Efter afsløringer af bordel-lejr og 'drive-by' tilsyn: Minister varsler opgør med udenlandske ansattes boligforhold
Ulovlig indkvartering på bordel, afrikanere, der ser sig nødsaget til at flygte fra myndighederne, og kommunale drive by-tilsyn af ansattes boliger.
En ny lov om forebyggelse af coronasmitte har siden februar givet landets kommuner udvidede beføjelser til at føre tilsyn med de boliger, som arbejdsgivere stiller til rådighed for deres udenlandske ansatte.
Som A4 Arbejdsmiljø igennem længere tid har beskrevet, har den nye lov både kastet lys over de udenlandske arbejdstageres til tider kummerlige indkvarteringsforhold, og kommunernes problemer med at håndhæve den nye lov.
I kølvandet på afsløringerne tegner der sig nu et flertal for at forlænge den lov, der giver kommunerne mulighed for at føre tilsyn med udenlandske arbejdstageres boliger.
Samtidig vil regeringen arbejde på at stramme kravene til de boliger, som arbejdsgivere kan indkvartere deres udenlandske ansatte i.
LÆS OGSÅ: Drive by-tilsyn: Kommune coronatjekker boliger med udlændinge fra vejen
Det fortæller beskæftigelsminister Peter Hummelgaard (S) til A4 Arbejdsmiljø.
- Myndighedernes tilsyn, og mediernes historier, har afdækket boligforhold, der i nogle tilfælde er horrible og meget langt fra den standard, vi ønsker i Danmark. Derfor står det klart for regeringen, at der er behov for et skærpet politisk fokus på det her område, siger beskæftigelsesministeren.
Loven om kommunalt tilsyn med ansattes boliger bliver i første omgang forlænget med fire måneder. Ifølge beskæftigelsesministeren er regeringen dog åben for yderligere forlængelser.
Loven var oprindeligt underlagt en solnedsgangsklausul, der betød, at den ville udløbe 30. juni i år.
Artiklen fortsætter under faktaboksen
Coronalov løfter sløret for kummerlige forhold
A4 Arbejdsmiljø stiller i den kommende tid skarpt på loven om forebyggelse af smitte med covid-19, når arbejdsgivere stiller bolig til rådighed for ansatte, der trådte i kraft 1. februar 2021.
Corona-loven har lettet låget for, hvordan visse udenlandske arbejdstagere bliver behandlet på det danske arbejdsmarked. Tidligere har det været yderst svært for landets kommuner at få adgang til de private boliger, som arbejdsgivere stiller til rådighed for udenlandske arbejdstagerne, mens de arbejder i Danmark.
Med den nye lov har kommunerne nu pligt til at føre tilsyn med private boliger, hvis Arbejdstilsynet advarer kommunerne om, at boligerne potentielt ikke lever op til kravene om smitteforebyggelse i den nye lov.
EL: Udlændinge skal have enkelt-værelser
Hos Enhedslisten er der tilfredshed over, at kommunernes mulighed for at føre tilsyn med udenlandske arbejdstageres boligforhold i første omgang ser ud til at blive forlænget til og med oktober i år.
Ifølge partiets arbejdsmiljøordfører Christian Juhl er det dog afgørende, at arbejdet for at stramme kravene til boligforholdene kommer i gang hurtigst muligt.
- Der er arbejdsgivere, som ikke har nogen skrupler ved at indkvartere deres ansatte i boliger, som er så langt fra en acceptabel standard, som man overhovedet kan komme, siger Christian Juhl.
- Som fagforeningsansat og senere folketingsmedlem har jeg i over tyve år set utallige eksempler på ansatte, der er stuvet sammen i små skurvogne på byggepladser, i faldefærdige villaer, eller i uhumske campingvogne ved siden af den grisestald, hvor de arbejder.
- Det er der brug for, at vi gør op med det en gang for alle, siger Christian Juhl.
LÆS OGSÅ: Firma afviser kommunes afgørelse om 'bordel-lejr': Ansatte sover i Hamborg
Enhedslisten vil blandt andet gøre det lovpligtigt for arbejdsgivere at stille enkeltmands-værelser til rådighed for deres ansatte, når de bliver indkvarteret i forbindelse med arbejde i Danmark.
