Sådan undgår virksomheder Metoo-sager: Spørgeskemaer, dialogkort og nul tolerance

20200915-170916-1-1920x1237we
Foto: Tobias Kobborg/Ritzau Scanpix
Spørgeskemaer med konkrete spørgsmål, dilemmaspil og klart formulerede politikker er nogle af de ting, chefer kan tage fat på, hvis de vil undgå en sexistisk kultur på arbejdspladsen.

Man får svar, som man spørger. Det gælder i høj grad også, når man undersøger sexisme på arbejdspladser. 

Det understreger Anette Borchorst, som er professor ved Institut for Politik og Samfund ved Aalborg Universitet. Hun forsker i seksuel chikane på arbejdspladser og er aktuelt i gang med at kortlægge forebyggelse af seksuel chikane på virksomheder.

Den forskning viser, at mange  virksomheder er i fuld gang med initiativer, der skal bekæmpe MeToo-sager. Men for at undersøge problemets omfang, er det ekstremt vigtigt, hvordan man spørger ind til det, påpeger hun. 

- Spørgsmålene skal ikke være grovkornede. Hvis man spørger, om en medarbejder har været ude for seksuel chikane, overlader man det til medarbejderen selv at definere, hvad der er seksuel chikane, siger Anette Borchorst.  

LÆS OGSÅ: Metoo-opgør i mediebranchen gavner også SOSU'er og tjenerelever

Spørger man derimod til konkrete uønskede hændelser, får man et realistisk billede af, hvad der foregår på arbejdspladsen, forklarer professoren.  

Nye spørgsmål

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) laver undersøgelser af arbejdsmiljøet på danske arbejdspladser, hvor der også spørges ind til seksuel chikane. Spørgeskemaerne har indtil for ganske nyligt været domineret af overordnede spørgsmål, så man eksempelvis spurgte: 

”Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for seksuel chikane på din arbejdsplads?”

NFA’s seneste nationale undersøgelse viser, at kun 3,6 procent af alle svarpersoner har været udsat for seksuel chikane inden for de seneste 12 måneder. I undersøgelsen rapporterede knap seks procent af kvinderne og knap to procent af mændene, at de havde været udsat for seksuel chikane.

En meget lille procentdel sammenlignet med mange fagforeningers undersøgelser, som viser, at op mod 20 procent oplever sexisme, forklarer Anette Borchorst..

Det gav anledning til at udvikle en ny spørgeramme, som indgår i en stor national undersøgelse hos NFA.

Det arbejde er netop afsluttet, fortæller Maj Britt Dahl Nielsen, seniorforsker hos Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet, der som projektleder har stået i spidsen for at ændre tilgangen. 

- Det har rigtig stor betydning, hvordan man spørger ind. Mange medarbejdere er for eksempel ikke glade for at kalde hændelser for seksuel chikane, hvis det er en borger med demens eller nedsat kognitiv funktion, der har gjort noget, selvom det kan være meget grænseoverskridende ting, siger hun. 

I det nye spørgeskema spørger man ind til 21 forskellige former for grænseoverskridende adfærd, såsom kønskrænkende adfærd, uønsket seksuel opmærksomhed og seksuel tvang.

Anonymitet er afgørende

Virksomheder kan med fordel selv bruge spørgeskemaer, der afdækker seksuel chikane, mener Maj Britt Dahl Nielsen. Men hvis der er under 50 ansatte, vil hun ikke anbefale spørgeskema. 

- Anonymitet er meget vigtigt, fordi det her emne er så følsomt, og er man en lille virksomhed kan det være svært at svare anonymt. Men så kan man bruge andre dialogredskaber, siger hun.

Hun foreslår, at man holder møder, hvor man diskuterer, hvad der er god tone på arbejdspladsen, og hvor folks grænser går. 

- Det er vigtigt at få en åben snak om, hvad der er acceptabel adfærd. Det kan jo være meget flydende, også fordi vores kultur og normer hele tiden rykker sig. Så der er ikke en kvik-fix løsning. Det er en tung proces, siger hun.

LÆS OGSÅ: Antallet af opkald til hotline om sexchikane mere end fordoblet på et år

Anette Borchorst foreslår også, at man som leder sørger for at afholde seminarer eller temadage, hvor man sætter krænkelser på dagsordenen. Hvis det er svært at tage hul på snakken, kan man inddrage dialogkort. 

- Det er en rigtig god idé at få diskuteret dilemmaer. Ikke sådan at man diskutere konkrete personer på arbejdspladsen. Men der kan være tonsvis af dilemmaer, for eksempel om man må snakke om sex til frokosten, siger hun. 

Samtidig er det vigtigt ikke at pege fingre, hvis to kollegaer forelsker sig. Problemet opstår nemlig først, hvis interessen ikke er gensidig, eller hvis der er en skæv magtrelation mellem parterne, pointerer hun.

Ledelsen og de ældre skal vise vejen

Endeligt er det helt afgørende, at ledelsen er sig sit ansvar bevidst i sager om sexisme, fortæller Anette Borchorst.

Derfor er det vigtigt, at ledelsen formulerer en politik, der udviser nul tolerance over for grænseoverskridende handlinger, mener hun.

- Ledelsen skal klart og tydeligt markere deres holdning til seksuel chikane. De steder, hvor det går helt galt, som det for eksempel gjorde på TV 2, var ledelsen jo en del af problemet, siger hun.  

Selvom cheferne har det formelle ansvar for, at ingen ansatte oplever sexchikane, har alle et ansvar for den gode stemning, påpeger hun. 

- De arbejdspladser, der flytter sig, på det her områder, er de steder, hvor sexchikane bliver opfattet som et fælles problem. Det er vigtigt, at ældre kollegaer reagerer, hvis praktikanter eller elever oplever noget, for ellers kommer man ikke problemet til livs, siger hun.