Steffen Bohni: Nye arbejdsformer under corona kan sætte varige spor på arbejdsmiljøet
Nye teknologiers indtog på arbejdsmarkedet kan få store konsekvenser for arbejdsmiljøet. Derfor er det vigtigt hele tiden at have et øje på, hvordan de påvirker samarbejdet og trivslen på arbejdspladser, vurderer NFA-direktør Steffen Bohni.
Hvilken arbejdsmiljøindsats – eller initiativ har overrasket dig positivt under corona?
- Jeg er positivt overrasket over, hvordan arbejdspladser og medarbejdere har formået at omlægge deres arbejde til radikalt ændrede betingelser, forklarer Steffen Bohni og uddyber:
- Digitale teknologier har fået en helt central rolle. Et eksempel er vores sundhedsvæsen, hvor man i mange år har debatteret telemedicin. Pludselig blev arbejdsgange og teknologier omlagt, og telemedicin er nu en fast del af sundhedsindsatsen. Det var båret af en nødvendighed - men det siger også noget om evnen til at omstille sig, når det for alvor gælder. Og i forhold til evnen til at omstille sig er jeg dybt imponeret over fleksibiliteten i det danske arbejdsmarkedssystem, hvor arbejdsmarkedets parter i forbindelse med flere trepartsaftaler har bøjet sig ind mod hinanden for at finde hurtige og nødvendige løsninger på ændrede forudsætninger.
- Mit eksempel med telemedicin er ikke en indsats, der er direkte rettet mod arbejdsmiljøet, men det kan få store konsekvenser for det. Og det vidner om, at vi også i et arbejdsmiljøperspektiv løbende skal være opmærksom på introduktionen af nye teknologier på arbejdsmarkedet.
LÆS OGSÅ: Anders Kabel: APV'er skal ikke bare være en temperaturmåling
Hvad bliver din vigtigste arbejdsopgave efter sommerferien?
- NFA er i gang med en transformation som følge af vores nye institutionsstrategi. Vi skal lave mere anvendelsesorienteret forskning - med særligt fokus på løsningerne på arbejdsmiljøudfordringer - som vi kommunikerer i øjenhøjde. Vi er godt i gang med transformationen, og min vigtigste arbejdsopgave bliver at fastholde kursen og geare organisationen til de nye opgaver.
- Lidt længere ude i horisonten er mit blik rettet mod fremtidens forskningsfinansiering.
Nyt forskningsområde har 'kæmpepotentiale'
Hvilken fuldført arbejdsopgave, inden for det seneste år, er du mest stolt af?
- Der er heldigvis flere. Jeg vil fremhæve tre.
- For det første har vi fået en ny strategi for NFA, der sætter en tydelig retning for vores forskning fremover. Vi skal sætte et større samfundsmæssigt aftryk, og i den sammenhæng har vi udviklet et instrument til at måle det samfundsmæssige aftryk af vores forskning. Det er en international nyskabelse. Instrumentet vil fremover indgå i vores bestræbelser på at måle den forskel, vi gør for arbejdsmiljøet.
- For det andet har vi ændret vores tilgang til kommunikation. Dels forårsaget af covid-19 og dels som konsekvens af vores strategi. Kort fortalt kommunikerer vi nu meget mere digitalt, målrettet og datadrevet. Vi kan allerede nu se frugten af denne nye indsats. Antallet af visninger af NFA’s indhold på SoMe er steget med næsten 70 pct. i 1. halvår af 2021 sammenholdt med samme periode sidste år.
- For det tredje har vi arbejdet målrettet for at etablere en ny forskningsenhed om arbejdsmiljøøkonomi i 2022. Der er et kæmpepotentiale i at kombinere økonomisk forskning med vores øvrige forskningsområder, og jeg er begejstret over, at vi nu for alvor kan komme i gang med at opbygge dette forskningsområde.
LÆS OGSÅ: Mette Møller Nielsen: Jeg ønsker et større fokus på den enkeltes arbejdsmiljø-ansvar
Her vil NFA spille en aktiv rolle
Hvad, vurderer du, er det mest oversete arbejdsmiljøproblem lige nu?
- Det er der mange måder at anskue på. Der er både de kendte problemstillinger, og der er de ukendte problemstillinger. Jeg vælger at sætte dette i relation til arbejdsmiljøforskningen.
- Den kendte problemstilling er arbejdsulykker og sikkerhedskultur. Arbejdsulykker udgjorde i 2019 62 pct. af de samlede erstatningsudgifter fra arbejdsskadeforsikringen og knap 43.000 arbejdsulykker med sygefravær blev anmeldt til Arbejdstilsynet. Vores forskning på området bør fylde mere for at bidrage til at løse disse udfordringer, men det kræver selvfølgelig finansiering.
- Den ukendte problemstilling er konsekvenserne af digitaliseringen af vores arbejdsprocesser under covid-19. Der er al grund til at tro, at disse nye arbejdsformer sætter sig blivende spor på mange arbejdspladser og på arbejdsmiljøet. De langvarige konsekvenser kender vi ikke endnu. Det bliver interessant at følge, og her forventer jeg, at NFA vil spille en aktiv rolle, siger Steffen Bohni.
Sommerserie
Det er tid til at puste ud. Trække vejret dybt, få sand mellem tæerne og være sammen med dem, vi holder allermest af.
Sommerferie-sæsonen er over os. I den forbindelse bringer A4 Arbejdsmiljø i den kommende tid en række interviews med nogle af landets førende profiler inden for arbejdsmiljø.
De gør status efter mere end et år med corona. En tid, der har udfordret samarbejdet og opgaveløsningen på jobbet.
Foreløbige deltagere i serien:
Mette Møller Nielsen, arbejdsmiljøchef, DI Dansk Byggeri
Anders Kabel, formand, AM-PRO
Steffen Bohni, direktør, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)
Lars Andersen, arbejdsmiljøchef, Lederne
Pernille Rasmussen, erhvervspsykolog, GrowPeople
Martin Rasmussen, næstformand, HK Danmark
Christian Uhrenholdt Madsen, forsker og udviklingskonsulent, TeamArbejdsliv
Monique Hartmann, erhvervspsykolog
Christian Juhl, arbejdsmiljøordfører, Enhedslisten
Peter Dahler-Larsen, forsker, Københavns Universitet
Anders Just Pedersen, arbejdsmiljøchef, Dansk Industri
Karen Albertsen, arbejdsmiljøforsker og psykolog, TeamArbejdsliv
Jens Nielsen, sekforformand, fagforbundet FOA
Christina Sode Haslund, arbejdsmiljøchef, DA
Mette Lindhardt, erhvervspsykolog, ArbejdsmiljøCentret
Anne Honoré Østergaard, arbejdsmiljøordfører, Venstre
Peter Hasle, arbejdsmiljøforsker, Syddansk Universitet
Sine Frederiksen, direktør, Arbejdstilsynet
Hans Jørgen Limborg, ekstern rådgiver og arbejdsmiljøforsker, TeamArbejdsliv
Yun Ladegaard, ph.d. og forsker ved Københavns Universitet og leder af Erhverv i Fonden Mental Sundhed