Kørselsordning splitter fortsat Arbejdstilsynet: Preben og flere kolleger har sagt op

BeFunky-collage__23_
Foto: Privat/Jeppe Michael Jensen/Ritzau Scanpix
Arbejdsmiljøet i Arbejdstilsynet er blevet forbedret, siden Peter Vesterheden var direktør. Men der er fortsat udfordringer, anerkender den nye direktør Søren Kryhlmand. En kørselsordning for de tilsynsførende danner fortsat grobund for stor utilfredshed, viser trivselsmåling.

Det skabte ramaskrig blandt de tilsynsførende i Arbejdstilsynet, da direktionen i 2017 indførte en ny kørselsordning.

Selvom det efterhånden er mere end to og halvt år siden, ordningen blev indført, skaber den fortsat splittelse i Arbejdstilsynet.

LÆS OGSÅ: Arbejdstilsynet opruster: Flere tilsynsbesøg og 80 nye medarbejdere

Det fortæller Arbejdstilsynets direktør Søren Kryhlmand over for A4 Arbejdsmiljø.

- Jeg forstår godt, at mange medarbejdere synes, at det har været et stort krav, når vi har ændret deres vilkår. Den nye kørselsordning betød meget for deres personlige økonomi, og derfor kan jeg også godt forstå, at man ønsker at komme tilbage til den gamle kørselsordning.

- Men kørselsordningen blev ændret, fordi det var nødvendigt, at vi som organisation blev mere effektiv. Derfor fik vi en ny ordning, som minder om det man i øvrigt ser andre steder på det danske arbejdsmarked, siger Søren Kryhlmand.

Noget helt centralt i konflikten for at forstå det dårlige arbejdsmiljø er de såkaldte udkørselssteder. Et udkørselssted er det sted på en tilsynsførendes rute, der afgør, hvornår arbejdstiden starter, og hvornår den tilsynsførende er berettiget til kørselsgodtgørelse.

Arbejdstilsynet skar fra 1. januar 2017 ned på antallet af udkørselssteder for de tilsynsførende. Det betød, at antallet gik fra 35 til kun 8 udkørselssteder i hele Danmark. 

Med den nye kørselsordning skal den enkelte tilsynsførende kører længere, inden arbejdstiden starter, når vedkommende starter bilen på sin bopæl og skal til dagens første tilsynsbesøg. Ordningen betyder også, at mange tilsynsførende er berettiget til langt mindre i kørselsgodtgørelse, end tilfældet var tidligere.

Kørselsordningen blev indført for at effektivisere Arbejdstilsynets drift, og resultaterne er da heller ikke udeblevet.

I perioden 2016 til 2018 har Arbejdstilsynet sparet 4,3 millioner kroner i kørselsgodtgørelse. Besparelserne skyldes ikke alene kørselsgodtgørelserne, men også et lavere antal ansatte og et fald i bevillinger til Arbejdstilsynet. Isoleret set har kørselsordningen medført, at der i 2018 er udbetalt 3,1 millioner kroner mindre i kørselsgodtgørelse.

Samtidig har en række tilsynsførende sagt op i samme periode.

Fra 2017 til 1. september 2019 har 77 tilsynsførende fratrådt deres stillinger, og en del af opsigelserne skyldes utilfredshed med kørselsordningen. I 2016, hvor den nye kørselsordning blev diskuteret heftigt, og hvor arbejdsmiljøet var helt i bund, stoppede hele 66 tilsynsførende i Arbejdstilsynet.

Ansat: Kørselsordning er en skandale

Utilfredsheden har også sat sig i Arbejdstilsynets interne trivselsmålinger fra 2016 og 2018.

Selvom trivslen blandt medarbejderne er blevet markant forbedret, siden Søren Kryhlmand i 2017 overtog direktørposten efter den udskældte Peter Vesterheden, fylder kørselsordningen fortsat en del hos de tilsynsførende. Det vidner anonyme udsagn i trivselsmålingen fra 2018 om.

