Stort interview med Søren Kryhlmand:
Arbejdstilsynet opruster: Flere tilsynsbesøg og 80 nye medarbejdere

Han er ikke bleg for at kalde det for en af de største opgaver i de godt to år, han har været i spidsen for Arbejdstilsynet.

Den 41-årige Søren Kryhlmand skal som direktør i Arbejdstilsynet forvalte det mandat, et flertal på Christiansborg i april gav ham og andre aktører på arbejdsmiljøområdet, da den nye arbejdsmiljøaftale kom i hus.

LÆS OGSÅ: Direktørens plan: 5 punkter skal gøre Arbejdstilsynet til en succes i fremtiden

Langt de fleste elementer i aftalen skal træde i kraft over de kommende år. Der lægges op til en gennemgribende ændring i Arbejdstilsynets arbejde. Aftalen bygger på ekspertudvalgtes anbefalinger fra september 2018.

- Det er en kæmpe stor ændring i den måde, vi udtager virksomhedstilsyn på, udfører tilsyn på og en stor ændring i den måde, vi kommunikerer med virksomhederne på, siger Søren Kryhlmand.

A4 Arbejdsmiljø har mødt Søren Kryhlmand til en snak på hans kontor i Landskronagade i København. Her er medarbejderne allerede i fuld sving med at forberede sig på en tilværelse, hvor nye regler, nye tilsynsbesøg og en ny kommunikationsindsats snart er virkelighed.

Hvad er de største knaster i aftalen set med jeres briller?

- Det er en kæmpe opgave, og vi skal have implementeret aftalen løbende. Det er en rigtig stor aftale for Arbejdstilsynet, og den påvirker store dele af vores forretning.

- Den helt store opgave er at få tranformeret de politiske tanker til virkelighed i praksis.

Hyre frem for at fyre

Tilbage i foråret sad medarbejderne i Arbejdstilsynet og bed negle. Arbejdstilsynet havde varslet afskedigelser af 90 medarbejdere på grund af tilsynets usikre økonomi, og det eneste, der kunne afværge afskedigelserne, var en økonomisk saltvandsindsprøjtning. Den kom i form af 460 millioner kroner i merbevilling frem til 2022.

LÆS OGSÅ: Kørselsordning splitter fortsat Arbejdstilsynet: Preben har sagt op

Hvordan vil almindelige lønmodtagere mærke, at I får tilført flere midler?

- De kommer til at se os noget mere de steder, hvor der er problemer med arbejdsmiljøet. De skal også gerne kunne mærke, at når vi kommer på besøg, vil der være mere dialog og vejledning omkring tingene. Mens andre arbejdspladser, hvor der er problemer med eksempelvis social dumping, vil opleve, at vi går hårdere til værks og giver højere bøder.

- Derudover håber jeg, at arbejdspladserne kommer til at mærke, at vi stiller noget mere viden og data til rådighed, som de kan bruge aktivt. Hele tænkningen er, at vi skal understøtte arbejdspladserne til at få et bedre arbejdsmiljø.

- Ja, der kommer flere tilsynsbesøg, og der kommer til at være længere tilsynsbesøg nogle steder.

- Det er klart, at vi kommer til at besøge flere virksomheder, der har et dårligt arbejdsmiljø. Det betyder, at der er virksomheder, vi kommer til at bruge mere tid på.

Kommer der flere tilsynsførende?

- Det gør der. Situationen var den, at vi i juni skulle afskedige 90 årsværk, hvis ikke der kom en aftale. Situationen er nu, at vi skal ansætte omkring 80 nye medarbejdere. Det er dog ikke alle af dem, der er tilsynsførende. Her til efteråret skal vi have ansat omkring 50 nye medarbejdere, som starter i begyndelsen af det nye år.

Hvordan oplevede dine medarbejdere jobusikkerheden i tiden op til arbejdsmiljøaftalen?

- Det skabte utryghed i hele organisationen. Det formildende var, at mange af Folketingets partier tilkendegav, at de var villige til at tilføre flere ressourcer til Arbejdstilsynet. På den måde var man relativ rolig. Men selvfølgelig var medarbejdere nervøse, og de fulgte nervøst med i forhandlingerne. Heldigvis endte det jo godt.

Aftaleforløb i stedet for påbud

Lad os tale om indholdet i aftalen. Et af de store elementer er, at der skal implementeres en ny bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø. Hvordan ser du det arbejde?

- Vi er blevet bedt om at beskrive vores gældende praksis i en bekendtgørelse. Ud fra den præmis om, at det skal være nemmere for arbejdspladserne at forstå, hvilke regler de er omfattet af. Der er fra politisk hold ikke lagt op til stramninger eller lempelser af, hvordan vi skal vurdere det psykiske arbejdsmiljø.

- I vores optik er mandatet relativt klart. Det handler om at få beskrevet den praksis, vi har i dag og få den ned på skrift.

