Svært at gå ind i sorg:
Ledere vil gerne hjælpe medarbejdere

Når det værst tænkelige rammer, og et menneske mister et barn eller en samlever, kan det være svært at vende tilbage til sin arbejdsplads. 

Derfor er det afgørende, at arbejdspladsen er klædt på til at rumme den sorg, som medarbejderen tager med sig på arbejde. Men det kan være en vanskelig opgave, som kræver indsigt i, hvordan man tager imod den sorgramte medarbejder.

I dag efterspørger et stigende antal ledere rådgivning i at kunne støtte medarbejdere, der er et svært sted i livet, fordi de har mistet et nærtstående familiemedlem.

Det fortæller Tina Buch Olsson, der er chefkonsulent i Dansk Erhverv (DE), som repræsenterer et bredt udsnit af virksomheder og brancheforeninger.

LÆS OGSÅ: Direktør for lægeklinik: De ligner stærke mænd, men er ofte skrøbelige

- Jeg rådgiver rigtig mange erhvervsledere. Det, jeg hører, er, at de meget gerne vil gøre det rigtige. De vil gerne hjælpe deres medarbejdere i svære perioder. Til det har lederne brug for nogle værktøjer til at tage den nødvendige, men lidt svære samtale med en medarbejder. Det er noget, lederne efterspørger og har brug for, siger hun til A4 Arbejdsliv.

At behovet for at vide mere om, hvordan man som leder skal håndtere en ansat i sorg, er stort, vidner det store fremmøde til et morgenmøde om emnet, som Dansk Erhverv afholdt i midten af januar, om. Her dukkede omkring 50 ledere op for at få inspiration til, hvad man kan gøre, når sorgen pludselig kommer med på arbejde.

Det er ganske få virksomheder, der har udarbejdet en decideret sorgpolitik, fortæller Tina Buch Olsson. Hun vurderer, at det skyldes, at det stadig er svært for mange at tage fat i emnet sorg.  

- Der er noget berøringsangst og noget, der er rigtig svært omkring sorg. Det er nok en af grundene til, at man ikke har lavet en sorgpolitik. Der er heller ikke noget lovgivning på området. Når der er lovgivning, føler man sig i højere grad forpligtet. Det er også nemmere at lave en politik op imod en lovgivning, der skal holdes. Men det er der ikke, når det handler om sorg, forklarer hun.

Nedbryder tabuer med klare rammer

På morgenmødet indledte Tina Buch Olsson med at fastslå, at selvom ingen har interesse i at drukne i diverse personalepolitikker, kan det alligevel være ganske nyttigt at have en sorgpolitik.

Det budskab gentog Preben Engelbrekt, som udover at være direktør i Det Nationale Sorgcenter er uddannet socialrådgiver og psykoterapeut, i sit oplæg om, hvordan man bedst støtter ansatte, der har mistet. Sorgcentret arbejder med forskning og formidling om sorg og tilbyder efteruddannelse til fagpersoner i samtaler om sorg.

En sorgpolitik kan blandt andet nedbryde tabuer og sikre ensartethed i, hvordan sorg håndteres på arbejdspladsen. På den måde står den enkelte leder ikke selv med ansvaret for at lægge en plan, fortæller han.

- Det er vigtigt, for mange arbejdspladser ved faktisk ikke, hvordan de håndterer sorg, når mennesker mister. Der er brug for en fælles beslutning i virksomheden, for vi ledere er trods alt også mennesker, og vi bliver også påvirket. Derfor er det ret vigtigt at have noget konkret at læne sig op ad, siger Preben Engelbrekt.  

Mange chefer har svært ved at rumme de følelser, der følger med sorg, fortæller Preben Engelbrekt. Foto: Det Nationale Sorgcenter.

Han påpeger, at det er godt at udstikke nogle rammer, selvom der kan være forskellige behov afhængigt af medarbejderens situation. Det handler blandt andet om at afklare, hvordan og hvornår der skal tages kontakt til den efterladte kollega. Det bør også aftales, om arbejdspladsen tilbyder sorgorlov, en såkaldt omsorgskollega eller mulighed for at gå ned i tid.

