Debat: Skal vi forbedre fremtidens arbejdsmiljø, må vi samarbejde endnu mere
HVAD SKER DER EGENTLIG, når en medarbejder bliver sygemeldt? Lad os tage en lille hypotetisk tur gennem sygemeldingens kædereaktioner: Når en medarbejder bliver sygemeldt fra sit job som følge af uholdbart arbejdsmiljø, er det ikke kun medarbejderen, der bliver berørt. En række andre aktører bliver også påvirket.
LÆS OGSÅ: Analyse: 2022 bliver et eksamensår for arbejdsmiljøfolket
Først og fremmest er der medarbejderens nære familie, der på nærmeste hold oplever den store belastning, den sygemeldte udsættes for. Dernæst vil kollegerne opleve fraværet af den sygemeldte, fordi de nu må tage over på arbejdsopgaver og naturligvis mangler en potentielt nær kollega. Så skal den praktiserende læge og det offentlige sundhedsvæsen aktiveres. HR-chefen og virksomhedens ledelse må i gang med at finde ud af, om der skal ansættes en midlertidig erstatning, og hvad der i øvrigt skal iværksættes i den pågældende situation. Jobcenteret kommer på banen, og det samme gør sig måske gældende for Arbejdstilsynet. Derudover vil vi se en aktivering af et forsikringsselskab, hvis det ender med arbejdsskadeerstatning, samt risk managers, fagforening og pensionsselskab, som dækker ved permanent tab af erhvervsevne. Altså er der tale om en stribe af personer og aktører, der aktiveres, når en medarbejder sygemeldes.
LÆS OGSÅ: EU-rapport: God trivsel på jobbet forebygger fysisk nedslidning
JEG PRØVER IKKE AT SIGE, at det er synd for mange andre end den sygemeldte. For det skal altid handle om den pågældende medarbejder. Nej, jeg prøver at illustrere, hvor mange spillere – og der er sikkert mange flere - der egentlig er involveret i arbejdsmiljø, og hvorfor det er så afgørende, at vi forener kræfterne og skaber mere samarbejde på området for alles bedste. Derfor vil jeg som mit helt store nytårsforsæt i 2022 arbejde for endnu mere samarbejde på tværs af arbejdsmiljøområdet, så vi fremover bruger vores fælles ressourcer på forebyggelse frem for behandling.
Både vi aktører og ikke mindst medarbejderne i danske virksomheder har al mulig interesse i, at vi samarbejder og sammen skaber de bedste betingelser for at forebygge skader og sygemeldinger som følge af uholdbart arbejdsmiljø. Det kan spare os for at sende utallige medarbejdere gennem den enorme belastning, en sygemelding medfører, mens det samtidig kan spare samfundet for uanede ressourcer, som ovenstående kædereaktioner illustrerer. Og ressourcerne kan i stedet bruges på forebyggelse af skader og sygdom.
Derfor er mit helt store ønske for det nye år, at vi forener kræfterne og vender udgifterne fra at håndtere skader og sygdom til at sikre effektiv forebyggelse på arbejdspladserne. Det er både menneskelig og økonomisk logik
Jan F. Steenhard, formand for brancheforeningen Arbejdsmiljørådgiverne
Vi er efterhånden en række aktører på arbejdsmiljøområdet; arbejdsmiljøorganisationer, autoriserede arbejdsmiljørådgivere, jobcentre, Arbejdstilsynet, pensions- og forsikringsselskaber og så videre. Samtidig ser vi, at der hele tiden kommer nye aktører til. Det er overordnet set glædeligt, at flere ønsker at forbedre arbejdsmiljøet i Danmark, men der er behov for, at vi med udgangspunkt i den tilgængelige forskning på området skaber et fælles billede af, hvad godt arbejdsmiljø er, og hvad der er best practice på området, så vi får de bedste rammer for samarbejde og en koordineret indsats mellem aktørerne. Den koordinerede indsats er nemlig afgørende for både forebyggelsen på området, og ikke mindst hvis det alligevel ender i en sygemelding. Desuden er der behov for at hæve bunden for, hvad godt arbejdsmiljø er. Det arbejde starter hos os aktører, og så bliver det vores opgave – via en koordineret indsats – at udbrede best practice til dansk erhvervsliv.
VI SER, AT ARBEJDSMILJØBEGREBET udvikler sig konstant, og derfor skal vi samtidig være sikre på, at det, vi gør, har effekt og støtter op om arbejdspladsernes effektivitet. Vi aktører skal dele et fælles billede af, at arbejdsmiljøet er afgørende for at sikre den danske konkurrencekraft, fordi vores virksomheder er afhængige af raske, glade og motiverede medarbejdere. Derfor bør det gode arbejdsmiljø også optræde på lige fod med virksomheders øvrige bæredygtighedstiltag. Footprint’et som beskrevet i den indledende kædereaktion er langt større, end hvad der er synligt for hver enkelt aktør.
LÆS OGSÅ: Jan Steenhard: Skal vi have mental usundhed under kontrol, skal problemet angribes fra flere sider
Ved tættere samarbejde kan vi skabe nogle fælles ståsteder, begreber og praksisser, der kan danne grobund for et bedre koordineret arbejde. Vi vil kunne mobilisere flere kræfter og ressourcer i det forebyggende arbejde fremfor at bruge midlerne på behandling og erstatninger. Og som indledningsvist pointeret vil det netop være til gavn for alle parter. Det kræver imidlertid, at vi styrker dialogen på området. Både på daglig basis og via årlige konferencer. Styrket dialog må være det første skridt mod en stærkere indsats – og herefter bør vi iværksætte fælles dogmer for arbejdet, som kan drive den forebyggende arbejdsmiljøindsats op på et helt nyt niveau.
Derfor er mit helt store ønske for det nye år, at vi forener kræfterne og vender udgifterne fra at håndtere skader og sygdom til at sikre effektiv forebyggelse på arbejdspladserne. Det er både menneskelig og økonomisk logik.
