SF-ordfører: Arbejd fire dage om ugen og lær at elske robotten!
"ARBEJD FIRE DAGE OM UGEN og lær at elske robotten!" Det sagde professor Lynda Gratton på Dansk Erhvervs årsmøde tilbage i 2018.
Hendes argument var tydeligvis, at vi skal spænde teknologien for VORES vogn og høste frugterne af det. Det har vi gjort til dels gennem historien, hvor produktivitetsgevinster via teknologiske fremskridt har gjort os rigere og friere. Danmarks samlede rigdom, som målt på BNP, er tidoblet siden 1940.
Temadebat: Fire dages arbejdsuge
Landet over forsøger både private og offentlige arbejdspladser sig med en fire dages arbejdsuge. Kan det forbedre trivslen og ikke mindst omsætningen - og er det overhovedet en god idé at forkorte arbejdsugen? Det har A4 Arbejdsmiljø spurgt en række aktører, eksperter og politikere om.
Foreløbige deltagere i debatserien:
- Sara Vergo, formand for Djøf
- Lisbeth Bech-Nielsen, MF, SF
- Pedro Gomes, lektor i økonomi ved Birkbeck, University of London og forfatter til bogen 'Friday is the New Saturday'
- Kent Friis Petersen, CEO Vest Administrationen
- Mads Samsing, næstformand HK
- Pernille Garde Abildgaard, rådgiver, forfatter og indehaver af netværket Take Back Time
- Karina Vincentz, borgmester Odsherred Kommune (Nyt Odsherred)
- Janne Gleerup, lektor og ph.d. på Center for Arbejdslivsforskning på Roskilde Universitet
- Michael Pedersen, lektor og ph.d. på Copenhagen Business School
- Tekniq Arbejdsgiverne
- Torsten Gejl, MF, Alternativet
Udviklingen i økonomiske fremskridt fik da også økonomen John Maynard Keynes til i 1928 at påbegynde et essay med titlen: "Economic Possibilities for Our Grandchildren", hvori Keynes forestillede sig verden i 2028. Han antog, at man i den vestlige verden ville være blevet så rig, at man kun arbejdede tre timer om dagen. Den vestlige verden ER blevet så meget rigere – men vi er meget langt fra Keynes spådom. Var det så ham, der tog fejl? Eller har vi taget nogle forkerte valg undervejs?
Vi sænkede faktisk arbejdstiden adskillige gange gennem det 20. århundrede. Og så – i 1990 – holdt vi op. Jeg ved ikke, om nogen synes, vi havde nået et guddommeligt niveau?
Lisbeth Bech-Nielsen, finans- og erhvervsordfører (SF)
Danmark er blevet en meget rigere nation de sidste mange år. Men gevinsterne er ulige fordelt – og lønmodtagerne får en stadig mindre del af kagen. De rigeste er blevet markant rigere, ikke mindst under coronatiden, hvor rigdommene i den øverste 0,1 procent eksploderede. I efterkrigsårene og frem til 80’erne var der både stor vækst, større og større grad af lighed og kortere og kortere arbejdstid.
LÆS OGSÅ: IT-virksomhed har ryddet op i spildtiden. Så er der i stedet fri hver fredag
Når teknologiudviklingen fører til, at produktiviteten stiger, kan vi – hvis vi tilkæmper os det - veksle produktivitetsstigningen til mere forbrug eller mere tid. Det har vi gjort i Danmark gennem overenskomster og under paroler såsom 8 timers arbejde, 8 timers fritid og 8 timers hvile. Vi sænkede faktisk arbejdstiden adskillige gange gennem det 20. århundrede. Og så – i 1990 – holdt vi op. Jeg ved ikke, om nogen synes, vi havde nået et guddommeligt niveau?
Det tror jeg faktisk ikke.
HVIS VI VIL ARBEJDE MINDRE, så skal vi både ville det og vi skal kræve politisk, at kagen skæres mere ligeligt. At det kan lade sig gøre, behøver vi ikke se længere væk end til vores nabo sydpå.
