Analyse: 2022 bliver et eksamensår for arbejdsmiljøfolket

2022 bliver det store eksamensår for folk, der arbejder professionelt med arbejdsmiljø på landets arbejdspladser.

Allerede i starten af det nye år forventes resultaterne fra en stor arbejdsmiljøundersøgelse, som over 50.000 lønmodtagere har deltaget i, at ligge klar.

Arbejdsmarkedets parter, forskere, arbejdsmedicinere, arbejdsmiljørådgivere og andet godtfolk venter i spænding på resultaterne. De vil nemlig give det første fingerpeg om, hvordan det går med at reducere dårligt arbejdsmiljø i udvalgte brancher frem mod 2030.

De nye branchemål, der bygger på nye, nationale mål for arbejdsmiljøindsatsen, skal måles og vejes i forhold til lønmodtagernes selvoplevede arbejdsmiljø, der indrapporteres i den såkaldte AH2021-undersøgelse (Arbejdsmiljø og Helbred).

Eksempelvis er det ambitionen, at mængden af trusler og chikane, som sygeplejersker og andre hospitalsansatte oplever, skal reduceres med godt 30 procent inden 2030.

Det tunge åg

Alle aktører på arbejdsmiljøområdet har ansvar for at indfri branchemålene. Men ansvarets åg hviler tungest hos regeringen og arbejdsmarkedets parter. Sidstnævnte skal hvert år i de kommende otte år – i regi af Arbejdsmiljørådet – aflægge rapport om, hvordan det gå med at indfri målene.

Sexisme-indsats skal stå sin prøve

2022 bliver også året, hvor indsatsen mod sexisme og krænkelser på arbejdsmarkedet skal stå sin prøve. Ikke blot i brancher med journalister, skuespillere og kunstnere, men i lige så høj grad i brancher, hvor stewardesser, tjenere og butiksansatte huserer.

For de butiksansatte i Eventyr Sport har uønskede henvendelser fra kunder nu fået den konsekvens, at ekspedienter ikke længere har navneskilte på. Det fortalte kædens direktør, Lars S. Sørensen, forleden til A4 Arbejdsmiljø.

- Når kunder kontakter ekspedienter uden for arbejdstiden, kan det i nogle tilfælde være helt uskyldigt og kærligt ment, men det kan sagtens opleves som noget, der ikke er særlig rart, og derfor har vi ikke efternavnet på skiltene, sagde han.

At Metoo-bølgen fortsat skyller ind over Danmark, aflæses tydeligt i antallet af henvendelser, som Arbejdstilsynet modtager på deres hotline om seksuel chikane.

På bare et år er mængden af opkald mere end fordoblet, hvilket en tilsynschef tilskriver emnets opmærksomhed bredt i samfundet efter tv-vært Sofie Lindes opsang ved Zulu Awards i 2020.

Opgøret lader vente på sig

Men kan der overhovedet gøres mere for at få bugt med sexismen, tænker du sikkert? Det korte svar er ja. Seksuel chikane skyldes i høj grad ulige magtrelationer og en uplejet kultur på den enkelte arbejdsplads.

Her kan og bør der sættes ind. Men der bør også gøres mere politisk.

Det er mere end et år siden, beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard indkaldte til trepartsdrøftelser om seksuel chikane.

I en pressemeddelelse fra 25. november 2020 skrev ministeren, at regeringen ”vil tage et opgør” med seksuel chikane, og at man på den baggrund indkaldte arbejdsmarkedets parter til forhandlinger. Endnu er der ikke kommet hvid røg ud af lokalet, og opgøret lader vente på sig.

Grimt ansigt titter frem igen

I det forgangne år har en af fortidens arbejdsmiljøsyndere, asbest, endnu engang vist sit grimme ansigt.

Det skete blandt andet på en byggeplads ved søerne i København i august. Her blev et tømrersjak uforvarende udsat for asbest. Deres byggeleder havde holdt en positiv asbestprøve hemmelig for dem, og kun på grund af en heltemodig indsats fra sjakkets side blev byggelederen afsløret.

Men skaden var allerede sket, og nu må sjakket leve i uvished over, om en dødelig asbestkræftform bryder ud senere i deres liv.

Dermed risikerer han at blive en del af statistikken fra Kræftens Bekæmpelse, der viser, at omkring 300 danskere årligt dør af asbestrelaterede sygdomme.

En skræmmende statistik, der naturligvis har stor politisk bevågenhed. Peter Hummelgaard er på bolden, og på et samråd i oktober fortalte han, at 18 ud 20 punkter i en politisk asbestaftale fra 2018 er ført ud i livet.

Her fortalte ministeren også, at han vil sætte gang i et tværministerielt arbejde, der skal se på muligheden for at implementere en række af initiativerne i et asbestudspil fra fagforbundet Blik og Rør.

Men uagtet ministerens hensigter, skal han levere på dem næste år. Støttepartierne Enhedslisten og SF vil se resultater, og allerede i det nye år har partierne indkaldt Peter Hummelgaard til et nyt samråd om asbest.

Det skal også nævnes, at Arbejdstilsynet i december har iværksat en tilsynsindsats, der har fokus på asbestudfordringerne i VVS-branchen. Tilsynet skal bl.a. kontrollere, om virksomhederne overholder krav om registrering af ansatte i asbestprotokol.

Den ubekendte faktor

Som det også var tilfældet sidste år, lægger corona-epidemien fortsat en tung dyne over landet. Det gør den også over arbejdsmiljøet de fleste steder. Ikke mindst på landets sygehuse, i daginstitutioner og skoler og på plejeområdet. Andre er igen begyndt at bruge hjemmekontoret i takt med den nye Omicron-variants dominans i samfundet.

På sygehusene skal man ifølge sundhedsmyndighederne forvente højere indlæggelsestal hen over vinteren. Kombineret med sommerens sygeplejerskekonflikt og to år med corona, er sundhedspersonalet flere steder slidt ned til sokkeholderne.

Coronasituationen bliver den store ubekendte faktor i 2022, som ellers tegner til at blive et eksamensår for arbejdsmiljøfolket. Ingen ved, hvordan situationen ser ud om et års tid, men vaccinerne kan forhåbentlig tage dampen af den trykkoger, der presser arbejdsmiljøet.