Ny direktør midt i pandemien: Sådan vil Sine Frederiksen føre Arbejdstilsynet ind i en ny æra

sine1
Sine Frederiksen har været direktør i Arbejdstilsynet siden 15. juni. Foto: Joachim Rode
En hæsblæsende corona-tid med mange nye forandringer. Sådan har Sine Frederiksens første fem måneder været som direktør i Arbejdstilsynet. Hun står lige nu i spidsen for den største omlægning af arbejdsmiljøindsatsen i flere år.

Sine Frederiksen havde glædet sig til at komme rundt i landet og hilse på de mange nye medarbejdere, da hun i juni tiltrådte som direktør i Arbejdstilsynet.

Men det ønske satte den globale coronapandemi en brat stopper for. I stedet fandt mange af de første møder med hendes nye kolleger sted bag en skærm.

Den 40-årige fynbo, der kommer fra en stilling som afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet, erkender da også, at det ikke har været den mest optimale start som leder af et tilsyn, der i disse måneder gennemgår store organisatoriske forandringer.

- Det har stor værdi for mig at kunne sidde og kigge folk i øjnene. Coronaen har selvfølgelig været et benspænd i min første tid i tilsynet, men jeg er blevet taget rigtig godt imod.

- Det har været vigtigt for mig at kommunikere til organisationen, at vi bliver på sporet og fortsætter i den strategiske retning, der allerede er lagt. Der er blevet kastet en masse bolde op i luften, og min opgave er ikke at kaste flere bolde op, men derimod at gribe dem, der allerede er blevet kastet, forklarer Sine Frederiksen til A4 Arbejdsmiljø.

Hun hentyder blandt andet til den store politiske arbejdsmiljøaftale et bredt flertal i Folketinget vedtog sidste år, og som nu er ved at blive implementeret. Sideløbende med, at en global pandemi lige skal håndteres.

Selvom coronakrisen lige nu har Arbejdstilsynets fulde opmærksomhed, er fundamentet til en ny arbejdsmiljøindsats i Danmark ved at blive lagt.

Prioritering af ressourcer

Aftalen lægger op til en endnu mere målrettet tilsynsindsats, hvor tilsynet i højere grad skal prioritere ressourcerne i de brancher og virksomheder, der har problemer med arbejdsmiljøet. Samtidig åbner aftalen op for, at virksomheder får mulighed for at opbygge kompetencer til at arbejde med problemerne selv.

Vi skal blive på vores egen banehalvdel, hvor vi har myndighedskasketten på og er i dialog og vejleder virksomhederne. Der findes et stort felt af arbejdsmiljørådgivere, og selve rådgivningsdelen skal vi overlade til dem
Sine Frederiksen, direktør, Arbejdstilsynet

Fra 1. september har virksomheder blandt andet kunnet indgå såkaldte aftaleforløb med Arbejdstilsynet, hvor de inden for en fastsat tidsramme skal løse potentielle udfordringer i arbejdsmiljøet. Derudover indføres der i 2021 et kompetencepåbud, hvor virksomheder via interne arbejdsmiljøkompetencer får mulighed for at løse udfordringer af egen kraft.

- Vi er først lige gået i gang med aftaleforløbene. Det er endnu for tidligt at sige, hvilken effekt de vil få. Forhåbningen er, at de vil skabe forandringer i arbejdspladsers arbejdsmiljøarbejde. Forløbene kan forhåbentlig give arbejdspladser et større ejerskab for at få løst problemer med arbejdsmiljøet.

- Samtidig kan de forhåbentlig løsne op for komplekse områder, hvor vi som tilsyn nogle gange har svært ved at komme ind under huden på problemstillingerne. Det kan eksempelvis være i forhold til det psykiske arbejdsmiljø, siger Sine Frederiksen.

Afviser kasketforvirring

Selvom de fleste arbejdsmiljøfaglige eksperter og arbejdsmarkedets parter bakker op om den nye politiske forlig, er der også elementer i aftalen, som er mindre populære.

I september gik Dansk Industris arbejdsmiljøchef, Anders Just Pedersen, ud og kritiserede, at Arbejdstilsynet nu tilbyder supplerende vejledning og dialog til virksomheder, der enten har fået et påbud eller strakspåbud. Det er uforeneligt med rollen som myndighed, at tilsynet nu i højere grad skal vejlede virksomheder med at løse arbejdsmiljøproblemer, mener Anders Just Pedersen.

LÆS OGSÅ: Arbejdsmiljøarkitekten med det politiske boldøje er stemplet ud: 'Stort tab for Arbejdstilsynet'

Sine Frederiksen er uenig i kritikken. Hun afviser, at der er tale om kasketforvirring.

- Jeg mener, at det går fint hånd i hånd. Samtidig med, at vi er en myndighed, er vi også en aktør på arbejdsmiljøområdet, der skal understøtte virksomhederne i deres arbejde. Man skal passe på med at skabe en modstilling om, at vi ikke har været i dialog med virksomhederne hidtil. Det er enormt vigtigt for os, at vi er en åben, imødekommende og lydhør myndighed, og at vi også bliver oplevet sådan, når vi er på besøg på arbejdspladserne og fører tilsyn, siger Sine Frederiksen.

Tilsynet vil ikke begynde at rådgive virksomheder, understreger hun.

- Vi skal blive på vores egen banehalvdel, hvor vi har myndighedskasketten på og er i dialog med og vejleder virksomhederne. Der findes et stort felt af arbejdsmiljørådgivere, og selve rådgivningsdelen skal vi overlade til dem.


