Tillidsmand: Ændring fra sidste år gør ambulancereddere stressede og syge

NÅR EN AMBULANCE bliver kaldt ud på en opgave, har det altid foregået ved et udkald med en hyletone og en kort verbal besked om, hvor ambulancen skal køre hen, og hvad patienten fejler.

Men i 2020 fjernede akutberedskabet i Region Hovedstaden den mundtlige orientering og gik over til udelukkende at benytte et toneudkald.

LÆS OGSÅ: Hovedstadens Beredskab taber udbud: FOA kan miste hundredvis af medlemmer til 3F

Ambulanceredderne kan på tonen ikke høre, om der er tale om en udrykning eller ej, de ved ikke hvad patienten fejler, eller hvor de skal køre hen.

Disse informationer er i forhold til den mentale forberedelse utrolig vigtige for redderne, og derfor er det meget vigtigt at modtage disse informationer så tidligt som muligt i forløbet.

Akutberedskabet begrunder deres valg af ny procedure med, at “Hensigten med de automatiske udkald er at sikre borgerne hurtig hjælp, sådan så udkaldet ikke er afhængig af, om en dispatch har tid til at lave et mundligt udkald”.

Udfordringen er bare, at responstiderne i Region Hovedstaden er blevet dårligere, efter man har indført denne procedure; helt præcist var responstiderne dårligere i tre ud af fire kvartaler i 2020 i forhold til året før i 2019, og jeg mener, det er meget ærgerligt og beklageligt, at borgerne i Region Hovedstaden har fået langsommere hjælp efter indførslen af denne procedure, og det kan heller ikke være tilfredsstillende for regionen selv.

LÆS OGSÅ: Region vil selv stå for ambulancedrift: Utilfredse ambulancereddere tvinges ned i løn

Ligeledes stresser den nye procedure ambulanceredderne i stor grad. Som fællestillidsmand har jeg modtaget mange henvendelser fra kolleger, som fortæller, at de om natten drømmer om toneudkaldet, at de hører hyletonen, når de har fri og at det stresser dem i høj grad, at de ved udkald ikke ved, hvor de skal køre til, når de løber mod ambulancen.

Flere har fået stress og sover dårligt, nogle er begyndt til psykolog og andre har måttet sygemelde sig.

Ambulanceredderne i Hovedstaden har i forvejen et meget hårdt arbejdsmiljø, og denne procedure presser dem yderligere.

Når vi som faglige repræsentanter henvender os til akutberedskabet i forhold til arbejdsmiljøudfordringer, bliver vi ofte henvist til de forskellige underleverandører, grundet de har ansvaret for arbejdsmiljøet i den enkelte virksomhed.
Men det er utrolig svært for den enkelte ambulanceleverandør at skabe et godt arbejdsklima for sine medarbejdere, når akutberedskabet i Region Hovedstaden sætter så svære rammer i forhold til ambulancedriften.

Der er nationalt en generel reddermangel, men det er vores klare indtryk, at Region Hovedstaden har de største udfordringer grundet de meget hårde betingelser, akutberedskabet i regionen tilbyder redderne.

Vi har som ansvarlig faglig arbejdspladsklub udvist rettidig omhu og flere gange hejst det røde flag over for Region Hovedstaden; det har vi gjort med skriftlige henvendelser og ved foretræde for Sundhedsudvalget, men desværre er reelle forandringer udeblevet, og vi er bekymrede for fremtiden.

Vi finder det ligeledes bemærkelsesværdigt, at man åbenbart udfaser en instruks/procedure uden at have en ny klar?

Vores klare anbefaling er, at akutberedskabet skal genindføre den verbale orientering ved opgaveudkald, så vi igen kan få bedre responstider og raske reddere.