Robotter er godt nyt for medarbejdere og genoptræningen i Danmark

Fagpersonale knokler hver dag for at give borgerne den optimale rehabilitering.

Forskningen viser nemlig, at tidsvinduet for effekten af en given rehabiliteringsindsats, er størst i de første 3-6 måneder efter skaden er sket. Det batter at træne med høj intensitet, og gerne så meget som muligt for at stimulere hjernens neuroplastiske egenskaber.

Dilemmaet er dog, at det slider hårdt på rehabiliteringspersonalets fysik at hjælpe patienterne maksimalt, ligesom tiden mangler. Hvis nogen får mere træning, bliver det på bekostning af andre patienter. 

LÆS OGSÅ: Arbejdsmiljøfolkets nye venner: Robotter kan bryde fødekæden til nedslidning

Derfor er det et faktum, at der er for mange danske patienters vedkommende, er forstemmende langt mellem den faktiske mængde genoptræning og den anbefalede mængde. Selvom der er masser af vilje og viden til stede.

For eksempel får en borger i Danmark normalt højst 20 gentagelser af en fodøvelse, der skal forebygge spidsfod, dropfod, ødemer, blodpropper i benene med mere. Det er realiteterne, selvom alle enige om, at der helst skal være mindst 100 gentagelser af øvelsen.

For hver dag man ligger inaktiv i en seng, mister man fire procent muskelmasse og får stive led, og risikoen for blodpropper stiger markant, når man ikke er i bevægelse. Det gælder om at holde den store lårmuskel i gang, så det ikke ender med at patienterne bliver endnu dårligere.

Den gode nyhed er, at man faktisk godt kan få markant mere genoptræning, vel at mærke uden at overbelaste fysioterapeuterne, sosu’er, sygeplejersker og ergoterapeuter. Det har nogle kommuner opdaget.

Kodeordet er robotteknologi.

Arbejdsmiljøgevinst

Rehabiliteringsrobotter er godt i gang med at vinde indpas, for vi danskere er generelt meget positive over for at få ”robotter som kolleger”. Blandt andet som et middel til at bibeholde vores velfærdssamfund.

Ligeledes er robotterne rigtig gode til at facilitere selvtræning, som der bliver fokuseret mere og mere på i de enkelte kommuner.

Efter grundige afprøvninger lokalt har en stribe aktører her i Danmark valgt at bruge robotter til at intensivere genoptræning, øge selvtræningen og samtidig aflaste personalet fra for mange og for tunge løft.

De bruger en robotopfindelse fra Aalborg, som også vinder frem inden for rehabilitering i USA, Tyskland, England, og Frankrig.

Når en fysioterapeut manuelt hjælper en lammet eller svækket patient med træning, er det meget belastende ensidigt gentaget arbejde. Arbejdsmiljøgevinsten er stor ved at undgå at skulle løfte de 15-20 kilo, en voksen patients ben vejer. Eller endnu mere, hvis patienter tilhører den voksende gruppe af svært overvægtige.

Kan frigøre medarbejdere

Når træningen foregår i samarbejde med en rehabiliteringsrobot, kan en fysioterapeuts øge sin kapacitet til næsten det dobbelte. Regnestykket hænger godt sammen, fordi en robot på månedsbasis koster en fjerdedel af en fysioterapeutløn.

Fysioterapeutens dybe faglighed går ikke fløjten, fordi han eller hun baserer sin viden og vurderinger til at bygge det personlige træningsprogram på robotten, som den enkelte patient har brug for.

LÆS OGSÅ: Direktør advarer: Ansatte er for dårligt uddannede til at arbejde med robotter

På plejehjem er der i weekenden meget sjældent træning, fordi fysioterapeuterne primært arbejder 8-15 på hverdage. Med en robot, der kan rulles rundt fra stue til stue, kan der være potentiale for, at borgerne også kan få mobiliseret deres ben og fødder uden for ”almindelig kontortid”.

Der findes i det hele taget en række hårde fysiske job i plejesektoren, hvor nye teknologi kan frigøre medarbejderne til at udføre mere komplekse og værdiskabende opgaver.

Gevinsterne er mange: Øget livskvalitet og selvhjulpenhed, sundere arbejdsmiljø for terapeuterne, højere produktivitet uden tilsvarende højere lønomkostninger.

Det er blandt andet disse patientgrupper, der kan have stor gavn af automatiseret genoptræning:

• Rygmarvspatienter
• Patienter ramt af blodpropper/hjerneblødninger i hjernen
• Ældre patienter på geriatriske afdelinger
• Patienter i respirator og andre intensiv-patienter med langvarige indlæggelser. Sclerosepatienter og ALS-ramte

Derfor bør kommunerne indtænke nye løsninger, som rentabelt kan bidrage til, at det totale behandlingsforløb bliver effektivt. Det handler jo om, at patienterne kommer sig hurtigt uden unødvendige følger. Det er der så meget at vinde ved: For alle.