Sine Frederiksen på kontoret i Landskronagade i København. Foto: Joachim Rode

Arbejder fortsat på at genskabe tillid

Arbejdstilsynet har i en årrække været presset økonomisk. Bevillingerne til tilsynet har i mange år kun været for et år ad gangen. Men i den politiske aftale blev der afsat en flerårig bevilling frem til 2022 på samlet 460 millioner kroner.

Pengene luner, og en del af dem er allerede brugt på at ansætte omkring 100 nye ansatte, heriblandt nye tilsynsførende.

- Det kan mærkes, at vi er blevet flere. Vi har nu en større volumen, og vi kan være til stede på flere arbejdspladser, end vi har kunnet tidligere. Det kan også mærkes organisatorisk. Det at få skabt ro om bevillingssituationen gør også, at der er ro om arbejdsvilkårene og ansættelsesmulighederne her i Arbejdstilsynet. Det betyder noget for arbejdsglæden, konstaterer Sine Frederiksen.

Og særligt den interne arbejdsglæde ligger Arbejdstilsynets direktør meget på sinde. I 2016 viste en trivselsmåling, at det stod særdeles skidt til med arbejdsmiljøet i den myndighed, der skulle gå foran med et godt eksempel.

Når jeg en dag stopper i tilsynet, og coronaen er overstået, vil jeg gerne med stolthed se tilbage på, at jeg og min organisation gjorde, hvad der blev forventet af os i forhold til at bekæmpe smittespredningen på landets arbejdspladser
Sine Frederiksen, direktør, Arbejdstilsynet

Dengang var der en udbredt mistillid mellem medarbejderne og den daværende ledelse med direktør Peter Vesterheden i spidsen. Siden lykkedes det for Sine Frederiksens forgænger, Søren Kryhlmand, at genskabe en del af den tabte tillid. Men som Sine Frederiksen formulerer det, er man ikke helt i mål endnu.

Arbejdstilsynet har det som en erklæret målsætning at være en referencearbejdsplads, hvor det gode arbejdsmiljø hersker.

- Søren har sammen med resten af organisationen efterladt en organisation, der har et bedre arbejdsmiljø end for år tilbage. Det er evident for enhver, at vores organisation har været et sted, som ikke er okay. I de senere år er der sket en bevægelse i den rigtige retning. Jeg synes, at vi står et godt sted nu. Men det er ikke et arbejde, vi er færdige med, fortæller Sine Frederiksen og slår fast:

- Det er min ledelsesmæssige ambition, at vi har et arbejdstilsyn, hvor ledere og medarbejdere trives. Det skal vi blive ved med at arbejde med. Det arbejde er ikke slut.

Coronahåndtering og eftermæle

Sine Frederiksen har kun været direktør i Arbejdstilsynet i godt et halvt år. Alligevel er hun ikke i tvivl om, at tilsynets bidrag til at håndtere coronaen og forebygge smittespredning på landets arbejdspladser vil fylde en del i det eftermæle, hun efterlader sig, når hun en dag stopper i tilsynet.

LÆS OGSÅ: Ny NFA-direktør: Jeg vil styre arbejdsmiljøforskning i en ny og spændende retning

I det meste af 2020 har Arbejdstilsynet kunnet skride ind over for arbejdspladser, der ikke overholder sundhedsmyndighedernes corona-restriktioner. Aktuelt føres der skærpet coronakontrol med virksomheder og brancher med udenlandsk arbejdskraft. Det sker efter flere tilfælde med smitteudbrud på slagterier og på byggepladser.

- Når jeg en dag stopper i tilsynet, og coronaen er overstået, vil jeg gerne med stolthed se tilbage på, at jeg og min organisation gjorde, hvad der blev forventet af os i forhold til at bekæmpe smittespredningen på landets arbejdspladser, siger Sine Frederiksen.

Sine Frederiksen om..

Nationale arbejdsmiljømål

- Jeg har en forventning om, at de nationale arbejdsmiljømål (element i den politiske arbejdsmiljøaftale, red.) kan være med til at sætte en fælles retning for det arbejdsmiljøarbejde, vi som myndighed, arbejdsmarkedets parter, arbejdspladser og arbejdsmiljøaktører bidrager til.

De tidligere 2020-mål om fald i arbejdsulykker og færre lønmodtagere, der oplever fysiske og psykiske belastninger i arbejdet blev ikke indfriet. Hvorfor skulle de nye mål blive en succes?

- Der har måske ikke i tilstrækkelig omfang været et fælles ejerskab ude i de enkelte brancher og på arbejdspladserne til 2020-målene. Jeg tror på, at prioriterede nationale mål, som skal afspejle sig i branchespecifikke måltal, kan være med til at understøtte reelle forandringer og forbedringer i arbejdsmiljøet.

Arbejdstilsynet og coronakrisen

- Vi er stadigvæk midt i pandemien, men det er nok for tidligt at byde på, hvad der er den vigtigste lære. Coronakrisen har indtil videre vist os, at Arbejdstilsynet er en del af løsningen.

- Vi står midt i en global pandemi, som ingen af os kender rækkevidden af endnu. Vi er til stede ude på arbejdspladserne, hvor vi gør vores til at bekæmpe smittespredningen. I perioder har vi skullet indstille tilsynsindsatsen og tilrettelægge vores kommunikation på meget kort tid. Det har vi evnet, og det kan vi være stolte af.

Privatpersonen Sine Frederiksen

- Jeg er meget sportsinteresseret, og så er jeg kæmpe OB-fan. Desuden er jeg meget ’what you see is what you get’. Jeg trives ikke i en meget hierarkisk ledelsestilgang, og det har været vigtigt for mig at komme ind i den her organisation og lære folk at kende.

GDPR