Mere fri tid er en vigtig prioritering – efterhånden vigtigere end mere i løn, og hvad de ellers normalt lønfokuserede tyske metalarbejdere altså har valgt
Lisbeth Bech-Nielsen, finans- og erhvervsordfører (SF)
At visionen kan blive til virkelighed, ved vi fra den tyske jernindustri, Europas største. Det tyske metalforbund IG Metall har vist vejen ved i februar 2018 at hive en aftale hjem, der giver deres medlemmer ret til at arbejde 28 timer om ugen i op til to år, hvorefter de vender tilbage til den nuværende norm på 35 timer. Samtidig får de en lønfremgang på 4,3 procent, hvilket er lidt lavere end de 6 procent, forbundet spillede ud med. Mere fri tid er en vigtig prioritering – efterhånden vigtigere end mere løn, hvad de ellers normalt lønfokuserede tyske metalarbejdere altså har valgt.
Jörg Hofmann, formand for IG Metall, betegnede resultatet således: "Aftalen er en milepæl på vejen mod en moderne, selvbestemt virkelighed på arbejdsmarkedet". Selvbestemmelse er netop nøgleordet i en tid, hvor mennesker føler sig fremmedgjort. Det er en vigtig erkendelse, at den frie tid er det, der giver plads til mere mening i livet. Tid, der kan bruges mere meningsfuldt, især hvis man har syge familiemedlemmer eller småbørn. Hør bare denne maskinfører med små børn: "Det er jo de helt prægende år for børn, hvor man opbygger nære forhold til dem. Vores fædre eller bedstefædre arbejdede konstant og var aldrig hjemme", siger Patric Succo, maskinfører på en Mercedes-Benz-fabrik.
Det er befriende at se en metalarbejder bryde stereotypen om, at familielivet ikke er førsteprioritet for mandlige arbejdere. Når kønsstereotyper ikke er så snærende længere, kan alle blive mere frie. Mænd kan blive fri til at være mere fædre, og kvinder kan blive fri til at være mere end mødre – til at være ligeværdige med mænd på arbejdsmarkedet. Og få en lige løn.
ARBEJDSTIDSREGLERNE BØR SELVFØLGELIG indrettes med mulighed for fleksibilitet for den enkelte, så man lægger sin arbejdstid, som det passer én bedst: Vil man arbejde fem timer alle fem arbejdsdage, eller vil man holde en hel fridag mere og arbejde mere de andre dage? I Københavns Kommune har sundheds- og omsorgsborgmesteren, SF’s Sisse Marie Welling, taget initiativ til at lade de 10.000 ansatte på sundheds- og omsorgsområdet få fleksibel arbejdstid, så de selv kan vælge, om de vil gå op eller ned i arbejdstid.
For at elske robotten, altså teknologiudviklingen, så det afgørende at produktivitetsgevinsterne kommer os alle til gode, og ikke i lommerne på denne verdens rigmænd, tech-bosser og oligarker
Lisbeth Bech-Nielsen, finans- og erhvervsordfører (SF)
I bogen "Oprør For Fremtiden" fra 2018, beskriver jeg sammen med min medforfatter Peter Westermann, en ny parole for kravet om lavere arbejdstid: "5 timer om dagen, 5 dage om ugen. Indenfor 5 overenskomster".
Det er en gammel talemåde, at det er de faktiske forhold i jernindustrien, der afgør mulighederne ved overenskomstforhandlingerne. Så lad os bare tage udgangspunkt her: Overenskomsterne i jernindustrien, som i dag er dækket af overenskomstområdet for CO-industri, er tre-årige. Altså vil fem overenskomster være en periode på 15 år.
For at elske robotten, altså teknologiudviklingen, så det afgørende at produktivitetsgevinsterne kommer os alle til gode, og ikke i lommerne på denne verdens rigmænd, tech-bosser og oligarker. Vi kan veksle noget af vores rigdom til mere fri tid – men det kræver at vi omfordeler både profit, ressourcer og tid,
Note: Indlægget af skrevet på baggrund af kapitlet ”Mere fri tid” fra bogen ”Oprør For Fremtiden”, af Lisbeth Bech Poulsen (dav.) & Peter Westermann, Gyldendal, 2018