I forbindelse med flere udbrud med coronasmitte blandt østeuropæiske arbejdere, stillede sundhedsmyndighederne i oktober 2020 krav til, at ansatte skulle indkvarteres på enkeltmandsværelser.
- Som udgangspunkt skal indkvartering af beboerne ske på eneværelser, med mindre der er tale om et par/en husstand, lød det dengang i anbefalingerne.
Det valgte regeringen dog at se bort fra, da de i januar præsenterede den nye coronalov, der udover at give kommuner tilsynspligt med ansattes boliger, også satte visse standarder for de ansattes indkvarteringsforhold.
Ringere stillet end landbrugsarbejdere i 1960'erne
- Det er tankevækkende og kritisabelt, at regeringen har valgt en model, der stiller ringere krav til de ansattes boliger, end de love, der blev lavet i 60'erne for medhjælpere i landbruget, siger Christian Juhl.
Christian Juhl henviser til medhjælperloven fra 1961, der satte krav til, at landbrugs-ansatte indkvarteret på deres arbejdsgivers gård som minimum skulle have seks kvadratmeter store enkeltmandsværelser.
Samtidig må de ansatte ifølge medhjælperloven maksimalt bo to personer på samme værelse - i det tilfælde skal værelset dog være på 10 kvadratmeter.
Den nye coronalov fra 1. februar i år sætter ikke krav til, hvor mange personer, der kan indkvarteres i samme rum.
Af loven fremgår det blot, at de ansatte skal have fire kvadratmeter til rådighed i det værelse, de bor på, samt at de ansatte skal have deres egen seng.
Også dele af fagbevægelsen, herunder 3F og paraplyorganisationen Byggefagenes Samvirke, har kritiseret den nye coronalov for at sætte alt for slappe krav til udenlandske ansattes indkvarteringsforhold.
Minister: Kommuner skal tage opgaven alvorligt
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) slår fast, at en permanent skærpelse af kravene til ansattes boligforhold også skal følges op af et øget tilsyn fra myndighedernes side.
Ministeren er dog sparsom med detaljerne. Både i forhold til, hvilke krav, der skal sættes til ansattes boligforhold, og hvordan en fremtidig tilsynsmyndighed skal se ud.
- Vi skal i første omgang samle op på det tilsynsarbejde, som kommunerne og Arbejdstilsynet laver lige nu, og de erfaringer, som myndighederne gør sig, siger Peter Hummelgaard.
Sundhedsmyndighederne har tidligere anbefalet, at arbejdsgivere som udgangspunkt indkvarterer deres ansatte på eneværelser. Vil regeringen følge den anbefaling?
- Jeg vil ikke afvise noget på forhånd. Men jeg vil omvendt heller ikke på forhånd tage hul på de drøftelser, som vi nu skal have med Folketingets øvrige partier, siger ministeren.
I dag er det kommunerne, der har tilsynspligten med de ansattes boliger. Er i klar til at give kommunerne flere penge til at løse den opgave, hvis det altså fortsat er dem, der skal føre tilsyn?
- Vi har som sagt ikke overvejet i detaljer, hvordan en fremtidig tilsynsmyndighed skal se ud. Men jeg kan kun understrege, at kommunerne skal tage opgaven alvorligt, så længe det er dem, der har tilsynspligten, siger Peter Hummelgaard.
Har du en opfattelse af, at kommunerne ikke tager opgaven alvorligt?
- Jeg har læst jeres historie om en kommune, der laver såkaldte 'drive-by' tilsyn, og det er jo ikke sådan, opgaven skal forvaltes. Så uden at konkludere for meget på en enkelt sag, kan jeg bare sige, at det også er i kommunernes interesse at tage opgaven alvorligt, hvis vi for eksempel skal undgå lokale nedlukninger på grund af for stor smittespredning, siger Peter Hummelgaard.
- Helt generelt kan jeg sige, at regeringen deler det synspunkt, at de boligforhold, som en række udenlandske ansatte får stillet til rådighed, simpelthen er for ringe. Og vi deler forargelsen over det, som myndighedernes tilsyn har kastet lys over, siger ministeren.
LÆS OGSÅ: Afrikaner i vild flugt fra myndigheder: 'De var omrejsende skrot-forhandlere'