Sygeplejersker: Krav om ekstraordinær fleksibilitet må ikke blive den ny normal
2020 OG 2021 HAR VÆRET to meget anderledes år for os alle, men ikke mindst for sygeplejersker kom corona til at betyde store forandringer, udfordringer og bekymringer. Det var sygeplejerskerne, som blev sendt i front, da vi endnu ikke vidste, hvad vi havde med at gøre og på et tidspunkt, hvor værnemidlerne slet ikke var tilstrækkelige, og hvor Sundhedsstyrelsens vejledninger, i at beskytte sig bedst muligt, hele tiden ændrede sig.
Covid-19 har krævet usædvanlig stor fleksibilitet og omstillingsparathed fra sygeplejersker. De er blevet omplaceret mellem afdelinger, har fået ændret vagtplaner med dags varsel, arbejdet ekstra og stået over for vanskelige og ukendte arbejdsopgaver og arbejdsgange i samarbejde med nye kolleger.
LÆS OGSÅ: Stor corona-undersøgelse overrasker: Sådan påvirkede anden nedlukning trivslen på jobbet
Der var brug for en ekstraordinær indsats i en krisesituation, og sygeplejerskerne leverede den.
Men mange sygeplejersker har også betalt en høj pris både mentalt og fysisk. Blandt andet i form af utryghed og stress. Undersøgelser har vist, at uforudsigelighed og manglende oplæring i nye specialer og opgaver især har belastet den mentale sundhed hos sygeplejersker i forbindelse med covid-19.
Sygeplejersker, der frivilligt meldte sig til kriseberedskabet, har haft en mere positiv og fagligt udviklende oplevelse af forløbet, men generelt er andelen af sygeplejersker, som har været stressede, markant højere blandt de sygeplejersker, hvis arbejde er blevet påvirket af corona.
LÆS OGSÅ: Trods klare fordele under corona: Mere end hver tredje kommune følger ikke råd om hygiejne
For Dansk Sygeplejeråd er det afgørende, at kravene til denne ekstraordinære fleksibilitet ikke bliver en ny normal. Arbejdet til hverdag skal ikke organiseres, som var man i en krisesituation. Det holder ingen til i længden, men det er desværre en tendens, vi har kunnet spore hos især de regionale arbejdsgivere.
Samtidig er det vigtigt, at vi er bedre forberedt næste gang. Sygeplejerskerne skal rustes til fremadrettet at mestre den slags kriser, for eksempel ved effektiv oplæring og instruktion til nye arbejdsopgaver og rutiner. Og der skal være tilstrækkelige værnemidler af en sikkerheds- og arbejdsmiljømæssig kvalitet.
Godt arbejdsmiljø og faglig kvalitet hænger sammen
Et sådant fokus er også centralt for at fastholde sygeplejersker i faget. Flere analyser har vist, at et belastet arbejdsmiljø får mange til at overveje et alternativ til sygeplejefaget. Således har hver femte sygeplejerske i en nylig undersøgelse angivet, at forhold under covid-19-epidemien har givet dem mindre lyst til at blive i faget, og det er alarmklokker, som arbejdsgiverne skal lytte til.
Arbejdet til hverdag skal ikke organiseres, som var man i en krisesituation. Det holder ingen til i længden, men det er desværre en tendens, vi har kunnet spore hos især de regionale arbejdsgivere
Anni Pilgaard, næstformand , Dansk Sygeplejeråd
Corona har forstærket opmærksomheden på, hvor afgørende oplæring og kompetenceudvikling af sygeplejerskerne er for at kunne løfte opgaverne. Det højner sikkerheden for patienterne og betingelserne for at udføre arbejdet fagligt forsvarligt. Det samme ved vi, at en fornuftig normering af sygeplejersker gør.
Nu er vi heldigvis snart på den anden side af corona, og her er det vigtigt med et ledelsesmæssigt fokus på restituering. Mange sygeplejersker er påvirket, og både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø skal være i fokus. Vi ved nemlig, at der er en positiv sammenhæng mellem et godt og sikkert arbejdsmiljø og høj sygeplejefaglig kvalitet.
Der skal være balance mellem opgaver, ressourcer og kompetencer
Coronakrisen og de ekstraordinære krav til den enkelte sygeplejerskes faglige og tidsmæssige omstillingsparathed har synliggjort behovet for robuste og bæredygtige organisationer i sundhedsvæsenet, så den kan bære krisetider, og det ikke igen bliver den enkelte, som det afhænger af.
LÆS OGSÅ: 23 vidneudsagn fra anden nedlukning: 'Jeg er sgu snart slidt op'
Succeskriteriet for at kunne håndtere ekstraordinære krav skal ikke først og fremmest være et spørgsmål om den enkeltes oplevelse af frivillighed eller tvang, men et spørgsmål om, at der er en balance mellem opgaver, ressourcer og kompetencer. Her er der virkelig noget at arbejde med. Selv til hverdag oplever alt for mange sygeplejersker, at der mangler sammenhæng mellem de opgaver, der skal løses, og tiden dertil.
Hvis vi skal have bæredygtige organisationer, der understøtter et godt arbejdsmiljø for den enkelte sygeplejerske, kræver det derfor et langt mere systematisk fokus på kompetenceudvikling, rekruttering, fastholdelse, løn og sygeplejefaglig ledelse.
