Mads Samsing:
Når en medarbejder går ned med stress, bør det få alle alarmklokker til at bimle

Mads_Samsing_-_pressefoto_-_fotograf_Lisbeth_Holten_1920px
Foto: Lisbeth Holten, pressefoto HK Danmark
1. apr. 2022 06.15
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].

DU KENDER SIKKERT MINDST EN, som har været ramt af stress. Måske har du selv været det? Det kan alt for mange mennesker i Danmark svare ja til.

Temadebat: Stressepidemi på det danske arbejdsmarked

Antallet af stressramte danskere er vokset de seneste årtier. På tværs af alder, køn og uddannelse er der sket en stigning i andelen af danskere, der har en høj score på stress-skalaen. Det viser den nyligt offentliggjorte Nationale Sundhedsprofil 2021. Hvordan får vi for alvor knækket stresskurven på det danske arbejdsmarked? Og hvad kan man gøre ude på den enkelte arbejdsplads for at forebygge stress?

Det har A4 Arbejdsmiljø spurgt en række aktører og eksperter om.

Deltagere i debatserien:

Signe Tønnesen, chefkonsulent Lederne
Lisbeth Lintz, formand for Akademikerne
Mads Samsing, næstformand i HK
Christian Juhl, arbejdsmiljøordfører Enhedslisten
Anni Pilgaard, næstformand i Dansk Sygeplejeråd
Christina Sode Haslund, arbejdsmiljøchef i DA
Maria Melchiorsen, forbundssekretær FOA
Christine Ipsen, lektor på DTU Management
Benny Andersen, formand Socialpædagogerne

Hvis man havde håbet på, at den nye nationale sundhedsprofil fra Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed ville levere tiltrængt godt nyt på den front, så blev man slemt skuffet: Udviklingen går den forkerte vej. De nye tal viser, at knap tre ud af ti – nærmere bestemt 29,1 procent – scorer højt på stressskalaen. Det er en stigning i forhold til 2017, hvor andelen af danskere med høj stress-score lå på 25,1 procent.

Stress skader den enkelte arbejdsplads, samfundet, og ikke mindst det enkelte menneske, som bliver ramt. Det er uacceptabelt. Så det store spørgsmål er: Hvordan kan vi vende skuden?
Mads Samsing, næstformand for HK Danmark

Vi ved, at arbejdslivet spiller en stor rolle. De seneste tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) viser, at hele 86 pct. af alle, som oplever stress, siger, at arbejdet er en del af årsagen. Og medarbejdere, der føler sig stressede, har højere sygefravær. Forskning fra NFA har slået fast, at der er en klar sammenhæng.

LÆS OGSÅ: I to år har embedsfolk været lagt ned af arbejdspres - nu indgår flere corona-styrelser aftaler med Arbejdstilsynet

Stress skader den enkelte arbejdsplads, samfundet, og ikke mindst det enkelte menneske, som bliver ramt. Det er uacceptabelt. Så det store spørgsmål er: Hvordan kan vi vende skuden?

Regler om psykisk arbejdsmiljø skal sidde på rygraden

I den indsats er det helt afgørende at have den rette viden. Så lederuddannelse er essentielt – det gælder om at sørge for, at alle ledere bliver klædt ordentligt på til at forebygge, håndtere og bekæmpe stress. Det mener vi i HK, og vi hæfter os ved gode resultater fra de første lederuddannelser i psykisk arbejdsmiljø.

Man kan som arbejdsgiver ikke tørre problemet af på den, som er gået ned med flaget. Eller for den sags skyld skubbe problemet fra sig ved at overbevise sig selv om, at det nok er ”noget derhjemme”, der har fået læsset til at vælte
Mads Samsing, næstformand for HK Danmark

Det gælder ikke mindst også om at sørge for, at de regler, som vi fik med bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø, kommer godt ud at leve på alle arbejdspladser. Hvordan? Dels gennem større kendskab. Der er brug for at sætte penge af til en større kampagne, som kan få regler og vejledninger ind på radaren for flere arbejdsgivere og arbejdspladser. Og dels gennem et større fokus fra Arbejdstilsynets side på at håndhæve reglerne. Tilsyn med psykisk arbejdsmiljø tager ofte længere tid end tilsyn med det fysiske arbejdsmiljø. Det skal der sættes ressourcer af til, og Arbejdstilsynet skal have en stærkere og mere stabil økonomi, så de kan prioritere indsatsen.

Stress er arbejdspladsens problem – ikke den stressramtes

Alt for ofte bliver stress gjort til den enkeltes problem. Men man kan som arbejdsgiver ikke tørre problemet af på den, som er gået ned med flaget. Eller for den sags skyld skubbe problemet fra sig ved at overbevise sig selv om, at det nok er ”noget derhjemme”, der har fået læsset til at vælte. I HK er vi ikke blinde for, at arbejdsgivere kan få lettere ved at ty til den forklaring, når meget tyder på, at flere vil komme til at arbejde mere hjemme på bagkant af erfaringerne fra corona. Men den holder ikke. Når en medarbejder går ned med stress, bør det få alle alarmklokker til at bimle. Det er et klart signal om, at der er noget rivende galt med det psykiske arbejdsmiljø. Og arbejdsgiver har pligt til at forebygge, at medarbejdere bliver syge eller stressede – uanset om de arbejder hjemme eller møder ind.

LÆS OGSÅ: Markant stigning i psykologsamtaler: Problemer med stressramte i Odsherred Kommune

Stress skal forebygges og tackles i fællesskab på arbejdspladsen, og det er arbejdsgivers ansvar at sørge for, at det bliver gjort. Derfor er det vigtigt, at alle kender – og overholder – spillereglerne for psykisk arbejdsmiljø, så vi kan blive langt bedre til at sætte ind mod stress, før skaden sker. Og når skaden er sket, skal det i højere grad anerkendes som en arbejdsskade, og arbejdsgiver har et stort ansvar for at sikre, at en stressramt medarbejder kan vende godt tilbage til arbejdspladsen, når tiden er inde.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].