Sommerserie:
DM: Det er stadig for svært at finde den rette balance mellem arbejde og fritid

camilla-gregersen_6
Camilla Gregersen er forperson i Dansk Magisterforening (DM). DM er en akademisk fagforening for mere end 68.000 humanistiske, naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige bachelorer, kandidater og studerende.
Arbejdsmiljøet skal på forhandlingsbordet under de kommende offentlige overenskomstforhandlinger, siger forperson i Dansk Magisterforening (DM) Camilla Gregersen i A4's sommerserie. Hun mener, vejen frem er indsatser, der kan forebygge stress og nedslidning. DM tror blandt på, at mere uddannelse i arbejdsmiljø til lederne kan gøre en enorm forskel.

Dette interview er en del af A4 Arbejdsmiljøs sommerserie om fremtidens arbejdsmiljø, der kører henover sommerferien. Serien sætter spot på, hvad det er for en tid, det danske arbejdsmiljø går ind i - både på den anden side af sommerferien og på den lange, ti-årige bane. 

Set fra din stol, hvordan står det så til med arbejdsmiljøet i Danmark lige nu? 

"Vi har et brandvarmt arbejdsmarked, som buldrer derudaf, og der er mangel på kvalificeret arbejdskraft i både det offentlige og det private. Tempoet er højt, og mange oplever derfor et stort pres både på opgavemængde og arbejdstid. Derfor oplever vi, at det er svært for mange at finde en god balance mellem arbejde og fritid. Den stigende stresskurve er et resultat af dette, og det er bekymrende. For hvis vi kigger på antallet af stressramte, så går det ikke blot udover den enkelte, men også arbejdsgiverne og dermed samfundet generelt, når en medarbejder knækker nakken. Det kan ingen være tjent med. Vi skal derfor have langt mere fokus på indsatser, som kan forebygge."

Hvad, vurderer du, er det mest oversete arbejdsmiljøproblem lige nu?

"Det er mit ønske, at det psykiske arbejdsmiljø får samme opmærksomhed som det fysiske arbejdsmiljø. Der skal for eksempel investeres langt mere i lederne, som hver dag står med ansvaret for at sikre arbejdsmiljøet på landets arbejdspladser. For ledelse har afgørende betydning for at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø. Det understreges tydeligt af vores egne løbende arbejdsmiljøundersøgelser. Og en nyere undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser blandt andet, at netop fravær af ledelse, der understøtter et godt psykisk arbejdsmiljø øger risikoen for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet."

"Det er også baggrunden for, at vi gennem overenskomstaftalerne på det offentlige område har sikret uddannelsestilbud til ledere i psykisk arbejdsmiljø. I den politiske aftale om arbejdsmiljø er der gode vejledningstilbud til lederne. Men vi skal have skruet op for reelle kompetenceløft til ledelsesopgaven, og vi skal have de private arbejdspladser med. Under forhandlingerne til den politiske aftale foreslog vi, at der oprettes en central pulje, som private og offentlige arbejdspladser kan søge tilskud fra til uddannelse i psykisk arbejdsmiljø. Det kom ikke med i aftalen, men vi arbejder fortsat for, at det kan lykkes på et tidspunkt."

Sommerserie om fremtidens arbejdsmiljø 

Sommerferien er over os, og i den forbindelse bringer A4 Arbejdsmiljø i de kommende sommeruger en række interviews med nogle centrale figurer inden for arbejdsmiljø. I serien sætter de forskellige aktører fra hver deres ståsted spot på, hvad det er for en tid, det danske arbejdsmiljø går ind i - både på den anden side af sommerferien og på den lange, ti-årige bane. 

Deltagere i serien:

Michael Ziegler, formand for KL's Løn- og Personaleudvalg 
Harald Meyer, forperson i Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin
Maria Klingsholm, forbundssekretær i FOA
Christina Sode Haslund, politisk leder for Arbejdsmiljø og Sundhed i Dansk Arbejdsgiverforening
Henrik W. Petersen, forbundsformand i arbejderforbundet Blik og Rør 
Steffen Bohni Nielsen, direktør for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 
Morten Skov Christiansen, fungerende formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) 
Flemming Pedersen, direktør TeamArbejdsliv 
Nina Hedegaard Nielsen, chefkonsulent for arbejdsmiljø hos Akademikerne 
Christoffer Melson, beskæftigelsesordfører for Venstre 
Anne-Marie Røge Krag, arbejdsmiljøchef i Dansk Erhverv 
Lene Krabbe Dahl, forbundssekretær i 3F
Astrid Carøe, arbejdsmiljøordfører for Socialistisk Folkeparti 
Jan Steenhard, direktør for Joblife og formand for brancheforeningen Arbejdsmiljørådgiverne 
Pernille Abildgaard, direktør og stifter af Take Back Time 
Lars Louis Andersen, professor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 
Peter Poulsen, forbundssekretær Dansk Metal 
Camilla Gregersen, forperson i Dansk Magisterforening

Hvad bliver din vigtigste arbejdsopgave efter sommerferien?

"Den vigtigste opgave i efteråret og vinteren bliver de kommende offentlige overenskomstforhandlinger, hvor jeg vil bruge alle mine kræfter på, at mange af mine medlemmers ønsker kommer igennem. Vi vil blandt andet fremsætte en række krav på arbejdsmiljøområdet, der både handler om bedre muligheder for fleksibilitet, mere indflydelse, medbestemmelse og ønsket om uddannelse i psykisk arbejdsmiljø til ledere. Vores overordnede ønske er et bæredygtigt arbejdsliv."

Hvad, tror du, vil have den største effekt på arbejdsmiljøet de kommende ti år? 

"Hver gang en person går ned med stress, betyder det færre arbejdsdage, flere sygedage og en længere ledighedsperiode. Tænk, hvis vi kunne bremse - og måske endda vende - den opadgående stresskurve, så færre blev syge af arbejdet. Der er ingen officielle tal på, hvor mange danskere der årligt bliver sygemeldt på grund af arbejdsbetinget stress. Men med knap tre millioner beskæftigede, virker det åbenlyst, at der er noget at hente. Hvis vi investerer mere i forebyggelse af stress og psykisk arbejdsmiljø, vil der derfor være store menneskelige og samfundsmæssige gevinster at hente."

Hvilken tendens inden for arbejdsmiljø bliver mest interessant at følge de kommende år? 

"Digital overvågning af medarbejdere presser arbejdsmiljøet for alt for mange: Datadrevet ledelse og digitale overvågningsværktøjer bruges allerede på landets arbejdspladser, og med den hastige udvikling af kunstig intelligens vil omfanget kun stige markant i de kommende år. Flere undersøgelser har vist, at overvågning kan påvirke arbejdsmiljø og trivsel i en negativ retning. Vi kan eksempelvis se i vores seneste arbejdsmiljøundersøgelse, at en stor del af medlemmerne føler sig overvåget. Undersøgelsen viser, at der er en sammenhæng mellem følelsen af overvågning, et dårligt psykisk arbejdsmiljø og mindre tilfredshed med jobbet. De, der føler sig overvåget, har også en selvrapporteret produktivitet, der er lavere end dem, der ikke føler sig overvåget. Det er derfor helt centralt, at vi allerede nu sørger for at tage hånd om digital overvågning i et arbejdsmiljøperspektiv. Det kræver, at vi har fokus på regulering, transparens, i forhold til hvad der indsamles, og fuld inddragelse af medarbejderne på arbejdspladserne."

GDPR