Jobpatruljen: Mere end hver fjerde fritidsjobber mangler pauser

20200318-151331-L-1920x1181we
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Nye tal fra Jobpatruljen viser, at der fortsat er omfattende problemer med unges arbejdsmiljø. Dansk Erhverv genkender ikke billedet, men er der udfordringer, skal der kigges på det, lyder det.

Der er fortsat store problemer med unge fritidsjobberes arbejdsmiljø.

Det konkluderer Jobpatruljen efter at have fremlagt de første resultater fra sommerens kampagne, hvor patruljens konsulenter har besøgt supermarkeder, restauranter og andre virksomheder i det danske sommerland.

LÆS OGSÅ: 'Skrækhistorie' fra ferieidyl: Lader skolebørn bestyre iskiosk alene

Knap hver femte ungarbejder under 18 år oplever selv at skulle finde en afløser ved sygdom, mens mere end en fjerdedel ikke holder de pauser, som loven ellers giver dem ret til.

- Selvom vi har haft corona, kan vi se, at verden ikke har revolutioneret unges arbejdsmiljø. Der er ret simple regler, som ikke bliver overholdt på en række virksomheder. Det handler om at have ret til en pause, når man har arbejdet 4,5 time, forklarer Jon Henningsen, konsulent i Jobpatruljen.

Resultaterne viser også, at cirka 22 procent løfter genstande, der vejer mere end 12 kg. Ifølge arbejdsmiljøloven må byrdevægten for ungarbejdere, hvis de løfter genstande tæt ved kroppen, ”i videst muligt omfang” ikke overstige 12 kg. Dog må de i enkelte tilfælde løfte genstande, der vejer op til 25 kg.

Det er arbejdsgivernes ansvar at fortælle de unge, hvor meget de må løfte, understreger Jon Henningsen.

- Jeg kan ikke afvise, at der er unge, som har fået at vide af deres arbejdsgiver, hvor tungt de må løfte, men som alligevel løfter mere, end de må. Min vurdering er dog, at størstedelen ikke har fået noget at vide af deres arbejdsgiver, siger han og fortsætter:

- Heldigvis er der nogle virksomheder, som har taget initiativ til at lave kassestørrelserne om, så alle ansatte på en arbejdsplads kan og må løfte kasserne. Løsningerne er derude, men desværre er der stadig mange arbejdsgivere, der ser gennem fingre med det.

Artiklen fortsætter under grafikken

Dansk Erhverv: Arbejdsgivere er ansvarlige

Hvis man sammenligner med forrige år, er der ikke sket markante forbedringer af unges arbejdsmiljø. Faktisk er der tale om stilstand.

I 2019 angav 25,6 procent af de unge, at de ikke får de pauser, de har krav på. I 2020 er tallet 26,8 procent. I år oplever 18,4 procent selv at skulle finde en afløser, når de ringer til chefen og melder sig syge. I 2019 gjaldt det 17,1 procent.

Hvis det rent faktisk er tilfældet, at de unge ikke får de pauser, de har krav på, er det ikke sådan, det skal være. Selvfølgelig skal de unge have pauser. Der er ikke noget at rafle om. Hvis tallet fra Jobpatruljen er korrekt, er det noget, vi skal have kigget på
Trine Lykke Loughran, chefkonsulent, Dansk Erhverv

Årets tal for tunge løft (21,9 pct.) kan ikke sammenlignes med sidste års resultater, der - i modsætning til de foreløbige 2020-tal - tæller både tunge løft og skub. Her svarede 26,9 procent, at de løftede og skubbede mere end det tilladte. Tallene fra i år kan ændre sig, når Jobpatruljen får opgjort alle resultater fra sommerens kampagne, understreger Jon Henningsen.

- Når vi lægger tallet for skub oveni tallet for tunge løft, er det min forudsigelse, at det kommer til at ligne situationen fra sidste år, siger han.

I Dansk Erhverv oplever man, at landets detailforretninger og øvrige virksomheder har fokus på de unges arbejdsmiljø. Ikke mindst i forhold til de unge under 18 år, som prøver kræfter med arbejdsmarkedet for første gang.

- Når vi taler med vores medlemsvirksomheder er den grundlæggende opfattelse, at det er ansvarlige arbejdsgivere, der vil et sikkert og sundt arbejdsmiljø for de unge. Men selvfølgelig kan man ikke udelukke, at der er brodne kar. Men grundlæggende er det min vurdering, at langt de fleste arbejdsgivere er ansvarlige i forhold til unges arbejdsmiljø, siger Trine Lykke Loughran, chefkonsulent i Dansk Erhverv.

Vil fortsætte tæt dialog

Trine Lykke Loughran er i tæt kontakt med Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder om arbejdsmiljøindsatsen, og hun oplever, at der er stor velvilje fra arbejdsgiverne i forhold til unges arbejdsmiljø. Trine Lykke Loughran er umiddelbart ikke bekendt med, at der skulle være problemer med de unges mulighed for at holde pauser. Men er der et problem, skal det adresseres, slår hun fast.