En skriver:

”Det krænker min retfærdighedssans, at de tilsynsførende har vidt forskellige vilkår at arbejde under, afhængigt af deres adresse. Kørselsordningen er intet mindre end en skandale.”

En anden skriver:

”Der bliver vedvarende talt om kørselsordningen som et urimeligt og uretfærdigt problem for en stor gruppe tilsynsførende. Problemet er ikke forsvundet af, at ledelsen har tabuiseret emnet."

Det er særligt hos de tilsynsførende i Tilsynscenter Nord og Syd, hvor vreden over den nye kørselsordning har været og fortsat er størst.

Generelt har de tilsynsførende lidt et økonomisk tab med den nye kørselsordning – både i kørselsgodtgørelse og i arbejdstid. Det kan jeg da godt forstå skaber utilfredshed. Men jeg hæfter mig ved, at utilfredsheden var større i 2016.
Søren Kryhlmand, direktør, Arbejdstilsynet

Søren Kryhlmand har fuld forståelse for medarbejdernes reaktioner, men kørselsordningen er nu et af de vilkår, der er ved at være ansat i Arbejdstilsynet, fortæller han.

(Artiklen fortsætter under faktaboksen)

FAKTA: Fratrædelser og millionbesparelser i Arbejdstilsynet

Arbejdstilsynet indførte kørselsordningen for effektivisere i driften. Ordningen trådte i kraft 1. januar 2017, og tilsynet har siden sparet millioner i lønudgifter og kørselsgodtgørelser til de tilsynsførende. Udgiftsniveauet skyldes dog ikke alene kørselsordningen, men også færre ansatte og faldende bevillinger til Arbejdstilsynet.

Siden 2017 har 77 tilsynsførende fratrådt deres stillinger. En del af fratrædelserne skyldes utilfredshed med kørselsordningen. I 2016, hvor den nye kørselsordning blev diskuteret, og hvor arbejdsmiljøet var helt i bund, stoppede hele 66 tilsynsførende i Arbejdstilsynet.

Lønudgifter til tilsynsførende (fast løn)

2015: 145 mio. kr.
2016: 129 mio. kr.
2017: 113 mio. kr.
2018: 114 mio. kr.

Udbetalt kørselsgodtgørelse

2015: 10,4 mio. kr.
2016: 8,6 mio. kr.
2017: 4 mio. kr.
2018: 4,3 mio. kr.

Fratrædelser, tilsynsførende

2015: 30
2016: 66
2017: 38
2018: 24
2019: 15 (pr. 1. september 2019)

Kilde: Arbejdstilsynet

Anonyme kilder siger i trivselsmålingen fra 2018, at I har tabuiseret kørselsordningen. Hvad siger du til det?

- Generelt har de tilsynsførende lidt et økonomisk tab med den nye kørselsordning – både i kørselsgodtgørelse og i arbejdstid. Det, kan jeg da godt forstå, skaber utilfredshed. Men jeg hæfter mig ved, at utilfredsheden var større i 2016, siger Søren Kryhlmand og fortsætter:

- Vi er blevet mere effektive efter at have indført kørselsordningen, og de tilsynsførende tilbringer flere timer ude på arbejdspladserne. Fra medio 2016 til ultimo 2017 leverer vores tilsynsførende 17 procent flere timer ude på virksomhederne. Det har kørselsordningen været en medvirkende årsag til.

Hvad kan du gøre for at vende utilfredsheden?

- Arbejdstilsynet tilbyder nu engang de vilkår, vi tilbyder. Vi forsøger at sikre det bedst mulige arbejdsmiljø inden for de rammer, vi har, og det gælder også kørselsordningen. Vi har den kørselsordning, vi har. Men selvfølgelig kigger vi løbende på, om vi kan lave nogle mindre justeringer, hvis der er noget, som ikke fungerer hensigtsmæssigt, siger Søren Kryhlmand og understreger, at der også er høj fleksibilitet ved at være tilsynsførende i Arbejdstilsynet. 