- Ledere siger typisk, 'du tager bare den tid, du har brug for'. Hvis det er politikken, så er det ok, men ellers skal man passe på med, hvad man lover, siger Preben Engelbrekt.

Han forklarer, at samtaler med medarbejdere i sorg kan være særligt udfordrende for ledere, fordi lederen kommer i kontakt med sin egen dødelighed. Man bliver bevidst om, at man også selv kan miste, og den kendsgerning undgår de fleste almindeligvis at tænke på. 

LÆS OGSÅ: Melchior og Cekic bygger bro: Den gode leder giver plads

Mange ledere er også bange for at åbne op for stærke følelser og bliver ubekvemme, hvis en medarbejder eksempelvis begynder at græde. Det kan virke handlekraftigt at henvise medarbejderen til en psykologordning, men det kan slet ikke stå alene, mener Preben Engelbrekt.

Lederne har næsten altid de bedste intentioner, men de ved ikke altid, hvordan de skal agere, når der står en sorgramt medarbejder foran dem, forklarer Tina Buch Olsson.

- Ledere er ofte kendetegnet ved at være meget handlekraftige. De er vant til at skulle vide meget og have løsninger på mange ting. Så det her med at stå i en situation med en medarbejder, hvor de ikke skal fikse det eller handle, men bare lytte, er rigtig svært for mange. Også fordi de er gode mennesker, der ikke vil overskride nogens grænser, siger hun.

Sygemelding og tab på bundlinjen 

Mere end to ud af tre efterladte har skjult deres sorg, også over for kolleger og chefer, viste en undersøgelse, som Det Nationale Sorgcenter gennemførte blandt 2.200 efterladte danskere i 2017. 

Mere end 40 procent har været sygemeldt i kortere eller længere perioder, efter at de har mistet, fremgår det af Det Nationale Sorgcenters undersøgelse blandt efterladte. De mange sygemeldinger kan også ses på virksomhedernes bundlinje.

Ifølge en skønsmæssig beregning, som Deloitte foretog for Det Nationale Sorgcenter i 2016, koster komplicerede sorgreaktioner hvert år samfundet 3,4 milliarder kroner i tabt produktivitet og overførsler.

Mange efterladte oplever, at tabet påvirker deres arbejdsliv negativt. I sidste ende kan det føre til langtidssygemeldinger eller skift af arbejdsplads, forklarer Preben Engelbrekt. Nogle af konsekvenserne kan være, at en sorgramt medarbejder risikerer at miste overblik, kreativitet og effektivitet. Samtidig øges risikoen for, at den pågældende laver fejl og træffer mere risikable beslutninger.

- Hvis der bliver taget godt hånd om den sorgramte, vil alle medarbejdere trives bedre. Hvis den efterladte er nødt til at sygemelde sig, betyder det, at kollegerne skal tage imod opgaver. På den måde kan det også mindske konflikter på arbejdspladsen og dermed skabe en god kultur, som i sidste ende er med til, at virksomheden når sine resultater, siger hun.

Kan være nemmere for kvinder

Til morgenmødet hos Dansk Erhverv var der langt imellem de mandlige ledere. Langt de fleste stolesæder var besat af kvinder. Det kommer ikke bag på Preben Engelbrekt. Han oplever, at især mange mandlige ledere har svært ved at arbejde med sorgramte medarbejdere.

- De kvindelige ledere er ofte bedre til at håndtere det, siger han.  

LÆS OGSÅ: Guide: Sådan hjælper du bedst en medarbejder i sorg 

Hos DE oplever man ikke et tydeligt mønster i, at særligt mænd skulle have sværere ved at tage de tunge samtaler. Det handler i højere grad om, hvilken type leder man er, mener Tina Buch Olsson.  

- Det er klart, at der er en del mandlige ledere, der er meget tydelige i deres rammesætning og meget rationelle. For dem er det nemmere at tale om performance og sætte klare mål. Groft sagt er det måske nemmere for en kvinde at gå ind og stille de gode spørgsmål. Men det går også på tværs af køn, siger hun.

Erfaringer fra Det Nationale Sorgcenter viser, at død og sorg er tabuiserede emner i Danmark. En del efterladte mærker, at personer i deres omgangskreds holder afstand til dem eller helt undgår dem, fordi de ikke ved, hvad de skal gøre eller sige.