Analyse: Undergravningen af sikkerhed for platformsarbejdere fortsætter

R__detrigtig
Pressen var klar, men Ministerrådet nåede ikke til enighed om platformsdirektivet i december. Foto: Privat
På mandag er der lagt op til et nyt kapitel om et dramatisk og afgørende slag om grundlæggende lønmodtagerrettigheder og arbejdsmiljø for millioner af arbejdstagere.

En kølig decemberaften i Bruxelles, hvor størstedelen af byens diplomater var i fuld gang med pakke deres postkasserøde pas og tage på juleferie, var lyset tændt i Europabygningen. Inden i bygningens runde kugle sad det daværende tjekkiske formandskab og beskæftigelsesministrene fra alle EU-lande. En af dem var Danmarks den dengang fungerende beskæftigelsesminister, Peter Hummelgaard (S). 

Både han og det tjekkiske formandskab ville gerne binde sløjfe på årets sidste forhandlinger i bygningen, som også ville blive det sidste for det tjekkiske formandskab og - viste det sig nogle dage senere - også de sidste for Hummelgaard som beskæftigelsesminister. Det handlede om Ministerrådets position for platformsdirektivet. Et direktiv, der skal bane vejen for en formodningsregel, der endeligt skal gøre det klart, om arbejdstagere er lønmodtagere eller ej, og om platforme er arbejdsgivere eller ej. I modsætning til mindstelønsdirektivet er det en kæmpe trussel for den danske model. 

LÆS OGSÅ: Analyse: Platformsdirektivet er ved at blive en trussel i stedet for en hjælp

Hvis direktivet falder forkert ud - set fra fagbevægelsens stol - er det en legitimering af det, fagbevægelsen kalder falske selvstændige og placere dem uden for fagbevægelsens og lovgivningens rækkevidde. 

Nøden kan ikke knækkes i Danmark

Ude i virkeligheden betyder det, at mindst fem millioner arbejdstagere rundt om i EU, som ikke har nogen krav på et godt og sikkert arbejdsmiljø og grundlæggende arbejdstagerrettigheder, heller ikke vil få det. 

Og selv om Danmark elsker at hylde den danske model og dens uafhængig med skåltaler om at knække nødderne selv, så kan Danmark faktisk ikke selv knække den nød, det er at få indført en formodningsregel, som afgør om arbejdstagerne er lønmodtagere eller selvstændige. Hummelgaard har tidligere udtrykt håb om, at det måske ville være muligt efter et valg. Men faktum er, at mens formodningsreglen var specifikt nævnt i S-regeringens reformprogram, så glimrer den ved sit fravær i SVM-regeringens regeringsgrundlag.

Med andre ord har den danske model og fagbevægelsen hårdt brug for EU for at sikre sin overlevelse på længere sigt. 

Minister havde håbet på enighed

Men mens beskæftigelsesministeriet i disse dage mødes med arbejdsmarkedets parter for at udfærdige et annullationssøgsmål mod EU-mindsteløn, som med ministeriets egne ord ikke har nogen særlig indflydelse på den danske model. Og mens fagbevægelsen har travlt med at kalde inddragelsen af store bededag for en håndgranat under den danske model. Og mens de røde faner på Rådhuspladsen smældende advarer mod risikoen for en storkonflikt, så sker der noget helt andet meget dramatisk og meget alvorligt i Bruxelles.

Den førnævnte kølige decemberaften endte nemlig med, at Hummelgaard måtte tage dagens sidste fly tilbage til Danmark med uforrettet sag. Der var ganske enkelt ikke opnået enighed i Ministerrådet om en forhandlingsposition om platformsdirektivet. Og selv om Tjekkiet muligvis ikke lige er blandt de lande, som Danmark i EU-lingo normalt betragter som “likemindede” - altså ligesindede - fortalte den daværende beskæftigelsesminister til A4 Overenskomst, at det ville have været bedst for Danmark, at Ministerrådet var nået til enighed den decemberaften.

Siden årsskiftet har det været Sverige, der har siddet i formandsstolen i EU. Sverige har været Danmarks bedste - og stort set eneste allierede i kampen mod mindsteløn. Og Sverige er det eneste land, der sammen med Danmark altid står vagt om de nordiske arbejdsmarkedsmodeller, fordi Norge ikke er med i EU, og Finland ikke er så højtråbende.  

Flere virksomheder kan blive omfattet af direktivet

Men den decemberaften var der ingen, der vidste, om Sverige ville sætte platformsdirektivet på sin todo-liste. Ville svenskerne tage den bold op, som det ikke lykkedes Tjekkiet at komme i mål med - altså frivilligt kaste sig over en ret vanskelig opgave? Hummelgaard håbede den aften i december, at det ville ske. For ellers ville der være alt for stor risiko for, at direktivet ville komme til at ligge på hylden og samle støv, indtil et EU-formandskab et sted ude i fremtiden måske ville tage det frem igen.

Et par kilometer fra Rådsbygningen i Bruxelles hos den Europæiske Fagbevægelse (EFS) blev uenigheden derimod set som en lille foreløbig sejr. EFS vil hellere bruge lidt længere tid og så få noget brugbart og holdbart end at få et direktiv, der i dens øjne vil være et fripas til arbejdsgiverne. 

I Danmark er det ikke helt sådan Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Dansk Industri (DI) ser på sagen. De bakker fuldt ud op om den danske model og en brugbar formodningsregel. Til gengæld er de meget bekymrede for en anden afgørende del af direktivet. Nemlig den del, der handler om algoritme ledelse - herunder arbejdsmiljøet. Den del er i modsætning til formodningsreglen ikke kun begrænset til de virksomheder, som er såkaldte arbejdsplatforme - herhjemme er de mest kendte Wolt, Uber og Hilfer. Den del kan komme til at ramme alle mulige andre virksomheder, som benytter sig af digitaliserede arbejdsgange. Og det er DA og DI ikke interesserede i.

Nye forhandlinger kan udvande direktivet

I Rådets bygning i Bruxelles har det svenske formandskab nu valgt at tage handsken op og fortsætte forhandlingerne i Ministerrådet. I Europa-Parlamentet arbejder en anden svensker for at kraftigt at udvande direktivet. Der er tale om den konservative Sara Skyttedal, som i øvrigt også var kraftigt modstander af mindstelønsdirektivet - muligvis mest på grund af sin personlige kraftige EU-skepsis. 

Hun har iværksat en underskriftsindsamling, der har til formål at undergrave beskæftigelsesudvalgets forhandlingsposition til de kommende såkaldte trilog-forhandlinger med Rådet om direktivet. Hvis det lykkedes hende, vil det i praksis betyde, at Europa-Parlamentet vil genoptage forhandlingerne og skal nå til enighed igen. Og der er en stor sandsynlighed for, at det ikke vil være i fagbevægelsens og platformsarbejdernes favør. 

Underskriftsindsamlingen har deadline på mandag. Og i næste uge sætter Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) algoritmeledelse og arbejdsmiljø på dagsordenen. Dermed er der åbnet op for det næste store danske kapitel dramaet om platformsdirektivet.  

GDPR