5 råd: Sådan undgår du organisationstraume på jobbet post-corona

20200902-130325-A-1920x1281we
Genrefoto. Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Erhvervspsykolog Monique Hartmann har samlet en række råd til at undgå konflikter, højt sygefravær og mistillid på arbejdspladsen, når alle skal tilbage og finde sin rolle på jobbet igen efter coronakrisen.

Hvis man opdager, at arbejdspladsen udviser begyndende symptomer på en dårlig stemning eller konflikter, kan det heldigvis forebygges.

Selvom der ikke findes noget 'quick fix', understreger erhvervspsykolog Monique Hartmann, at tiltagene ikke behøver sætte arbejdspladsen helt i stå. 

Herunder kan du læse Monique Hartmanns fem gode råd til, hvad man som leder kan gøre ved 'organisationstraume'.

LÆS OGSÅ: Forstå begrebet 'organisationstraume'

Rådene kan være særligt relevante i denne tid, hvor medarbejdere og ledere skal tilbage til et arbejdsliv med færre restriktioner og mindre hjemmearbejde end under coronakrisen.

5 råd: Sådan kan du som leder undgå organisationstraume

Ritualer

På tværs af alle kulturer er ritualer noget, der hjælper en gruppe med at håndtere modgang. Fra sibiriske jægerfolk, der viser respekt for ånderne, når de har skudt en bjørn, til corona-fællessang med Philip Faber på DR1. Forskningen viser eksempelvis, at fællessang kan være med til at virke afstressende og knytte mennesker tættere sammen. Det behøver ikke have noget med sang at gøre, men kan være en fast, tilbagevendende begivenhed, hvor medarbejderne laver en aktivitet sammen.

Chefen op på ølkassen

At lederen stiller sig ”op på ølkassen” en gang om ugen eller måneden kan derfor gøre utroligt meget for at skabe sammenhold og tilknytning på arbejdspladsen. Det kan være motiverende ord, en lille tale om virksomhedens historie eller noget andet identitetsskabende, der får de ansatte til at føle sig som en del af det samme hold. På de fleste arbejdspladser har folk arbejdet hårdt for at få organisationen bedst muligt gennem det sidste år, og det skal chefen anerkende. Det behøver ikke være hele tiden, men en gang imellem har folk har brug for at blive påskønnet for deres indsats og få at vide, at chefen ved, det har været svært.

”Fjumretid”

Der skal afsættes tid til, at tempoet kan sættes lidt ned, og de ansatte får lov til at bruge tid sammen, uden at det skal føre til et konkret resultat eller produkt. Det kunne eksempelvis være en eftermiddag om ugen, hvor man spiser kage og bare taler med hinanden. Et pusterum, hvor der ikke skal produceres andet end fællesskab.

Drop zoom-mødet

Online videomødetjenester som Zoom, Teams eller Google Meet har været skelettet for megen intern kommunikation på arbejdspladser under coronakrisen. Men tjenesterne er ikke særlig velegnede til at udveksle de signaler mellem medarbejderne, som er nødvendige for at skabe en sund kultur på arbejdspladsen. Sørg derfor for, at de ansatte kan mødes og bruge tid sammen i den virkelige verden – eventuelt udenfor eller i mindre grupper, hvis restriktionerne tillader det.

Træne hjælpsomhed

En stor del af den danske arbejdsstyrke har været hjemsendt eller på anden vis udført arbejdet isoleret og adskilt fra sine kolleger i løbet af det seneste år. Det er derfor ekstra vigtigt, at man får trænet 'hjælpsomhed' ind i samarbejdet, når der nu snart kommer fuld drøn på både arbejdsfællesskabet og de mange opgaver, der genoptages. 

Det kommer ikke af sig selv og kan ikke bare klares med at sende en fællesmail om, at man skal huske at hjælpe hinanden. Lederen skal aktivt facilitere samarbejdet ved at sætte ord på og hjælpe medarbejderne med at hjælpe hinanden.