Dansk forskning får international anerkendelse: Kunstig lunge kan opdage skadeligt arbejdsmiljø

CDS__1_
Den 'kunstige lunge' udsættes for forsøg. Foto: NFA
Forskere fra NFA høster international anerkendelse for metode med kunstig lunge, der undersøger stoffers skadelige effekt i arbejdsmiljøet.

Forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har videreudviklet en metode – en kunstig lunge - som kan lette myndighedernes arbejde med at risikovurdere kemiske stoffer, der anvendes i arbejdsmiljøet.

Metoden, som er udviklet i projektet SmartNanoTox, høster nu anerkendelse internationalt, og den er netop blevet præsenteret på ’The Innovation Radars’, der er en EU-hjemmeside for forskningsprojekter med stort potentiale.

Også den amerikanske miljøstyrelse har fået øjnene op for den kunstige lunge.

Det fortæller seniorforsker på NFA, Jorid B. Sørli.

- Vi er meget glade for anerkendelsen. Det er en relativt lille niche at arbejde med, men der er mange, der er har henvendt sig, siger hun og uddyber:

- Vi har blandt andet snakket med flere virksomheder, som er interesseret i den kunstige lunge, og jeg har snakket med den amerikanske miljøstyrelse om muligheden for at anvende metoden til test i forbindelse med regulering af brugen af kemikalier eksempelvis i produkter og ved udsættelse for dem på arbejdspladserne.

Screener luftbårne stoffer

Den kunstige lunge skal bruges til at screene, om luftbårne stoffer som partikler og væskedråber (aerosoler) kan give gener og akut påvirke lungernes funktion, hvis man indånder dem i arbejdsmiljøet.

Hvis man bruger metoden med den kunstige lunge, kan man risikovurdere mange flere stoffer og meget hurtigere. Eksempelvis når Arbejdstilsynet skal sætte grænseværdier for stofferne
Jorid B. Sørli, seniorforsker, NFA

Forskerne har testet sprayprodukters skadelige påvirkning af lungerne, men også astmamedicin og perfluorerede stoffer.

- Hvis vi undersøger imprægneringsprodukter, som hvert år er årsag til at flere bliver syge, vil vi kunne forudsige, om folk bliver syge, og om de begynder at hoste, får svært ved at trække vejret eller får trykken for brystet, forklarer Jorid B. Sørli.

Billigere og mere effektiv

Metoden med den kunstige lunge er op til 80 procent nøjagtig sammenlignet med forsøg på dyr, som også anvendes til at teste stoffers skadelige effekter.

Seniorforskeren vurderer, at den er en billigere og mere effektiv løsning end eksempelvis dyreforsøg, når myndigheder skal regulere kemiske stoffer.

- Ofte udfører man ikke dyreforsøgene. Dels fordi de er meget dyre, men også af dyre-etiske årsager. Derfor undersøger man typisk stoffer, man kender til i forvejen for at finde ud af, om lignende stoffer har samme skadelig effekt.

- Hvis man bruger metoden med den kunstige lunge, kan man risikovurdere mange flere stoffer og meget hurtigere. Eksempelvis når Arbejdstilsynet skal sætte grænseværdier for stofferne, forklarer Jorid B. Sørli.

Hensigten med metoden er dog ikke, at den skal anvendes, når arbejdsmiljøet ude på den enkelte arbejdsplads skal risikovurderes.

Læs mere om metoden her.

GDPR