Socialpædagogerne: Derfor er faglighed så vigtigt, når vi skal knække stresskurven

STRESS ER DESVÆRRE i dag blevet et problem for folkesundheden, som meget få fag kan sige sig fri for at skulle forholde sig til. Derfor er det én af de strukturelle diskussioner, som vi må blive ved med at sætte i fokus på på arbejdsmarkedet. For hvordan får vi for alvor knækket en stresskurve, der i mange år har bevæget sig i den forkerte retning på tværs af alder, køn og uddannelse?

Hos Socialpædagogerne er stress desværre ikke et ukendt fænomen. Langtfra. I 2019 kunne en undersøgelse dokumentere, at 6 ud af 10 socialpædagoger i kredsen Socialpædagogerne Storkøbenhavn oplevede stress. Et par år inden havde en landsdækkende undersøgelse blandt socialpædagoger vist lignende tal.

LÆS OGSÅ: Seks ud af ti socialpædagoger oplever stress på jobbet

I undersøgelsen fra Storkøbenhavn blev der især peget på, at der ikke var tid nok til at løse opgaverne på arbejdspladsen. Det er en helt reel problemstilling. Socialpædagoger – såvel som faggrupper i lignende professioner – har en høj faglig etik og ansvarsfølelse over for de mennesker i udsathed, som de arbejder med. Mangel på tid kan sætte dem i et krydspres, hvor de skal balancere hensynet til en borger, der er dybt afhængig af deres hjælp – og så de tidsmæssigt begrænsede muligheder, som virkeligheden på arbejdspladsen også byder på. Det er en helt reel stressfaktor i hverdagen i blandt andet velfærdsfagene.

HVIS DER MANGLER BALANCE mellem ressourcer til rådighed og krav til arbejdsmængde, kan det give stress. Når man på klassisk vis skal forstå indsatsen for at forebygge af stress, er det helt naturligt at tænke i, om arbejdet er planlagt og tilrettelagt, så det er sundheds- og sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Den del er bundet op på lovgivningen. Her spiller arbejdsmiljøorganisationens arbejde med arbejdspladsvurderinger og trivselsmålinger en central rolle. Langt de fleste arbejdspladser har også retningslinjer for at forebygge stress. Men der er også et yderligere element, som jeg gerne vil fremhæve: fagligheden.

Er der en fælles forståelse af kerneopgaven på arbejdspladsen? Er der den nødvendige tillid til, at opgaven udføres med kvalitet? Hvordan står det til med tilliden mellem medarbejderne og mellem medarbejderne og ledelsen? Er der fagligt stærke fællesskaber med plads til både den formelle og uformelle sparring; dele den gode fortælling når det lykkes, og når det kører lidt skævt? Er der på eksempelvis socialpædagogiske arbejdspladser klare forventninger til borgerens udviklingsmuligheder? Er der fælles retningslinjer for dokumentationskrav, og er medarbejderne klædt på til skriftlig formidling?

ET FUNDAMENT AF FAGLIGHED skaber her en fælles forståelse af et sundt arbejdsmiljø, blandt andet med blik for den gode balance mellem ressourcer og arbejdsmængde. Dette støttes blandt andet i en nyligt udført landsdækkende analyse fra Rambøll, hvor det blandt andet blev dokumenteret, at andelen af uddannede socialpædagoger på et bosted ikke bare skabte bedre resultater for de mennesker i udsathed, som man arbejdede med. Det gav også bedre arbejdsmiljø i form af mindre sygefravær og lavere udskiftning i personalegruppen.

LÆS OGSÅ: Vold på bosteder sker ved alenearbejde: 'Du ser heller aldrig en betjent alene på patrulje'

Ude på arbejdspladserne er det derfor enormt vigtigt at få italesat arbejdsmiljø og faglighed for alle involverede. Nøgleaktørerne er naturligvis tillidsrepræsentanterne, arbejdsmiljørepræsentanterne og lederne. Al erfaring viser, at hvor dette samarbejde fungerer godt, er der høj kvalitet i løsning af kerneopgaven og et godt arbejdsmiljø.

Det er grundlæggende helt afgørende, at vi både på arbejdspladsniveau og som samfund bliver ved med at have fokus på stress blandt landets ansatte. Et højt stressniveau hos den enkelte medarbejder tærer på krop og sjæl. Det vil vi ikke acceptere. Og derfor er stress et samfundsproblem, som skal tages dybt alvorligt.