Andersen forklarer, at undersøgelserne fra SeniorArbejdsliv viser, at behovet for fleksibilitet gør sig gældende, uanset om man sidder på et kontor, en byggeplads eller en børnehave. Men at arbejdsmarkedet især har svært ved at tænke fleksibiliteten ind i de faggrupper, hvor det umiddelbart er svært at håndtere arbejdet hjemmefra. 

“Man kan godt tænke kreativt, så for eksempel pædagoger, der ikke umiddelbart har mulighed for hjemmearbejde, kan lave noget papirarbejde hjemmefra, for eksempel en dag om ugen. Der er mange gode praksiseksempler på, at man godt kan få meget mere fleksibilitet ind, og vi er langt fra i mål," siger han. 

Urealistiske økonomiske forventninger

Det andet vigtige resultat, som professoren er kommet frem til, handler ikke overraskende om økonomien i at blive længere på arbejdsmarkedet. Men det, der til gengæld er overraskende, er, hvor ligeglade seniorerne egentlig er med penge kontra andre friheder på arbejdsmarkedet. 

“Vores resultater viser, at når man når en vis alder, vil lønnen for de fleste ikke være det vigtigste. Det har en vis betydning, men det er faktisk kun mellem hver fjerde eller hver femte på tværs af jobgrupper, der siger, at det er lønnen, de skal have mere af, hvis de skal fortsætte til en højere alder. Det allervigtigste er arbejdsmiljøet og fleksibiliteten," siger han. 

En uoffentliggjort analyse, som er en del af SeniorArbejdsliv, viser, at seniorerne vil have et sted mellem 3.-4.000 kroner mere udbetalt efter skat, hvis lønnen skal være et incitament til at blive længere. 

"Det er urealistisk højt, og det er ikke noget, som arbejdspladserne kan give, så det skal være fra politisk side. Så den er rigtig svær i praksis. Det er derfor positivt, at modregningen i folkepensionen blev fjernet i starten af året. Det vil helt sikkert få nogle – men langt fra alle – til at fortsætte på arbejdsmarkedet,” siger Lars Louis Andersen. 

Arbejdsmiljøet er det vigtigste

Det sidste og nok vigtigste resultat, ifølge Lars Louis Andersen selv, er, hvor stor betydning arbejdsmiljøet har for seniorernes lyst til at blive længere. 

"Hvis man oplever at have gode udviklingsmuligheder, og at man bliver anerkendt på abejdet og har indflydelse på sin arbejdsdag og arbejdsopgaver, så øger det sandsynligheden for, at man bliver længere på arbejdsmarkedet. En af de ting, man kunne arbejde med, er, at man som leder skal give medarbejderne mere indflydelse og muligheder for udvikling.  Folk er slet ikke færdige med at udvikle sig i arbejdet, bare fordi de har rundet 50 eller 60 år," siger han og fortsætter:  

"Det er jo noget, man kan arbejde med. Man kan også godt organisere arbejdet på en måde, som gør, at arbejdet for eksempel for sosu'er ikke er så fysisk hårdt ved hjælp af tekniske hjælpemidler eller små-øvelser for ryg, knæ, nakke og skuldre, så de bliver stærkere."

Behov for forskning 

Lars Louis Andersen regner med, at SeniorArbejdsLiv vil køre de næste mange år, for der er mange aspekter af et længere liv på arbejdsmarkedet, som vi ikke ved nok om endnu. Og så længe pensionsalderen bliver ved med at stige,  og arbejdsmarkedet ændrer sig, vil der være nye aspekter at forske i, siger han. 

"Mange arbejdspladser er allerede gearet til at favne de lidt ældre medarbejdere, men der er mange ting, som man ikke er opmærksomme på ude på virksomhederne. Blandt andet det her store behov for fleksibilitet. Det er jo gået op for nogle virksomheder, men når det går op for flere, så kommer det også til at blive et konkurrenceparameter, som man kan rekruttere og fastholde på baggrund af. Det samme med arbejdsmiljøet. Så længe, der er mangel på arbejdskraft, så kan arbejdsmiljøet også blive et konkurrenceparameter. Det gælder både for de yngre og de lidt ældre medarbejdere," siger han. 

GDPR