Nemlig.com og ukrudtet i den forårsvarme have: Minister åbner for strømlining af arbejdsgiverbegreb
[email protected]
Hvornår er man arbejdsgiver, og hvornår er man ikke?
Svaret på det spørgsmål kan i sidste ende afhænge af myndigheden, man spørger.
Derfor vil beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) nu se på, om det er muligt at strømline arbejdsgiverbegrebet i henholdsvis arbejdsmiljøloven og arbejdsskadeloven.
Ministeren har bedt Arbejdstilsynet og Arbejdsmarkeds Erhvervssikring (AES) om at komme med en vurdering af, om det er muligt at strømline fortolkningerne.
LÆS OGSÅ: Hver fjerde unge madbud udsat for arbejdsulykke det seneste år
Det sagde Peter Hummelgaard på et samråd i Folketingets beskæftigelsesudvalg onsdag, der handlede om arbejdsvilkårene i online-supermarkedet Nemlig.com.
- Vi må politisk se på, om vi skal strømline reglerne. Det kan godt forekomme, at AES og Arbejdstilsynet træffer forskellige afgørelser i forhold til arbejdsgiveransvaret, fordi de benytter forskellige regelsæt.
- Jeg vil bede Arbejdstilsynet og AES om at vurdere, om der kan hentes læring fra de konkrete vurderinger på tværs af myndigheder, sagde ministeren under samrådet.
Minister enig i tilsynets afgørelse
Spørgsmålet er højaktuelt, fordi Arbejdstilsynet og AES i to forskellige sager har vurderet arbejdsgiverbegrebet forskelligt. I begge sager har chauffører hos Nemlig.com, der arbejder som ’falske selvstændige’, været udsat for arbejdsulykker.
Falske selvstændige spreder sig som ukrudt i en forårsvarm have
Karsten Hønge, beskæftigelsesordfører, SF
I en afgørelse fra juli 2019 fastslår Arbejdstilsynet, at Nemlig.com har arbejdsgiveransvaret i forbindelse med en ulykke, fordi virksomheden har instrueret chaufføren i at udføre arbejdet.
I 2020 kom AES frem til, at en anden vognmand, der ligeledes kørte for Nemlig.com, havde det reelle arbejdsgiveransvar i en arbejdsskadesag.
- Afgørelsen (fra Arbejdstilsynet, red.) fra 2019 vidner dog om, at Nemlig.com og andre virksomheder, som ikke selv har chaufførerne ansat, ud fra en konkret vurdering godt kan anses for at være arbejdsgiver, lød det fra Peter Hummelgaard.
Ukrudtet i den forårsvarme have
SF og Enhedslisten havde indkaldt ministeren til samrådet efter flere historier i dagbladet Politiken om voldsomt arbejdsmiljø og arbejdsvilkår blandt Nemlig.com’s chauffører og lagerarbejdere, der primært er udlændinge eller folk med opholdstilladelse i Danmark.
Artikelserien prikker til et ømt punkt for den danske arbejdsmarkedsmodel, hvor der traditionelt har været en klar opdeling i, hvem der er arbejdsgiver og lønmodtager.
Utraditionelle ansættelsesforhold og platformstjenester, der disrupter det danske arbejdsmarked, er vilkår, som arbejdsmarkedets parter og politikerne ikke kan komme udenom at forholde sig til i fremtiden.
LÆS OGSÅ: Arbejdstilsynet skærer igennem: Nemlig.com er arbejdsgiver for chauffører
SF’s beskæftigelsesordfører, Karsten Hønge, lod det på samrådet stå klart, hvor han står i den debat.
- Falske selvstændige spreder sig som ukrudt i en forårsvarm have, lød det malerisk fra SF’eren.
På samrådet fortalte Peter Hummelgaard også, at han vil intensivere Arbejdstilsynets tilsyn med bud- og kurertjenester i 2021 og 2022.
- For nye brancheindsatser i 2022 vil Arbejdstilsynet se på, om tilsynet i højere grad kan målrettes de særlige udfordringer i eksempelvis branchen for bud- og kurertjenester. Det skal vi selvfølgelig vende i arbejdsmiljøforligskredsen, sagde Peter Hummelgaard.
Artiklen fortsætter under billedet
SF's Karsten Hønge og Enhedslistens Jette Gottlieb på vej til samråd. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Er overvågning brud på GDPR?
Beskæftigelsesministeren blev også spurgt ind til den systematiske overvågning af ansatte, der finder sted på lageret i Brøndby, hvor Nemlig.com har hovedkvarter.
I Politiken har man i de seneste uger kunnet læse, at lagerarbejderne har mellem 9 og 14 sekunder til at hente og pakke hver vare. Og at selskabet overvåger og fyrer de ansatte, der ikke arbejder hurtigt nok. På en såkaldt effektivitetstavle, der er hængt op på lageret, kan arbejdsgiver følge med i, hvordan de ansatte præsterer.
