VI SKAL SPARE IGEN. Denne gang har regeringen fremlagt en besparelsesplan, hvor der frem mod 2030 skal spares 5,5 milliarder kroner i den offentlige administration.
Vi skal "komme unødvendig administration til livs, og begrænse statsligt bureaukrati". Sådan står det i en nyhed fra Finansministeriet. ”Derfor sætter vi en meget ambitiøs plan i søen, lyder det fra regeringen."
Men hvor ambitiøs er planen egentlig? Det klinger hult, når planen ikke indeholder konkrete svar på, hvilke administrative opgaver, der kan bortfalde. Det er uambitiøst, og det tyder på, at regeringen tager beslutningerne i den forkerte rækkefølge.
Jeg vil anerkende regeringen for, at det er en besparelsesplan, der strækker sig over en længere periode. Det giver styrelser og ministerier mulighed for at tænke langsigtet, og undgå forhastede beslutninger, men det fjerner ikke mine bekymringer.
De planlagte besparelser rammer alle dele af staten og vil uundgåeligt skabe længere ventetider og dårligere service for borgere og virksomheder. På den måde fører de jo borgerne bag lyset, når man skaber et billede af, at besparelserne ikke har konsekvenser.
Vi har før måttet sige farvel til kolleger. I 2024 havde vi, hos Statens Seruminstitut, et kvalificeret ansættelsesstop efterfulgt af frivillige fratrædelser. I starten af 2025 havde vi en tilpasningsrunde - altså en fyringsrunde.
LÆS OGSÅ: S-ordfører: Besparelser på Arbejdstilsynet flytter pengene tættere på borgerne
Det har konsekvenser. Yderligere besparelser kan resultere i stressramte kolleger, længere svartid på prøver og en generel utilfredshed blandt den danske befolkning, der lægger deres lid til staten og velfærdssamfundet.
Arbejdsrelateret stress har ikke kun konsekvenser for medarbejderen og arbejdspladsen, det er også dyrt for statskassen. En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at stress koster 230.000 kr. i skatteindtægter for hver fuldtidsansat. Så når vi, ifølge analysen, årligt mister 33.000 fuldtidsansatte til stress, vil det koste staten over 7,5 milliarder kroner om året.
Arbejdsmiljøet er i forvejen presset, og opgaverne er for mange. Vi løber i forvejen hurtigt og den gode stemning er udfordret.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har udtalt, at vores skattekroner skal bruges på borgerne, virksomhederne, fællesskaberne, og der hvor de gavner mest, ikke ved skrivebordene. Men jeg tror, han glemmer, at det er borgerne, der sidder ved skrivebordene og udfører det administrative arbejde.
Jakob Engel-Schmidt peger på, at der vil være opgaver, der kan løses af kunstig intelligens, men det kræver mennesker af kød og blod, at implementere og overvåge den kunstige intelligens, så den fungerer optimalt. Det sker ikke af sig selv.
LÆS OGSÅ: Kunstig intelligens og arbejdsmiljø: Bekymring eller berigelse?
Jeg sidder tilbage med en bange anelse om, at besparelserne kan resultere i et belastet arbejdsmiljø og stressede medarbejdere, der i sidste ende kan koste samfundet dyrt.
