Professor forudser mere hjemmearbejde efter coronakrise: 'Nu har vi smagt sødmen'

Og for virksomhederne er der et stort uudnyttet produktivitetspotentiale i virtuelt arbejde, vurderer han.

- Ved at give folk mulighed for at arbejde hjemme sikrer du, at de i højere grad kan arbejde, når der er spidsbelastninger, og når de er optimalt parate og motiverede til at arbejde, fordi hjemmearbejde tilgodeser medarbejdernes døgnrymte og egne behov, siger Henrik Holt Larsen. 

Virtuelt arbejde er ifølge ham kendetegnet ved, at mennesker arbejder adskilt fra hinanden geografisk, og selvom der egentlig ikke er noget nyt i, at nogle af os tager en hjemmearbejdsdag i ny og næ, mener han alligevel, at de fleste af os nu står på usikker grund.

- Det unikke lige nu er, at store danske virksomheder sender alle deres administrative medarbejdere hjem på én gang. Novo Nordisk sagde forleden, at alle kontormedarbejdere sendes hjem for at arbejde, siger han.

Spring ud fra klippeafsatsen

For at forklare situationen griber Henrik Holt Larsen til en fuglemetafor.

- Det minder lidt om, når havfugle bygger reder på klippeafsatser, og deres fugleunger så pludselig en dag skal ud og flyve uden mulighed for en generalprøve. Pludselig skal tusindvis af medarbejdere på samme måde kaste sig ud fra den her afgrund og arbejde virtuelt, siger Henrik Holt Larsen.

Og så er vi tilbage ved det med mødedisciplinen.

For nok er det ikke så sjovt, farverigt og hyggeligt at holde et virtuelt møde, men det er mere effektivt, mener Henrik Holt Larsen.

- Hvis et fysisk møde varer en time, varer et virtuelt møde måske en halv time. På et fysisk møde er der bedre plads til small-talk, men det gider man ikke på et virtuelt møde med de skrattende stemmer og mærkelige hoveder på skærmen, siger han. 

Bliver ikke hørt

Den virtuelle verden har dog også sine åbenlyse begrænsninger, og de kan i sidste ende virke kontraproduktive, vurderer Karen Albertsen. Hun er arbejdsmiljøforsker og psykolog og medejer af konsulentvirksomheden TeamArbejdsliv. 

- Vi bliver reduceret til den meget faktuelle del af vores kommunikation med hinanden, og et virtuelt møde kunne næsten lige så godt være en chat-session, siger hun.

Fordi arbejde er meget andet og mere end blot at uddele og parere ordrer, kan det skabe forskellige problemer for de ansatte.   

- De medarbejdere, der er mest tilbagetrukne, vil i højere grad opleve ikke at blive hørt eller set, mens dem, der i forvejen taler meget, vil opleve, at de får endnu mere plads til at tale, siger Karen Albertsen.

Det bliver også sværere at holde øje med hinandens trivsel, påpeger hun.

- Vi bliver mindre opmærksomme på, hvordan folk har det, hvis vi kun mødes virtuelt, fordi mødet køres meget rationelt. Der er ikke plads til for eksempel at tale om, om man bange for coronatruslen, og om man personligt er berørt af situationen, eller om man har styr på børnepasningen. Man får altså ikke åbnet op, siger hun. 

De virtuelle møder stiller derfor også nye og skærpede krav til mødekulturen, mener Karen Albertsen.

- Altså regler for, hvornår man må bryde ind i en samtale, og hvornår man må tage ordet, og så videre. Den slags er meget lettere at afkode til et møde i den virkelige verden, siger hun.

Højere produktivitet, men færre ideer 

Karen Albertsen kan også godt få øje på de positive sider af hjemmearbejdet, men hun forklarer, at der også er en bagside ved den øgede produktivitet, som arbejdsgiveren kan høste.

- En højere produktivitet skyldes jo også, at man har mindre interaktion med kollegerne, og så kan man for eksempel gå glip af nye tanker og ideer i sin arbejdsdag, siger hun.

Alt for meget hjemmearbejde kan også være problematisk for arbejdsmiljøet, mener hun.

 - Umiddelbart er hjemmearbejde noget skidt for arbejdsmiljøet. Når man mødes fysisk, betyder det, at man kommer ind og ser og mærker hinanden, og det er afgørende for et godt arbejdsmiljø. På arbejdspladsen er der også plads til ikke-mundtlig kommunikation, siger hun.

Arbejdspladsen betyder også meget i forhold til at skabe og vedligeholde en arbejdskultur, påpeger hun.

- Tommelfingerreglen er, at man højest skal arbejde to-tre dage om ugen hjemme, fordi det ellers bliver svært at opretholde relationerne til hinanden. Vi kender jo hinanden på arbejdspladsen, og det betyder også meget for samarbejdet, siger hun.

At de fleste mennesker foretrækker at mødes i virkeligheden i arbejdssammenhænge, er der nogle klare grunde til.

- Der er meget kvalitet i at mødes. Man plejer sine relationer, og det er meget svært at at opbygge relationer online, siger hun. 

Flere vil hjemmearbejde

Desuden er det svært at arbejde i dybden med en problemstilling, hvis man kun kan se og høre hinanden via en computer.

- Hvis løsningen på en problemstiling kræver sparring med kolleger, vil det være lettere i real life end online, fordi svaret på problemet ikke findes på forhånd. Det kræver, at man kan åbne sig overfor hinanden, siger Karen Albertsen.

Når Henrik Holt Larsen kigger i sin spåkugle, er han dog ikke i tvivl om, at vi fremover vil se mere hjemmearbejde, når coronaepidemien har lagt sig. 

- Nu smager vi sødmen ved det virtuelle arbejde, og vi kommer ikke tilbage til dér, hvor vi var før krisen, siger han.

Især store administrative og videnintensive virksomheder i den private og offentlige sektor, der har en fysisk arbejdspladskultur, ser for alvor lyset i disse dage, mener han.

- Alle de virksomheder kører nu med nedsat bemanding, men arbejdet bliver alligevel udført, fordi man the hard way har lært at arbejde virtuelt – og værdsat det. Her vil de ansatte vende tilbage til arbejdspladsen og bede om at fortsætte med at kunne arbejde hjemme en del af tiden, og jeg tror, at ledelsen vil sige ja, fordi den også kan se fordelene ved det, siger Henrik Holt Larsen.