- Hvis det rent faktisk er tilfældet, at de unge ikke får de pauser, de har krav på, er det ikke sådan, det skal være. Selvfølgelig skal de unge have pauser. Der er ikke noget at rafle om. Hvis tallet fra Jobpatruljen er korrekt, er det noget, vi skal have kigget på, siger chefkonsulenten.

Men hvis antager, at tallene fra Jobpatruljen er korrekte, hvad kan Dansk Erhverv så gøre for, at arbejdsgiverne bliver opmærksomme på problemet?

- Vi kan fortsætte den nære og tætte dialog med vores medlemsvirksomheder. Vi har lavet en pjece til vores medlemmer om unges arbejdsmiljø. Hver gang jeg taler med alt lige fra bagermestre til store supermarkedskæder har vi en drøftelse om unges arbejdsmiljø, og vi gør dem opmærksomme på, at pjecen eksisterer, svarer Trine Lykke Loughran og uddyber:

- Derudover vil jeg sige, at vi BFA (Branchefællesskaberne for Arbejdsmiljø, red.) har lavet en masse godt materiale om unges arbejdsmiljø. Det pusher vi ud til vores medlemsvirksomheder. Jobpatruljen kunne tage BFA-materialet med, når de kommer på besøg på virksomhederne. Det er vildt ærgerligt, at det ikke bliver benyttet mere.

Unge står foran et langt arbejdsliv, og vi har som samfund brug for, at de kan holde til det. Derfor er der brug for en tidlig forebyggende indsats, og der er behov for mere forskning om unge arbejdstagere under 18 år. Der er lavet meget lidt dansk forskning på området. Faktisk er det normalt, at unge starter deres arbejdsliv, når de er 15-16 år. Derfor undrer det mig, at det ikke har større fokus
Mette Lykke Nielsen, lektor, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet

Foruden Jobpatruljen kommer Arbejdstilsynet også hver sommer på kontrolbesøg på landets arbejdspladser og tjekker unges arbejdsmiljø. Sidste sommer gennemførte Arbejdstilsynet 251 tilsynsbesøg med fokus på unges arbejde. Der blev afgivet i alt 94 påbud og vejledninger.

Behov for mere forskning

Kommer man som ung ud for en arbejdsulykke ved flaskeautomaten, eller modtager man trusler, når man sidder ved kassen, kan det få betydning senere i arbejdslivet.

LÆS OGSÅ: Måling: Unge prioriterer et godt arbejdsmiljø, mens ældre vil have mere i lønposen

Det vurderer lektor Mette Lykke Nielsen fra Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet. Mette Lykke Nielsen forsker i unges arbejdsliv, og de arbejdsmarkedsforandringer og arbejdsmiljøproblemstillinger de unge møder.

- Vi ved, at de unge erhvervsaktive i alderen 18‐29 år er dem, der har den højeste grad af fysisk hårdt arbejde. De har mere belastende arbejdsstillinger og mere løfte - og skubbearbejde end alle andre gruppe på arbejdsmarkedet. Og det sætter sig i kroppen. Vi ved samtidig, at konsekvenserne af fysiske belastninger akkumuleres over tid. Det vil sige, at jo flere år med fysisk anstrengende arbejde eller løftearbejde, jo større er risikoen for langtidssygefravær og førtidspension. Så når unge under 18 år har fysisk belastende arbejde eller får arbejdsskader, må det formodes at have konsekvenser for sygefravær og førtidspension på sigt, forklarer hun og fortsætter:

- Unge står foran et langt arbejdsliv, og vi har som samfund brug for, at de kan holde til det. Derfor er der brug for en tidlig forebyggende indsats, og der er behov for mere forskning om unge arbejdstagere under 18 år. Der er lavet meget lidt dansk forskning på området. Faktisk er det normalt, at unge starter deres arbejdsliv, når de er 15-16 år. Derfor undrer det mig, at det ikke har større fokus.

Sværere ved at klare sig

Til gengæld eksisterer der en del forskning og viden om unge fra 18 år og opefter.

Tal fra NFA’s undersøgelse ’Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark’ peger på, at unge mellem 18 og 24 år oplevere flere arbejdsulykker, mere fysisk hårdt arbejde og føler sig mere stressede sammenlignet med deres ældre kolleger.

Derudover viser en ny undersøgelse fra Forskningscenter for unges arbejdsliv (FOCA), at hver 10. mellem 18 og 28 år har været ude for en arbejdsulykke. Ulykker på jobbet risikerer at få konsekvenser for de unge, understreger Johan Hviid Andersen til Magasinet Arbejdsmiljø. Han er professor i arbejdsmedicin ved Arbejdsmedicinsk Klinik på Regionshospitalet Herning.

- Arbejdsulykker i en ung alder har betydelige konsekvenser og gør det sværere at klare sig på arbejdsmarkedet, med alt hvad det indebærer af personlige omkostninger og dårligere økonomi. Ulykkerne er et problem for folkesundheden, og undersøgelsen understreger behovet for at forebygge ulykker blandt unge, så de kommer godt og sikkert i gang med arbejdslivet og ikke forringer deres muligheder for at blive på arbejdsmarkedet, siger han.

GDPR