Når jeg fortæller folk, at jeg har sagt op i Arbejdstilsynet på grund af dårligt arbejdsmiljø, er de ved at falde om af grin
Preben Peter Rasmussen, tidligere tilsynsførende i Arbejdstilsynet

Søren Kryhlmand fremhæver muligheden for at strukturere sin egen arbejdsdag og selv vælge, om man vil køre i egen bil eller Arbejdstilsynets biler.

Tilsynsførende: Arbejdsglæden var helt i bund

Preben Peter Rasmussen er en af de tilsynsførende, der var stærkt utilfreds med den nye kørselsordning. Han sagde sin stilling op i Tilsynscenter Nord umiddelbart efter, ordningen blev indført i 2017.

- Jeg sagde mit job op på grund af ordningen. Dengang var jeg 67 år, og jeg kunne egentlig godt have fortsat nogle år endnu. Men min arbejdsglæde var i bund, og det skyldtes dårlig ledelse og kørselsordningen.

- Når jeg fortæller folk, at jeg har sagt op i Arbejdstilsynet på grund af dårligt arbejdsmiljø, er de ved at falde om af grin, husker Preben Peter Rasmussen.

LÆS OGSÅ: Direktørens plan: 5 punkter skal gøre Arbejdstilsynet til en succes i fremtiden

Selvom han i dag nyder sit otium, er han stadig i kontakt med tidligere kolleger, der er utilfredse med ordningen. Han kan nævne flere eksempler på, hvordan kørselsordningen ifølge ham selv var ren idioti.

- Min tjenestebil, som stod i Ebeltoft blev flyttet til Hadsten, og så skulle jeg køre derud og hente den. Jeg skulle hente den i min fritid. Hvis jeg blev kaldt ud til en ulykke på Djursland, skulle jeg først til Hadsten og hente bilen. Det, synes jeg, var til grin, siger han.

Den pensionerede tilsynsførende vil ikke kommentere arbejdsmiljøet i Arbejdstilsynet i dag, men han har da hørt, at der også er sket forbedringer under Søren Kryhlmands ledelse.

Trods udskældt ordning: Trivslen er forbedret

Det er ikke bare den nye kørselsordning, der har martret arbejdsmiljøet i Arbejdstilsynet. Der har også været en general utilfredshed med topledelsen, særligt under Peter Vesterheden, der stoppede som direktør i Arbejdstilsynet i 2017.

I trivselsmålingen fra 2016 var utilfredsheden så markant, at direktionen fik en score på 2,3 ud 5 i forhold til, hvor gode de var til at håndtere omstruktureringer og forandringer.

Selvom kørselsordningen fortsat er upopulær, har Søren Kryhlmand formået at forbedre trivslen de mere end to år, han har været i spidsen for Arbejdstilsynet. Nu scorer direktionen 3,4 i gennemsnit hos medarbejderne i forhold til deres håndtering af omstruktureringer og forandringer.

Det glæder ikke overraskende Søren Kryhlmand.

- Vi har forsøgt at inddrage medarbejderne mere, genskabe tilliden og kommunikere klart om vores retning og mål. Det har været vigtigt for os at rykke sammen i båden. En ting er, at der skal være mere tillid, men vi skal også have en fælles retning og fælles mål. Det er vi også lykkedes med på grund af en kæmpe stor indsats både fra chefer og medarbejdere i Arbejdstilsynet. Men vi er ikke i mål endnu, siger han.

(Artiklen fortsætter under faktaboksen)

Kørselsordning: Beregning af arbejdstid til arbejde

Arbejdstid til arbejde

  • Beregning af den tilsynsførendes arbejdstid, når arbejdsdagen starter, er afhængig af, hvor første virksomhedsbesøg ligger. Det første virksomhedsbesøg kan af- standsmæssigt være placeret med enten en kortere eller en længere afstand fra den tilsynsførendes bopæl end afstanden mellem bopæl og udkørselssted (beregnet i km).

