Stress skyldes for mange bekymringer i for lang tid

VI HAR SNART LEVET med restriktioner, nedlukninger og COVID-19 i ét år. Det påvirker mange af vores rutiner og vaner, og det sætter samtidig vores trivsel og mentale velbefindende under pres.

Men hvorfor er der egentlig flere, der oplever eksempelvis stress og angst under COVID-19? Hvad er egentlig årsagen til disse uhensigtsmæssige tilstande? Hvorfor oplever alle mennesker ikke stress, når vi er udsat for det samme ydre pres? Hvad er forskellen på dem, der oplever stress, og dem der ikke gør?

LÆS OGSÅ: Unge frygter i højere grad at gå ned med stress

Forestil dig at du sidder derhjemme i sofaen, og du ser en rigtig uhyggelig gyserfilm. Du kan mærke, at dit hjerte banker, du er spændt i kroppen, og du venter på det næste chok.

Du kan mærke, du er tørstig, og du sætter filmen på pause, for at hente et glas vand. Da du går ud i køkkenet, kan du mærke en ubehagelig fornemmelse … Med din fornuft ved du godt, at der ikke hopper en zombie eller en øksemorder frem bag køkkendøren, og alligevel synes du, det er ubehageligt at gå alene ud i køkkenet. Hvorfor?

Det er derfor, du kan opleve fysiske reaktioner blot ved at tænk på noget ubehageligt.

LÆS OGSÅ: Nyt ’provokerende’ studie: Stress handler OGSÅ om måden, vi tænker på

Når vi oplever stress og uro, så skyldes det, at vi har for mange bekymringer i for lang tid. Vi holder for meget fast i skrækscenarier og katastrofetanker. Det er disse: "Hvad nu hvis … "-tanker. Hvad nu hvis jeg ikke kan nå det? Hvad nu hvis jeg ikke er god nok? Hvad nu hvis der sker noget med børnene? Hvad nu hvis …

DEN MENNESKELIGE HJERNE er skabt til at kunne bekymre sig. Det er derfor, vi har opfundet våben, så vi kunne kæmpe mod den berømte sabeltiger. Bekymringer minder os om, at der er noget, der er vigtigt for os. Der er noget, vi skal tage os af eller passe på.

I dette ligger der implicit en handling. Der er noget, vi skal gøre. Udfordringerne opstår, når vi bekymrer os uden at komme til en mulig handling. Når "hvad nu hvis"-tankerne bare løber løbsk.

I en situation med en høj grad af uvished, er der en klar tendens til, at vi tænker det værste, der kan ske. Vi får altså skabt de værst tænkelige skrækscenarier. Og ved vi ikke, hvordan vi skal stoppe dem, vil de typisk løbe løbsk. Vores bevidsthed bliver skabt af det, vi fokuserer på, og jo mere vi fokuserer på disse skrækscenarier, jo mere vil de derfor fylde os op.

Det er netop disse tanker, der er kilden til stress. Derfor sker der en stigning i antallet af mennesker, der oplever stress, når der er en høj grad af uvished. Samme mønster er tydeligt i organisationer med store forandringsprocesser – her er uvisheden også høj.

LÆS OGSÅ: Stress er bare sådan noget, man siger, man har: 'Vi risikerer, at det bliver ulven kommer'

I mange år har vi fokuseret på den ydre verden, som årsagen til stress. Vi kan naturligvis med fordel nedbringe de ydre stressorer, så meget vi kan, ved eksempelvis at tilpasse arbejdsopgaver den arbejdstid der er til rådighed, og ved at uddanne dygtige ledere.

Men uanset hvor gode vi er til det, vil vi gennem livet opleve begivenheder, der vil aktivere bekymringer. Og kan vi i disse situationer ikke håndtere os selv og vores egne tanker på en hensigtsmæssig måde, er vi i risiko for at udvikle uhensigtsmæssig stress.