Ny arbejdsmiljøindsats:
Ekspert: Epokegørende skridt for psykisk arbejdsmiljø

20180712-072033-A-1920x1280we
- Det er epokegørende, at vi nu får en bekendtgørelse om det psykiske arbejdsmiljø, mener arbejdsmiljøforsker Peter Hasle. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Både arbejdsgivere og arbejdstagere får med en ny bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø nemmere ved at navigere, når der opstår problemer på arbejdspladsen. Det vurderer arbejdsmiljøforsker.

Epokegørende.

Sådan lyder det fra Peter Hasle, arbejdsmiljøforsker ved Aalborg Universitet, om den nye arbejdsmiljøaftale, hvor arbejdsgiverne og lønmodtagerne nu får klare, lovbestemte regler for det psykiske arbejdsmiljø.

Torsdag blev regeringen og alle partier på nær Enhedslisten enige om en stor arbejdsmiljøaftale, hvor en af de store nyheder var, at det psykiske arbejdsmiljø får sin egen bekendtgørelse. 30 års kamp mellem arbejdsgiverne og lønmodtagerne kan være blødt op, vurderer Peter Hasle.

- Det er epokegørende, at vi nu får en bekendtgørelse om det psykiske arbejdsmiljø. Det har vi ikke haft hidtil i Danmark, og det lader til, at arbejdsgiverne har rykket sig og accepteret regulering af det psykiske arbejdsmiljø, der har været et omstridt område de seneste 30 år. At få regler for det psykiske arbejdsmiljø skrevet ned i en bekendtgørelse, vil potentielt få rigtig stor betydning, siger Peter Hasle til A4 Arbejdsmiljø.

Klarere rammer for alle

Arbejdsmiljøforskeren mener, at den nye bekendtgørelse er til glæde for både arbejdsgiverne og arbejdstagerne, da de nu får klare bestemmelser for, hvordan psykiske arbejdsmiljøproblemer skal håndteres. For hvornår kan en arbejdsgiver bryde ind i forhold til tonen på jobbet? Og hvornår er psykiske problemer for den enkelte medarbejder arbejdsbetinget?

- Arbejdsgiverne får med bekendtgørelsen nogle nye redskaber til at håndtere psykiske udfordringer på arbejdspladsen. Men det vil stadig være svært for arbejdsgivere at styre, for bekendtgørelsen kommer ikke til at indeholde en generel målestok for den absolutte grænseværdi for krav og ressourcer hos deres medarbejdere. Det kræver en konkret vurdering hver gang, siger Peter Hasle og fortsætter:

- For arbejdstagerne giver en bekendtgørelse dem en bedre mulighed for at rejse en diskussion på deres arbejdsplads og i deres arbejdsmiljøudvalg, hvor de kan sige til deres ledere, at det psykiske arbejdsmiljø er noget, de skal forholde sig til, da det står i loven.

- I de situationer, hvor en arbejdsplads skal skære ned, kan arbejdstagerne gå ind og sige, at det er arbejdsgivernes ansvar, at kravene bliver tilpasset til de nye ressourcer, lyder det fra Peter Hasle.

Ifølge den nye aftale skal udarbejdelsen af bekendtgørelsen drøftes i forligskredsen til efteråret. Her vil Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) gerne bidrage med ideer. FH-næstformand Morten Skov Christiansen håber, at arbejdsmarkedets parter bliver inddraget i den proces.

- Jeg har en klar forventning om, at arbejdsmarkedets parter også bliver inddraget i det her spørgsmål. Det er vigtigt, at vi får nogle løsninger og ideer fra den virkelige verden, siger FH-næstformanden.

Indholdstomme ord om uddannelse af ledere

Den nye arbejdsmiljøaftale bygger på anbefalinger fra regeringens ekspertudvalg, der udkom med anbefalinger til en ny forbedret arbejdsmiljøindsats i september 2018. Morten Skov Christiansen mener, at bekendtgørelsen er et skridt i den rigtige retning - også selvom, den ikke indeholder en obligatorisk lederuddannelse i psykisk arbejdsmiljø, der ellers stod højt på fagbevægelsens ønskeliste.

I stedet skal Beskæftigelsesministeriet i samarbejde med arbejdsmarkedets parter ’indhente og udbrede erfaringer om uddannelse af ledere og arbejdsmiljørepræsentanter i forebyggelse og håndtering af psykisk arbejdsmiljø’.

Peter Hasle er ikke imponeret af dette tiltag.

- Det er fuldstændig indholdstomt. Man vil prøve at kortlægge, hvad der foregår, og man vil anbefale, at man laver en lederuddannelse. Det er dog ikke spor anderledes end det, der foregår i dag, siger han.

Vores naboland Sverige har i en årrække haft en tilsvarende bekendtgørelse om det psykiske arbejdsmiljø. I Sverige omtales det psykiske arbejdsmiljø som 'organisatorisk og socialt arbejdsmiljø', og det er der ifølge Peter Hasle en klar grund til. 

- Der er en signalværdi i, at de kalder det for organisatorisk og socialt arbejdsmiljø. Her er det ikke er den enkeltes psyke, det handler om. Det er måden, hvorpå man organiserer arbejdet, der er afgørende, siger han.

FAKTA: Klarere regler til det psykiske arbejdsmiljø

Bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø:

Reglerne for det psykiske arbejdsmiljø skal skrives ind i en bekendtgørelse, så det
bliver tydeligere, hvad der er gældende regler for forebyggelse af risici i det psykiske arbejdsmiljø.

Med bekendtgørelsen vil den nuværende retstilstand blive mere tydelig, og det vil blive klarere for arbejdsgivere, ledere og medarbejdere, at Arbejdstilsynet efter gældende praksis reagerer over for problemer med fx stor arbejdsmængde og tidspres, uklare krav i arbejdet, høje følelsesmæssige krav og arbejdsrelateret vold.

Uddannelse i psykisk arbejdsmiljø:

Både ledere og medarbejdere med en central rolle i arbejdsmiljøarbejdet fx arbejdsmiljørepræsentanter eller udpegede medarbejdere vil have gavn af uddannelse i psykisk arbejdsmiljø, så kompetencer inden for psykisk arbejdsmiljø styrkes.

Beskæftigelsesministeriet skal derfor i samarbejde med arbejdsmarkedets parter indhente og udbrede erfaringer om uddannelse af ledere og medarbejderrepræsentanter i forebyggelse og håndtering af psykisk arbejdsmiljø fx erfaringer fra den frivillige lederuddannelse målrettet statslige ledere, der er aftalt som led i overenskomstforhandlingerne på det statslige område.

Kilde: Aftaletekst, Beskæftigelsesministeriet

Finansiering:

Arbejdstilsynets bevilling vil udgøre ca. 520 mio. kroner årligt fra 2020 - 2022.

Med aftalen tilføres 100 mio. kroner til indsatsen for ordnede forhold.

GDPR