Ny undersøgelse: Disse danskere er mindst glade for jobbet

Mens arbejdsglæden er i top hos lærere, ledere og bankrådgivere, halter den mere ved sælgere, landmænd og ansatte i den offentlige administration.

Læs også: Annette kan ikke holde sit eget hoved: Tvunget til at samle skodder op

Det viser en undersøgelse, som konsulentfirmaet Ballisager har lavet blandt godt 1.500 danskere i den arbejdsdygtige alder.

- Det er interessant, at de job, hvor trivslen og glæden er lavest, er de job, hvor man bliver mest målt på konkrete ting. Det siger noget om, at selvom måltal er vigtige, kan det skabe enormt meget mistrivsel, hvis man ikke når sit mål, siger direktør Morten Ballisager til A4 Nu.

Også ekspert i arbejdsglæde Thomas Flindt ser nogle mønstre i undersøgelsen.

- Arbejdsglæde handler om overskud. At man har et spændende mål og er en del af en udvikling, har en stolthed omkring hvad man laver og føler, at man gør en forskel. Det er kendetegnende for dem, der ligger i bunden, at de er under pres og måske ikke føler, at de gør en forskel, siger han.

Lærere og sundhedsarbejdere har de mest meningsfulde job

Respondenterne er blevet spurgt om, hvor glade de er for deres job, og bagefter er jobfunktioner og brancher rangeret efter, hvor stor en andel, der har svaret, at de i høj grad eller i nogen grad er glade.

Undersøgelsen viser, at der er allerflest glade medarbejdere blandt undervisere, efterfulgt af chefer og sundhedsarbejdere.

For cheferne skyldes det, at de har stor indflydelse på, hvordan deres arbejde indrettes, vurderer Morten Ballisager. Til gengæld er han mere overrasket over den høje andel af fornøjede lærere og sundhedsarbejdere.

- Man hører jo, at de to grupper er enormt pressede, men det kan tænkes, at det bliver overdrevet lidt i den offentlige debat. Og så er det nogle mennesker, som er meget passionerede omkring det, de laver, siger han til A4 Nu.

Thomas Flindt, som er ekspert i arbejdsglæde og motivation, peger også på, at undervisere og sundhedsarbejdere har utroligt meningsfulde job.

- Det, at gøre noget godt for et andet menneske og at så et frø i et andet menneske, giver en helt anden tilfredshed, end at gå og vende noget jord på en mark, siger han.

Finanssektorens shitstorm

Kigger man på brancher, ligger energisektoren helt i top. En forklaring på det kan være, at man her er en del af en spændende udvikling med grøn omstilling, vurderer Thomas Flindt.

I finanssektoren møder en stor andel medarbejdere også fløjtende ind på job mandag morgen. Det afspejler de gode vilkår for ansatte i banker, forsikringer, pensionsselskaber og kreditinstitutter, siger Morten Ballisager.

- Der må man sige, at finanssektorens shitstorm ikke har sat sig som mistrivsel i medarbejderne. Selvom det selvfølgelig betyder noget, hvad andre tænker om din branche, er de indre faktorer mere betydningsfulde, for eksempel at du har tid til dine opgaver, et pænt lønniveau og kan gå hjem til tiden. Det har man her, fordi det er en branche med stort økonomisk overskud, og hvor finansforbundet samtidig har formået at skaffe deres medlemmer enormt gode vilkår, siger han.

Begravet i bureaukrati

Anderledes ser det ud for ansatte i de tre brancher med bundplacering, nemlig landbrug, skov og fiskeri, handel og transport og offentlig administration, som blandt andet tæller kontorfolk, djøf'ere og sagsbehandlere.

- Hvis man skal komme med et bud på, hvorfor der desværre ikke er den største trivsel den offentlige administration, handler det om at vores politikere ikke er særligt gode til at drive den offentlige sektor. Når en politiker har en dårlig sag, viser han eller hun handlekraft ved at begrave medarbejderne med nye instrukser og cirkulærer, siger Morten Ballisager.

Han er selv overrasket over, at landbrug er den branche med færrest glade medarbejdere. Både Morten Ballisager og Thomas Flindt peger på den mulige forklaring, at landbruget er under pres for at omstille sig.

Handelsbranchen er også under pres fra eksempelvis Amazon og nethandel generelt, hvilket fører til konstante nedskæringer, forklarer Morten Ballisager.

En charlatan som chef

Kigger man på jobfunktioner, er der ét job, der skraber bunden med markant lavere jobtilfredshed end resten, nemlig sælgere.

Det skyldes først og fremmest arbejdspres og dårlig ledelse, forklarer Morten Ballisager. Han henviser til et andet resultat fra samme undersøgelse, som viser, at sælgere er den gruppe, hvor flest er flygtet fra et job på grund af en dårlig chef.

- Mange sælgere har en eller anden charlatan som chef, som selv har været god til at sælge og derfor er blevet forfremmet, men i virkeligheden fungerer han dårligt som leder. Det er en karikatur, men den har lidt sandhed i sig, siger han.

En anden forklaring er, at en virksomheds ønske om vækst ofte falder på sælgernes skuldre, og at de som tidligere nævnt bliver målt på meget tydelige måltal, tilføjer han.

Og så handler det også om sure kunder eller folk, som ikke ønsker at være kunder, bemærker Thomas Flindt.

- Sælgere taler jo tit ind i et stort nej. Mange finder det irriterende og intimiderende, at nogen vil sælge dem noget, og mange smider bare røret på. Det job er nok det sidste, jeg ville lave - med alt respekt for sælgere, siger han.