Sara Vergo om det pressede embedsværk: "Vi er ikke lykkedes med at få arbejdsgiverne og politikerne til at tage problemet alvorligt"

20200619-175340-7-1920x1280we
Sara Vergo, formand for fagforeningen Djøf, der repræsenterer 108.000 akademiske medlemmer, der arbejder på alle niveauer i det private og det offentlige. Foto: Oscar Scott Carl/Ritzau Scanpix
Embedsmændene flygter fra styrelser og ministerier på grund af dårligt arbejdsmiljø og alt for højt tempo. Torsdag den 21. september bliver den første af flere høringer om problematikken afholdt på Christiansborg. A4 Arbejdsmiljø har sat Djøf-formand Sara Vergo i stævne omkring fagforeningens egen rolle i forhold til at dæmme op for den usunde kultur på Slotsholmen.

Når snakken er faldet på, hvordan det offentlige er presset, og der mangler kvalificeret arbejdskraft, er det ofte sosuer, pædagoger eller sygeplejersker, der bliver fremhævet. Men gennem den seneste tid er der sat fokus på, hvordan også de højtuddannede embedsmænd i staten flygter fra ministerier og styrelser, fordi arbejdstempoet er alt, alt for højt, og end ikke barslen eller bryllupsfesten afholder chefen fra at slå på tråden med en hastesag.

For at sætte fokus på problemstillingen har Radikale Venstre, Akademikerne og Djøf torsdag den 21. september inviteret til den første af flere høringer, for at debattere konsekvenserne for både medarbejderne, de politiske beslutninger og samfundet. 

A4 Arbejdsmiljø har i den forbindelse stillet Djøf-formand Sara Vergo fem skarpe spørgsmål om flugten fra embedsværket. 

Hvor opmærksomme var I som fagforening på, hvor grelt det stod til, før Dybvad-rapporten udkom, og mediet Zetland satte fokus på arbejdsmiljøet i staten? 

"Det er noget, vi har været opmærksomme på i mange år, fordi vi jævnligt laver undersøgelser af, hvordan det står til med vores medlemmer, og hvor stressede de er. Så vi vidste godt, at det havde været galt længe. Men corona accelererede arbejdstempoet i staten, fordi der var så mange kriser, der skulle håndteres på én gang. Så der er som sådan ikke noget nyt for os, men vi har fået flere nuancer på med Dybvad-rapporten og Zetlands artikler om emnet. Og siden melder vores medlemmer om, at det at stå til rådighed 24-7 under corona, nærmest er blevet en ny normal."

Du siger, at I har kendt til problemet i årevis, og at det kun er blevet værre. Hvad er det så, I selv har gjort som fagforening for at dæmme op for det her? 

"Det er en pointe i sig selv, at når fagforeningen står og siger, at det er for galt, så er der ingen, der lytter, men når først det bliver en historie i medierne, så begynder folk at lytte. Og derfor er vi også glade for, at der er kommet så meget fokus på det, fordi det ikke kun handler om vores medlemmers ve og vel. For når vi presser på for at få lavet en undersøgelse som Dybvad-undersøgelsen, så er det jo også fordi, vi reelt er bekymrede for, hvad det er for et politisk arbejde, der er resultatet af det her arbejdspres. Vi har nok især talt for, at det var et arbejdsmiljøproblem, og nu har vi med Dybvad-rapporten fået ord for, at det også har en betydning for lovkvaliteten og det politiske arbejde i det hele taget."

En af jeres centrale opgaver som fagforening er jo netop at varetage jeres medlemmers interesser. Hvis man er lidt fræk, kan man så ikke godt påstå, at i og med at det er kommet så vidt, at I har spillet fallit som fagforening? 

"Jeg bilder mig ind, at det ville have været gået meget værre, hvis Djøf ikke havde fandtes. Men vi er ikke lykkedes med at få arbejdsgiverne og politikerne til at tage problemet alvorligt. Det er jo et generelt problem i hele den offentlige sektor, at arbejdspresset er rigtig højt, og man løber rigtig stærkt. Men det er måske lidt nemmere for den almindelige borger at forstå, at der ikke er hænder nok i ældreplejen eller i daginstitutionerne. Men de færreste har egentlig indsigt i, hvad det betyder, at nogle embedsmænd skal løbe lidt hurtigere. Og det kan måske være en af årsagerne til, at det her har været sværere at forklare, at det her faktisk også er et problem. Men i og med at vi for eksempel også har set flere stresssygemeldinger fra fremtrædende politikere, så bliver det mere synligt, at der er et problem her. For det er jo et klokkeklart udtryk for, at tempoet simpelthen bare er ekstremt opskruet, og at det har konsekvenser for kvaliteten af lovarbejdet og de politiske beslutninger." 

Så I mener egentligt, at I som fagforening har gjort, hvad I kunne gøre, men at der har været brug for det her mediefokus for alvor at skabe opmærksomhed omkring problematikken? 

"Det er noget, vi har sat meget fokus på og talt rigtig meget med vores medlemmer om. Og vi har jo forsøgt at sætte fokus på det i de to foregående overenskomstforhandlinger ved at sige, at vores medlemmer løber alt for stærkt. Men vi er jo også oppe imod en politisk diskurs, hvor vi taler meget om behovet for mere arbejdskraft, og derfor har der ikke været den store vilje fra arbejdsgivernes side til at sætte ind netop her. Men vi kommer til at tage problematikken med til forhandlingsbordet igen her til 2024. Nu går vi endda så vidt, at vi rejser krav om, at der skal være værn mod at arbejde for meget."  

Torsdag er der arrangeret høring på Christiansborg om temaet. Hvad er det, I håber, at den høring vil føre til?  

"Vi håber, at vi kan blive ved med at holde debatten i kog og sammen komme nærmere nogle løsninger. For det er ikke Djøf, der kan beslutte, hvordan Folketinget og regeringen skal arbejde, og hvordan det politiske arbejdsmiljø skal være. Så det vi kan gøre, det er, at vi kan sige, at det har nogle konsekvenser for hele samfundet, at tingene foregår i det tempo, det gør lige nu. Vi forsøger at råbe politikerne, og især ministrene op, og sige, at de simpelthen bliver nødt til at tage et større ansvar for, at tempoet bliver skruet ned. For de medarbejdere, som de har ansvaret for, kan ikke holde til det. Det er også i politikernes egen interesse, for de risikerer at begå fejl, hvis embedsværket ikke har ordentlige arbejdsvilkår.”

GDPR