Sommerserie:
Overlæge: Arbejdsmiljøet er forbedret, men stressniveauet stiger

Harald_portr__t_BBH
Harald Meyer er forperson for Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin og overlæge på arbejds- og miljømedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital. Foto: Privatfoto
I Dansk Selskab for Arbejds- og miljømedicin (DASAM) kan de mærke, at der bliver stillet større krav til lønmodtagernes effektivitet, for de oplever stor stigning i antal henvendelse, der har brug for hjælp til at håndtere stress i arbejdslivet. Det siger forperson og overlæge, Harald Meyer, i A4 Arbejdsmiljøs sommerserie om fremtidens arbejdsmiljø. Han kritiserer samtidig Folketinget for ikke at styrke forskningen i arbejdsmiljø tilstrækkeligt.

Dette interview er en del af A4 Arbejdsmiljøs sommerserie om fremtidens arbejdsmiljø, der kører henover sommerferien. Serien sætter spot på, hvad det er for en tid, det danske arbejdsmiljø går ind i - både på den anden side af sommerferien og på den lange, ti-årige bane. 

Set fra din stol, hvordan står det så til med arbejdsmiljøet i Danmark lige nu? 

"På mange områder er arbejdsmiljøet blevet forbedret i de senere år. Det gælder for eksempel med hensyn til tunge løft med indførelse af mange, nye smarte hjælpemidler både i plejesektoren og byggeindustrien. Det slår også igennem i de yngre generationer, som er blevet undervist om risici og værnemidler på deres uddannelser, og nok har mere fokus på at passe på sig selv end de ældre kolleger. De har også god støtte i deres fagforeninger, som forsøger at fastholde både medlemmer og arbejdsgivere på at nedbringe eksponeringerne på de danske arbejdspladser. Der er dog flere områder som fortsat har problemer med at overholde Arbejdstilsynets grænseværdier. Det gælder for eksempel støj og hånd-arm vibrationer i byggeindustrien. Alt for mange apparater er stadig meget støjende og giver kraftige vibrationer ud i armene på medarbejderne. Ved langvarig og høj udsættelse risikerer man at få hørenedsættelse og tinnitus, samt anfald af hvide fingre og karpaltunnelssyndrom. 

Et særligt problem er stigning i prekariatet og løsarbejder fra andre lande. De har typisk ikke samme støtte fra en fagforening, eller er måske slet ikke blevet uddannet i de potentielle farer, der findes på arbejdspladserne. Et eksempel er mulig udsættelse for asbest ved nedrivningsopgaver, hvor ikke alle ved, at der kan være asbest i fliseklæberen bag køkken- og badeværelsesfliser. Derfor er det rigtig positivt, at Folketinget for nylig har strammet op på reglerne på asbestområdet, så vi fremover forhåbentlig får nedbragt antallet af henvendelser på de Arbejds- og Miljømedicinske afdelinger om håndværkere der på grund af uvidenhed, eller manglende overholdelse af reglerne, bliver udsat for asbest."

Sommerserie om fremtidens arbejdsmiljø

Sommerferien er over os, og i den forbindelse bringer A4 Arbejdsmiljø i de kommende sommeruger en række interviews med nogle centrale figurer inden for arbejdsmiljø. I serien sætter de forskellige aktører fra hver deres ståsted spot på, hvad det er for en tid, det danske arbejdsmiljø går ind i - både på den anden side af sommerferien og på den lange, ti-årige bane. 

Deltagere i serien:

Michael Ziegler, formand for KL's Løn- og Personaleudvalg 
Harald Meyer, forperson i Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin
Maria Klingsholm, forbundssekretær i FOA
Christina Sode Haslund, politisk leder for Arbejdsmiljø og Sundhed i Dansk Arbejdsgiverforening
Henrik W. Petersen, forbundsformand i arbejderforbundet Blik og Rør 
Morten Skov Christiansen, fungerende formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) 
Flemming Pedersen, direktør TeamArbejdsliv 
Nina Hedegaard Nielsen, chefkonsulent for arbejdsmiljø hos Akademikerne 
Anne-Marie Røge Krag, arbejdsmiljøchef i Dansk Erhverv 
Lene Krabbe Dahl, forbundssekretær i 3F
Astrid Carøe, arbejdsmiljøordfører for Socialistisk Folkeparti 
Jan Steenhard, direktør for Joblife og formand for brancheforeningen Arbejdsmiljørådgiverne 
Pernille Abildgaard, direktør og stifter af TAKE BACK TIME 
Lars Louis Andersen, professor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 
Peter Poulsen, forbundssekretær Dansk Metal 
Camilla Gregersen, forperson i Dansk Magisterforening 

Hvad, vurderer du, er det mest oversete arbejdsmiljøproblem lige nu?

"Støj og vibrationer er ”gamle kendinge”, og derfor er der for lidt fokus på disse. Samtidig har der de seneste år været stor stigning i henvendelser til vores afdelinger om stress i arbejdslivet. Der har været en trend med krav om større effektivitet, færre ansatte skal klare det samme, som man tidligere var flere om at udføre. Det kan til dels hjælpe med stresshåndteringsværktøjer og kurser, men i bund og grund handler det om at finde den rette balance mellem antallet at opgaver og den enkelte medarbejders ressourcer."
 
Hvad bliver din vigtigste arbejdsopgave efter sommerferien?

"Efteråret vil være præget af et arbejde om lægespecialernes fremtid, som Sundhedsstyrelsen har organiseret det seneste års tid. Her er vores DASAM blevet bedt om at beskrive, hvordan vi kan inkludere klinisk miljømedicin i højere grad i vores speciale end tidligere. Vi bliver allerede involveret i sager som indeklima i boliger, støv i metrotunneler, PFAS i kød fra køer eller i havskum. Det kommer til at fylde mere for afdelingerne i fremtiden, og vi skal definere, hvordan vi i specialet løfter disse nye opgave, og hvad det vil kræve af ressourcer."

Hvad tror du vil have den største effekt på arbejdsmiljøet de kommende 10 år? 

"Hvis man i endnu højere grad lykkes med at forebygge de arbejdsrelaterede sygdomme ved at nedbringe eksponeringsniveauerne og konsekvent anvende de rette værnemidler. Her er asbestområdet et rigtig godt eksempel. 

Det er også vigtig,  at man prioriterer forskningen på området – uden viden om effekten af både nye og gamle eksponeringer, ved man ikke hvor der bedst sættes ind med forebyggende tiltag. Derfor er det meget kritisabelt, at politikerne i den nyeste arbejdsmiljøaftale promoverer styrkelse af arbejdsmiljøforskningen ét sted, og så finansierer disse med nedskæringer på en anden del af arbejdsmiljøforskningen, helt konkret med årlige nedskæringer på 17 millioner kroner på Arbejdsmiljøforskningsfonden. Hvis man ønsker en reel styrkelse af forskningen, må man sørge for nye midler til området."