Kræften åd Richard op. Nu kæmper de efterladte for andre brandfolks liv

Beskeden kom som et lyn fra en klar himmel. Den var helt uventet.

51-årige Christina Damgaard husker tilbage på den januardag i 2020, hvor hendes far fik en nedslående melding fra lægen. Han havde lungekræft, og hans bøvl med vejrtrækningen skyldtes hverken KOL eller lungebetændelse, som familien først troede.

"Vi blev meget chokerede over, at han havde kræft, fordi der var ingen forvarsler," fortæller Christina Damgaard til A4 Arbejdsmiljø.

Faren, Richard Damgaard, havde arbejdet som brandmand i hele sit voksne liv, og han havde derfor været eksponeret for mange sundhedsskadelige partikler.

LÆS OGSÅ: Brandmænd i risiko for kræft: FOA vil have alle sager genoptaget

Efter den første chokerende besked fra hospitalet kom der en endnu mere nedslående melding. Kræften sad ikke kun i lungerne. Den befandt sig også i en hovedtumor i venstre nyre, som var så stor som en knytnæve. Derudover havde han metastaser i leveren, ribben, lymfen og hjernen.

"Vi blev meget overraskede over, at min far var så hårdt ramt af kræft. Han havde altid motioneret og levet sundt, og han havde aldrig røget eller drukket mange genstande. Vi syntes, det var enormt uretfærdigt," siger datteren.

Richard Damgaards liv stod ikke til at redde, og han måtte kapitulere til kræften den 24. november 2020 – samme år, han fik den første diagnose. Han blev 73 år.

'Med sikkerhed kræftfremkaldende'

Christina Damgaard er i dag sikker på, at kræften skyldtes farens arbejde som brandmand.

"Jeg er overhovedet ikke i tvivl om, at min fars kræft er arbejdsrelateret. Han arbejdede som brandmand gennem hele sit voksne liv, og han har været eksponeret for mange farlige partikler. Han var med til det hele. Alt lige fra afbrænding af marker til større industribrande," siger hun og fortsætter:

"Tidligere blev arbejdstøjet ikke rengjort på samme måde, som det bliver i dag, og brandmænd blev ikke vasket på brandstationerne. Nu er der heldigvis kommet en rapport, der viser, at der er en klar sammenhæng mellem arbejdet som brandmand og kræft."

Hun refererer til en ny forskningsrapport fra WHO’s kræftforskningsinstitut, International Agency for Research on Cancer (IARC), der fastslår, at der er en sammenhæng mellem brandslukning og risiko for kræft.

Men den nye vurdering bekræftes af Kræftens Bekæmpelse.

"Sammenhængen er så veldokumenteret, at brandmænds arbejde nu bliver klassificeret som ’med sikkerhed kræftfremkaldende’ på IARC’s liste over påvirkninger, der kan give mennesker kræft," siger seniorforsker ved Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, Johnni Hansen, i en pressemeddelelse.

Det er særligt to typer af kræft, blærekræft og mesoteliom, der kan være udløst af brandmændenes arbejde med røg og sundhedsskadelige kemikalier. Men også andre kræftformer kan forekomme. 

Ingen bitterhed

Sammen med foreningen Brandfolkenes Cancerforening kæmper Christina Damgaard nu for, at det bliver lovbestemt, at aktive brandmænd og brandmænd, der er gået på pension, hvert år får tilbud om kræftscreening på hospitalet.

Datteren er også initiativtager til et borgerforslag om det samme. Får det 50.000 underskrifter, tvinges Folketinget til at drøfte det.

"Hvis det bliver til virkelighed, vil det forhåbentlig betyde, at man finder folk, der har kræft i et tidligere stadie," påpeger hun.

Jobbet som brandmand var Richard Damgaards kald i livet, forklarer datteren.

"Han var enormt stolt af sit job og sit erhverv. Samtidig var han meget ydmyg omkring det. Han stortrivedes med at hjælpe folk. Men det at være brandmand er ikke kun at slukke ildebrand. Det er også at tale den selvmordstruede ned fra toppen af et tag, hjælpe fru Olsens kat ned fra et træ og undervise unge mennesker i brandbekæmpelse og førstehjælp," siger Christina Damgaard.

Var din far bitter over, at arbejdet med en vis sandsynlighed var med til at koste ham livet?

"Nej, det har jeg i hvert fald aldrig mærket. Jeg tror, at grunden til, at han ikke var bitter, var tanken om, at han var med til at gøre en forskel for mange mennesker."

Hvilket tab og sorg sidder du tilbage med?

"Min far var der altid. Han var typen, der favnede alle, uanset deres baggrund. Han så altid mennesket i stedet for titlen på visitkortet. Jeg mangler både min far, men også min sparringspartner og rådgiver i livet."

Under farens sygdomsforløb blev Christina Damgaard ad to omgange sygemeldt med stress. Det er en voldsom oplevelse at være pårørende til en døende, og derfor bør der ifølge hende være mere hjælp til de efterladte.

Kæmper for ny særlov

Richard Damgaards kræftsygdom blev aldrig anmeldt som en arbejdsskade. Da først sygdomsforløbet tog fat, var familiens overskud ikke til det. Det nytter alligevel ikke noget, blev Richard Damgaard ved med sige til familien.

Noget tyder da også på, at det er svært for brandfolk få tilkendt erstatning for arbejdsrelateret kræft. Bevisbyrden er stor.

Brandfolkenes Cancerforening vil derfor have indført en særlov, der skal gøre det nemmere for brandfolk at få cancer anerkendt som arbejdsskade. Konkret vil foreningen have indført en formodningsregel, som vil betyde, at brandmænd, der har fået kræft, kan få sygdommen takseret som en erhvervssygdom.

"Selvom det aldrig vil kunne bevises, at eksponeringen er sket på jobbet, er det overvejende sandsynligt, at det er sket. Derfor bør visse kræfttyper, som brandmænd får, automatisk godkendes som en erhvervssygdom, hvor der efterfølgende kan udbetales erstatninger," siger Tommy Kjær, formand for Brandfolkenes Cancerforening.

LÆS OGSÅ: Mange reddere og brandmænd kæmper med PTSD og depression

Den 19. august skal foreningen mødes med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), og her vil foreningen forsøge at få ministeren til at indse, at der er behov for en særlov på området.

Christina Damgaard er glad for, at der nu kommer ekstra bevågenhed på brandfolks arbejdsvilkår. Også selvom det ikke får hendes far tilbage.

Foruden Christina Damgaard efterlod Richard Damgaard sig sin hustru, en anden datter, svigerbørn og fire børnebørn.