Psykisk bekendtgørelse gør arbejdsgivernes ansvar mere tydeligt

BeFunky-collage__39_
Foto: Olafur Steiner Gestsson/Ritzau Scanpix/screendump
Udkastet til den kommende bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø konkretiserer, hvad der gælder i forhold til eksempelvis uklare krav i arbejdet, krænkende handlinger og arbejdsrelateret vold. Derudover bliver det gjort mere tydeligt, at arbejdsgiverne er forpligtet til at indhente den nødvendige viden om psykisk arbejdsmiljø, hvis de ikke selv råder over den.

Det bliver mere tydeligt, at arbejdsgiverne skal beskytte gravide og ansatte med spædbørn mod risici i det psykiske arbejdsmiljø. Og at der skal tages særligt hensyn til ansattes alder, indsigt, arbejdsevne og øvrige forudsætninger, når arbejdsgiverne i fremtiden sætter deres medarbejdere til at løse arbejdsopgaver.

Det fremgår af udkastet til bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø, som blev offentliggjort mandag.

I udkastet bliver reglerne om, at arbejdsgiverne er forpligtet til indhente den nødvendige sagkundskab om psykisk arbejdsmiljø fra eksterne aktører, hvis virksomhederne ikke selv råder over den nødvendige viden, ligeledes tydeliggjort.

Jurist med speciale i arbejdsskadesager og arbejdsmiljø Marlene Buch Andersen, Københavns Universitet, vurderer, at det kan være med til at klæde virksomhederne bedre på i arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø.

- På den måde sikrer man sig, at personer med specialviden om psykisk arbejdsmiljø kan hjælpe virksomhederne med at sikre et sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt psykisk arbejdsmiljø, siger Marlene Buch Andersen.

Følger Arbejdstilsynets praksis

Bekendtgørelsen er en del af den arbejdsmiljøaftale, som et bredt flertal i Folketinget blev enige om i slutningen af april.

Hensigten med bekendtgørelsen er, at den skal gøre de nuværende regler mere klare og forståelige for både arbejdsgivere og medarbejdere, og at den samtidig skal gøre det klart, hvilke forhold Arbejdstilsynet reagerer på, når de udsteder påbud til virksomheder.

Derfor indeholder bekendtgørelsen også elementer om risikofaktorer i forhold til stor arbejdsmængde og tidspres, uklare krav og modstridende krav i arbejdet, høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker, krænkende handlinger, mobning, seksuel chikane og arbejdsrelateret vold.

Til gengæld står der i bekendsgørelsen intet om andre risikofaktorer såsom natarbejde og arbejde på forskudte tidspunkter, traumatiske hændelser og uhensigtsmæssig håndtering af forandringer i arbejdet. Det er ellers problemer under psykisk arbejdsmiljø, som Arbejdstilsynet også reagerer på, når de er ude på kontrol. 

Bolden ligger nu hos regeludvalget

Udkastet til en psykisk bekendtgørelse blev drøftet af forligspartierne bag arbejdsmiljøaftalen den 14. november, og nu skal et regeludvalg bestående af arbejdsmarkedets parter spille ind med eventuelle ændringsforslag til udkastet. Det forventes, at bekendtgørelsen først implementeres i lovgivningen fra sommeren 2020.

Med en bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø får indsatsen mod stress, krænkende handlinger og vold i arbejdet omsider en tiltrængt vitaminindsprøjtning. I forbindelse med forårets politiske aftale gik arbejdsmiljøforsker Peter Hasle fra Aalborg Universitet så langt, at han kaldte den kommende bekendtgørelse for epokegørende.

- Det er epokegørende, at vi nu får en bekendtgørelse om det psykiske arbejdsmiljø. Det har vi ikke hidtil haft i Danmark. Det lader til, at arbejdsgiverne har rykket sig og accepteret regulering af det psykiske arbejdsmiljø, der ellers har været et omstridt område de seneste 30 år. At få regler for det psykiske arbejdsmiljø skrevet ned i en bekendtgørelse vil potentielt få rigtig stor betydning, sagde Peter Hasle til A4 Arbejdsmiljø i april.

Med bekendtgørelsen følger Danmark dermed i slipstrømmen på Sverige, der i 2016 gjorde regler for det psykiske arbejdsmiljø klarere og tydeligere i bekendtgørelsen ’Organisatorisk och social arbetsmiljö’.

FAKTA: Bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø

Udkastet til bekendtgørelsen indeholder i alt fire kapitler:

  • Kapitel 1: Område - hvad dækker bekendtgørelsen
  • Kapitel 2: Generelle bestemmelser om påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø
  • Kapitel 3: Særlige bestemmelser om enkelte risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø (stor arbejdsmængde og tidspres, uklare krav og modstridende krav i arbejdet, høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker, krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane og arbejdsrelateret vold)
  • Kapitel 4: Om klager, straf og hvornår bekendtgørelsen ventes at træde i kraft. Det sidste er dog endnu uklart

Du kan læse hele udkastet her.

GDPR