Dansk EU-parlamentariker: Derfor grillede jeg kommissærkandidaten
I sine sene år kom min farfar ud for en arbejdsulykke på Køge Havn. Et stort læs træ væltede af en lastbil og ned over ham. Han slap heldigvis fra ulykken med livet i behold, men den efterlod ham krumrygget og skrøbelig resten af hans dage.
Min farfars ulykke skete for mange år siden, og verden i dag er en anden. Vi har siden hen vedtaget mange regler i Danmark og mange direktiver i EU for at forbedre arbejdsmiljøet og forhindre arbejdsulykker. Men vi er stadig ikke i mål.
Derfor var jeg heller ikke i tvivl om, hvordan jeg ville bruge min taletid, da jeg fik ordet under EU-parlamentets høring med Nicolas Schmit - den luxembourgske EU-parlamentariker, som nu er kandidat til posten som beskæftigelseskommissær.
Jeg afkrævede ham svar på, hvad han ville gøre for at forhindre dødsulykker på arbejdspladsen.
Hvert år mister næsten 4.000 europæere livet i en arbejdsulykke. Det er 4.000 for mange - år efter år. Og det er ganske enkelt uacceptabelt, at nogle arbejdsgivere tager så let på deres medarbejderes sikkerhed, at dette kan finde sted!
Min farfars ulykke skete for mange år siden, og verden i dag er en anden. Vi har siden hen vedtaget mange regler i Danmark og mange direktiver i EU for at forbedre arbejdsmiljøet og forhindre arbejdsulykker. Men vi er stadig ikke i mål.
Igennem årene har EU-parlamentet og flere medlemsstater gjort en stor indsats for at få lovgivningen på plads, så vi bedre kan forhindre faldulykker og forebygge, at folk kommer i klemme i store maskiner ude på arbejdspladserne. Men de næsten 4.000 dødsfald vidner om, at både regler og håndhævelse stadig lader meget tilbage at ønske.
Derfor spurgte jeg også den kommende beskæftigelseskommissær, om han vil kigge nærmere på, hvordan vi kan øge sikkerheden på arbejdspladserne. Det gælder ikke kun ulykker men også slitage efter ensformigt arbejde og langtidsvirkningerne efter arbejde med sundhedsskadelige stoffer.
Halvdelen af alle dødsfald skyldes kræft
Noget andet, som jeg satte på dagsordenen i høringen med Nicolas Schmit, er udfordringen med arbejdsrelateret kræft. Forskellen på liv og død som følge af en arbejdsulykke er ikke altid et splitsekund. Over tid udvikler mange europæere kræft, fordi de på et tidspunkt igennem et helt arbejdsliv har været i nærheden af farlige giftstoffer.
Ja, faktisk vurderer Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur og ILO, at 52 procent af arbejdsrelaterede dødsfald skyldes kræft.
Vi får ofte at vide, at vi skal spise sundere, stoppe med at ryge, drikke mindre og motionere mere for at forebygge kræft. Og det skal vi bestemt også. Men for mange europæere er virkeligheden den, at de hver dag går på arbejde og håndterer stoffer, som øger deres risiko for kræft. Her er det afgørende, at vi får den kommende beskæftigelseskommissær på banen med en opdatering af det EU-direktiv, som forbyder stoffer og materialer, der øger risikoen for kræft.
I disse spørgsmål er vi nødt til at have EU på banen, så vi kan handle i fællesskab. Jeg vidste, at ingen andre ville gøre det, og derfor følte jeg mig kaldet til at bringe spørgsmål om arbejdsmiljø op under høringen med Nicolas Schmit.
Nu ser jeg frem til de kommende års samarbejde med ham, så vi kan løfte arbejdsmiljøet i hele EU og sikre, at ingen europæere skal frygte at miste liv eller førlighed i en arbejdsulykke eller udvikle kræft på grund af deres arbejde.
