Vi har ikke brug for ledere, der kan mærke sig selv: Tiden er inde til at reformere lederuddannelserne

LST_resize
Liv Berit Starheim er forkser, organisationspsykolog og uddannelsesleder af den nye masteruddannelse i Arbejdsmiljøledelse på Syddansk Universitet. Foto: Privatfoto
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].
Nye måder at organisere arbejdet på som fire dages arbejdsuge og lederløse arbejdspladser gør, at det er på tide, at vi gentænker ledelsesuddannelserne. Alt for mange af de tilgængelige uddannelser handler om, at lederen gennem personlig udvikling skal udvikle sit lederskab, men det passer ikke til den nye udvikling.

Organisationer gentænker sig selv i øjeblikket med fire dages arbejdsuger, 90 procent lederløse arbejdspladser og hybride arbejdsformer. Alt sammen som oprør væk fra hamsterhjulet og hen mod det meningsfulde og værdiskabende arbejde. Det kræver nye ledelsesformer.

LÆS OGSÅ: Lederne: Nye stresstal og store kriser understreger behovet for bæredygtig ledelse

Robusthedskommissionens anbefalinger til det fremtidige sundhedsvæsen har også fokus på, at ledelseskompetencerne skal styrkes, og ledelse skal være nærværende for medarbejderne og anvende viden om arbejdsmiljøforhold, der kan styrke både psykisk og fysisk arbejdsmiljø. Vi har alle erfaringer med at blive ledet, og oplevet hvor afhængige vi er af, at ledelsen fremmer eller hæmmer opgaveløsning i arbejdspladsens nye organiseringer. De traditionelle lederuddannelser skal derfor ses efter for, om de nu også bidrager med de kompetencer, som ledere har brug for?

VI HAR TO DOMINERENDE TRADITIONER i at tænke ledelse: I den ene fremhæves lederens personlige evner til at gå forrest, tage ansvar, være god til at tage beslutninger. I den anden er ledelse en funktion, som kan læres, idet ledelse er at skabe de rette rammer omkring arbejdet, så medarbejderne får den bedste mulighed for at løse opgaverne inden for organisationens målsætning. Ledelse er her en udadvendt relation og en funktion, hvor opgaven er at koordinere rammer, retning, ressourcer og relationer.

En stor del af vores lederuddannelser abonnerer på den første opfattelse, og forstår lederudvikling som personlig udvikling. Altså af lederne. Desværre ikke af medarbejderne, som måske godt kunne tænke sig noget mere udvikling, men for hvem personlig udvikling foregår i fritiden.

Lederuddannelser som jeg synes, skaber indadvendte, mavefornemmende og socialt uintelligente ledere
Liv Starheim, organisationspsykolog og uddannelsesleder

Personlighedstest understøtter lederens kendskab til sig selv, og undervisning i dit personlige lederskab står centralt her. Lederuddannelser som jeg synes, skaber indadvendte, mavefornemmende og socialt uintelligente ledere. Ledelse kan aldrig være, at lederen kan mærke sig selv, eller at ”tage sit personlige lederskab på sig”.  Jeg tager heller ikke min indre, personlige psykolog på mig. Det vil både jeg selv og dem jeg samarbejder med nok betakke sig for.


NYE ORGANISATIONSFORMER KRÆVER NYE TYPER AF LEDELSE: På Masteruddannelsen i Arbejdsmiljøledelse på Syddansk Universitet (SDU) beskriver de studerende en vifte af nye organiseringsformer som kræver helt nye måder at lede på: projektledelsesteam, fjernledelse, matrixorganisering, agile systemer, flade hierarkier med mere.  Hvis vi bliver ved med at klæde fremtidige ledere på med viden, om de er fortrinsvist extroverte eller introverte, så misser vi fuldstændig målskiven for deres opgaver i fremtiden. For eksempel den faciliterende leder som kan sætte rammen for de samtaler som er nødvendige, for at medarbejderne løser og udvikler opgaverne. Eller  når man overgår til hybridarbejde, at kunne afklare behovet for daglig kommunikation og andre kontaktflader i teamet. Så er det lidt lige meget, om du som leder er ud- eller indadvendt.

LÆS OGSÅ: FGU-topfolk smækkede med døren, da de fik nok af "manipulerende" ledelse: "Jeg kunne ikke stå model til det længere"

Lad os tale om ledelse som mere og andet, end hvem der bestemmer i organisationen. Lad os tale om, hvilke talenter og kompetencer som ledere i forskellige typer af ledelseslag og organisationsformer skal bidrage med. Lad os blive langt tydeligere i formuleringer af forskellige ledelsesstile, og lad os få stillingsopslag med ”Her har vi faciliterende ledelse” eller ”Her kræver opgaven, at vi har Command/ Control ledelse”. Så får vi ansat de rigtige medarbejdere med behov for den type ledelse, som organisationen har valgt, og som deres ledere er uddannet i.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].
GDPR