Eksempler:

  • Hvis første virksomhedsbesøg ligger tættere på bopælen end afstanden mellem bopæl og udkørselssted , påbegyndes arbejdstiden når første virk- somhedsbesøg påbegyndes (A). Transporttiden fra bopæl til første virksomhedsbesøg er ikke arbejdstid.
  • Hvis første virksomhedsbesøg ligger længere væk end afstanden mellem bopæl og udkørselssted (B), er transporten svarende til afstanden mellem bopæl og udkørselssted ikke arbejdstid. Tiden svarende til transporttiden fra udkørselssted til virksomhed afregnes som arbejdstid.

Kilde: Arbejdstilsynet

Ifølge trivsels- og udviklingskonsulent, Thomas Lange, har forandringer og dårlig kommunikation fra ledelsen en betydning for vores tryghed og trivsel på jobbet. Derfor er det ikke overraskende, at tilsynsførende bliver vrede, når deres vilkår i forbinelse med kørselsordningen forringes, vurderer han.

- Hvis der sker ændringer i ens økonomiske vilkår, som i det her tilfælde reduceres, kan man som medarbejder tolke det som om, at værdien i ens arbejde ikke bliver anerkendt. Det kan skabe utryghed og usikkerhed, siger Thomas Lange.

Søren Kryhlmand har sat intern trivsel og arbejdsmiljø som et punkt på Arbejdstilsynets strategi for 2019. Målet er at blive en referencearbejdsplads for godt arbejdsmiljø for andre arbejdspladser, og i den forbindelse har Arbejdstilsynets ledelse og medarbejdere i fællesskab formuleret en vision for et godt arbejdsmiljø.

Det handler blandt andet om, at arbejdet med trivsel skal kobles til løsninger af daglige arbejdsopgaver og tilsynets værdier. Derudover skal ledelseskommunikationen blive bedre.

- Når vi skal fortælle andre arbejdspladser, hvad de skal gøre, skal vi selvfølgelig også selv leve op til kravene. Vi skal tage vores egen medicin. Derfor var det en bunden opgave, at vores trivsel skulle blive bedre. Det er lykkedes, men vi er ikke i mål endnu. Vi vil også være et sted, hvor andre kigger hen for at blive inspireret til det gode arbejdsmiljø, forklarer Søren Kryhlmand og uddyber:

- For to år siden havde nogle medarbejdere det svært med at møde virksomhederne, men det er ikke det generelle billede, jeg hører i dag. Men det ændrer ikke ved, at vi stadig skal arbejde videre med at få et godt arbejdsmiljø i Arbejdstilsynet.

Kørselsordning: Beregning af arbejdstid fra arbejde

Arbejdstid fra arbejde

  • Beregning af den tilsynsførendes arbejdstid når arbejdsdagen slutter, er afhængig af, hvor sidste virksomhedsbesøg ligger. Det sidste virksomhedsbesøg kan af- standsmæssigt være placeret med enten en kortere eller en længere afstand fra den tilsynsførendes bopæl end afstanden mellem bopæl og udkørselssted (beregnet i km).

Eksempler:

  • Ligger den sidst besøgte virksomhed tættere på bopælen end udkørselsste- det ligger fra bopælen (A), er transporttiden fra virksomheden til bopælen ikke arbejdstid.
  • Hvis den sidst besøgte virksomhed ligger længere væk fra bopælen, end udkørselsstedet ligger fra bopælen (B), regnes transporttiden fra virksom- heden til udkørselsstedet (uanset om dette passeres) som arbejdstid. Tiden svarende til transporten fra udkørselsstedet til bopælen er ikke arbejdstid.

Kilde: Arbejdstilsynet