- Der er behov for at kigge på det psykiske arbejdsmiljø. Det skal ikke være fuldt legalt at bryde arbejdsmiljøloven, når man overvåger de ansatte på den måde. Det skal afklares, om det er lovligt at bruge så brutal en metode, lød det på samrådet fra Enhedslistens arbejdsmiljøordfører Christian Juhl.
Peter Hummelgaard gav tilsagn om, at han vil undersøge, om overvågningen på lageret strider imod databeskyttelsesforordningen.
- Jeg kan ikke svare fyldestgørende på spørgsmålet om grænsen for overvågning. Der er helt klart en del oplagte grænser i GDPR-lovgivningen, der sætter nogle klare og betydelige grænser. Vi vil gerne dykke ned i det, men jeg kan ikke på stående fod udtale mig skråsikkert om det, sagde Peter Hummelgaard.
Artiklen fortsætter under faktaboksen
Det kom også frem under samrådet..
Arbejdstilsynet har den 19. og 20. april 2021 ført tilsyn med Nemlig.com's og datterselskabet Intervares lagre i Brøndby, Odense, Kolding og Aarhus. Det har ført til:
- Et strakspåbud om sammenblanding mellem gående og kørerende i lagerhallen i Odense.
- Et strakspåbud om at sikre chauffører mod fald og ulykker i Odense.
- Et strakspåbud om ulykkesrisiko ved nedfald af genstand fra paller i Brøndby.
- En vejledning i forbindelse med en chaufførs brug af refleks på arbejdstøj i forbindelse med vejgodsaktion.
- Arbejdstilsynet har i forbindelse med tilsynsbesøgene ikke truffet afgørelser om psykisk arbejdsmiljø.
Trods afgørelserne er Nemlig.com tilfredse med de uanmeldte tilsyn fra Arbejdstilsynet.
- Nemlig.com er rigtig glade for, at Arbejdstilsynet har brugt den aktuelle medieopmærksomhed til den 19. og 20. april uanmeldt at besøge Nemlig.coms varehus i Brøndby samt Nemlig.coms hubs i Odense, Kolding og Aarhus og se nærmere på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.
Fire AMR'er til flere tusind ansatte
Både SF og Enhedslisten spurgte ligeledes ind til arbejdsmiljøorganiseringen i Nemlig.com, hvor der er mange nationaliteter samlet, der ikke nødvendigvis har kendskab til den danske organiseringsgrad.
Ifølge Karsten Hønge er han bekendt med, at der er fire arbejdsmiljørepræsentanter i Nemlig.com med over tusind ansatte.
SF’eren ville også have Peter Hummelgaard til at svare på, om Arbejdstilsynet i højere grad end i dag kan presse på for, at virksomheder opretter en arbejdsmiljøorganisation, hvor medarbejdere og arbejdsgiver samarbejder.
Vi har ikke ambition om at begrænse platformsvirksomheder i Danmark. Men arbejdsmiljøet skal være i orden. Der skal være nogle ordentlige vilkår – og det skal ikke trykke standarderne ned i andre sammenlignelige brancher
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S)
Peter Hummelgaard erkendte, at der er en udfordring at gøre brancher, der har mange ansatte med udenlandsk baggrund, bekendt med organisationsformerne på det danske arbejdsmarked.
- Det er oplagt og relevant at se på, om man kan hjælpe arbejdsmiljøorganisation på vej. Derfor vil AMO-udvalget, der arbejder lige nu, se på, hvordan man breder arbejdsmiljøorganisationer ud på alle arbejdspladser. Også de arbejdspladser, der ikke nødvendigvis har en stærk organisering i forvejen, svarede han.
EU's mulige hybrid
Venstres beskæftigelsesordfører, Hans Andersen, stillede spørgsmålstegn ved, om arbejdsmiljøet i Nemlig.com nu er så dårligt, som det er beskrevet i dagspressen. Lageret i Brøndby har indtil for nylig har haft grøn smiley fra Arbejdstilsynet.
Venstres ordfører ville også have Peter Hummelgaard til at forholde sig til, om regeringen vil bremse platformøkonomien, som bidrager til nye løsninger for forbrugerne, og som skaber vækst og job i Danmark. Til det svarede ministeren:
- Vi har ikke ambition om at begrænse platformsvirksomheder i Danmark. Men arbejdsmiljøet skal være i orden. Der skal være nogle ordentlige vilkår – og det skal ikke trykke standarderne ned i andre sammenlignelige brancher.
I fjerde kvartal i år ventes EU-Kommissionen at komme med et udspil om platformarbejdere og deres arbejdsvilkår. Her går rygterne på, at EU vil indføre et tredje begreb for folk, der arbejder på disse platforme. Muligvis en hybrid mellem det at være lønmodtager og selvstændig.
Regeringen er modstander af et sådan begreb, fortalte Peter Hummelgaard under samrådet. Det skal være muligt for visse soloselvstændige at forhandle kollektive aftaler uden at komme i clinch med EU-regler, slog ministeren fast.