- Det er rigtigt, at de tilsynsførende får et ekstra redskab, som især kan være relevant på det psykiske område i form af aftaleforløb med virksomhederne. Vi tror på, at det kan være med til at løse komplekse arbejdsmiljøproblemer. De tilsynsførende ved godt, hvad Arbejdstilsynets praksis er i dag, og bekendtgørelsen henvender sig måske mere til omverdenen frem for de tilsynsførende.

Som du nævner, åbner aftalen op for, at virksomheder kan indgå aftaleforløb med jer om at løse problemer med arbejdsmiljøet. Vil vi med bekendtgørelsen se flere aftaleforløb og færre påbud?

- De arbejdspladser, vi hovedsageligt vil lave aftaleforløb med, er arbejdspladser, vi i dag ikke gør noget ved. Så er der andre arbejdspladser, som vi i dag giver påbud, som vi i fremtiden også kan lave aftaler med, hvis de forpligter sig til at sprede de gode løsninger i deres virksomhed.

- Politikernes og ekspertudvalgets forhåbninger med aftaleforløbene er, at vi kan få en mere positiv dialog om arbejdsmiljøet ude på virksomhederne, end der er i dag.

- Når vi indgår et aftaleforløb med en virksomhed, kan det ske i forbindelse med, at vi har en formodning om, at der sker brud på arbejdsmiljøloven. Men før vi giver et påbud, giver vi virksomheden muligheden for selv at arbejde med udfordringerne. Det, tror vi, kan være med til, at flere virksomheder vil arbejde med deres arbejdsmiljø.

Artiklen fortsætter under boksen

Men er påbud ikke et stærkere incitament til at gøre noget ved et arbejdsmiljøproblem end en aftale?

- Det kommer helt an på, hvilken arbejdsplads det drejer sig om. Hvis man er på en arbejdsplads, hvor der foregår social dumping, tror jeg ikke, vi skal lave aftaler med den pågældende virksomhed. Der vil hårde sanktioner i form af bøder nok være et bedre instrument.

- Så er der arbejdspladser, der arbejder målrettet med deres arbejdsmiljø, men som ikke helt ved, hvad de skal gøre. Hos dem kan vi gå ind og vejlede og lave en aftale. Derefter kommer vi ud og tjekker, om de har gjort, hvad vi aftalte. Det, tror vi, er den rigtige medicin for denne gruppe af virksomheder.

Arbejdstilsynet skal løfte ny, stor opgave

Et andet vigtigt element i den nye aftale er indførelsen af nationale mål for arbejdsmiljøindsatsen. Regeringen og arbejdsmarkedets parter skal opstille nogle mål, som derefter skal konkretiseres på brancheniveau i samarbejde med Branchefællesskaber for Arbejdsmiljø (BFA).

Hvordan kommer de nye nationale mål til at få betydning for Arbejdstilsynets arbejde?

- Formålet med målene er, at alle aktører på arbejdsmarkedet skal arbejde i samme retning for at nå målene, så det kommer også til at få betydning for vores indsats.

- Det er klart, at vi skal have fokus på de ting, man nationalt beslutter. De konkrete mål for specifikke brancher kan få betydning for vores tilsynsindsats, og det skal vi forholde os til.

- Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) (som VfA hører under, red.) skal fortsat formidle forskning. Vi får en opgave, der er særlig rettet mod arbejdspladserne, hvor vi får ansvar for den bredere formidling, herunder også om ny viden.

- Vi ønsker at formidle mere brugervenligt. Det er vigtigt, at både lønmodtagerne og virksomhedslederne kan forstå vores regler. De efterspørger, hvordan vi kan bringe mere viden i spil over for dem. Det er der brug for.

- I dag kan det være rigtig svært at få den viden, der efterspørges, fordi det er en meget teknisk måde, det er formuleret på. Man skal næsten være ekspert på området for at forstå det, og det vil vi gerne gøre bedre.

Som en del af jeres nye kommunikationsindsats har I fra august oprettet enheden adfærdsdesign. Hvad går det ud på?

- Enheden er en del af vores kommunikationsenhed. Der vil sidde folk, der kigger på, hvordan vi kan forbedre vores kommunikation internt og eksternt med virksomhederne, så det bliver lettere for virksomhederne at forstå og handle på den. Kernen i det er, at vi gerne vil blive bedre til at understøtte arbejdspladserne i at skabe et godt arbejdsmiljø, forklarer Søren Kryhlmand.

Arbejdsmiljøaftalen fra april bygger på anbefalingerne fra ekspertudvalget med tidligere finansminister Pia Gjellerup som formand.

Udvalget blev nedsat af den daværende beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), fordi den tidligere 2020-strategi om langt færre ulykker og fysisk og psykiske belastninger på det danske arbejdsmarked havde slået fejl. Der var behov for at tænke nyt.