Erhvervspsykolog opfordrer til opgør mod skyld og skam: Alle har et ansvar for stress

Det skal være slut med at pege fingre. Alle har et ansvar for, at vi undgår et arbejdsmarked, hvor folk knækker sammen med stress.

Sådan lyder det fra Pernille Rasmussen, der er indehaver af klinikken Grow People.

Den anerkendte erhvervspsykolog og forsker, der hjælper offentlige og private virksomheder med stressforebyggelse, er netop udkommet med bogen ’Knæk stresskoden’.

Bogen adskiller sig fra andre stressbøger, fordi den kombinerer praksis med forskning og tager udgangspunkt i konkrete caseeksempler fra arbejdspladser, der har arbejdet målrettet med stressforebyggelse og trivsel.

Ifølge Pernille Rasmussen skal både arbejdsgivere og medarbejdere tage skeen i den anden hånd, hvis vi skal undgå, at 35.000 lønmodtagere hver dag er sygemeldt på grund af dårligt psykisk arbejdsmiljø.

- Vi skal væk fra den diskurs. Vi skal ikke pege på skyld. Der er ingen, der har lyst til at have skylden, og så unuanceret er det heller ikke. Arbejdsgiveren har selvfølgelig ansvar for, at rammer og vilkår er ordentlige på en arbejdsplads, så vi ikke bliver fysisk eller psykisk syge af at gå på arbejde, siger Pernille Rasmussen og slår fast:

- Når det er sagt, så har alle på en arbejdsplads ansvaret for, at vi ikke stresser hinanden. Det er alles ansvar at sige fra og til, så meget man kan. Vi skal væk fra skyld, fordi så peger vi fingre, og så bliver det skamfuldt. Det er der intet konstruktivt i.

Behøver ikke opfinde nye værktøjer

Ifølge Stressforeningen oplever 430.000 danskere daglige symptomer på stress. Et tal, der kunne have været meget lavere, hvis vi bare ville investere tilstrækkeligt i stressforebyggelse på arbejdspladserne, mener Pernille Rasmussen.

Der skal ikke opfindes nye værktøjer til at bekæmpe stress, der poulært kaldes en folkesygdom, mener hun.

- Vi har allerede meget af den viden, der skal til for at forebygge stress. Vi ved, at vi bl.a. skal forventningsafstemme med hinanden, sætte mål og rolleafklare. Men det går galt, når vi ikke gør det. Værktøjerne virker, men det er et problem, at ikke nok arbejdspladser gør brug af dem.

- Mange arbejdspladser fremhæver, at de har for travlt til at arbejde med stress. De har selvfølgelig fokus på mange andre ting end stressforebyggelse, men trivslen er helt fundamental for, at en arbejdsplads kan fungere. Hvis ikke vi har overskud og trives på en arbejdsplads, går det ud over produktionen. Det svarer til, at man har nogle maskiner stående på en fabrik, som man ikke har tid til at reparere eller give olie. Det går jo heller ikke. En masse undersøgelser viser, at når vi trives på jobbet, er vi mere samarbejdsvillige, kreative og produktive, siger Pernille Rasmussen.

Bange for at gøre noget forkert

I bogen bliver en række arbejdspladser interviewet om tiltag, de har gjort for at forbedre trivslen og stressniveauet.

På neurologisk afdeling på Odense Universitetshospital havde man for fem år siden et tårnhøjt sygefravær, og trivslen blandt personalet var helt i bund. Derfor begyndte ledelsen at analysere sygefraværet og arbejde målrettet og systematisk med at forbedre det.

Analysen pegede på, at særligt aftenvagterne var meget syge. Ledelsen involverede medarbejderne i løsningsmodeller og ændringer i arbejdsgangene, hvilket har resulteret i, at trivslen er blevet bedre. Derudover er sammenholdet blevet stærkere. Det kommer blandt andet til udtryk, når kollegerne hjælper hinanden færdige med arbejdsopgaverne, inden de går til frokost.

Eksemplet fra den neurologiske afdeling viser, at der skal en række af mindre ændringer til for at skabe store resultater, mener Pernille Rasmussen.

- Det handler om at gøre noget for at forebygge stress. Det er en vigtig pointe i bogen. Mange er bange for at gøre noget forkert. De ved ikke, hvad de skal gøre, og så gør de ingenting. Vi ved ikke, hvad der er det rigtige på et givent tidspunkt, men vi bliver nødt til at prøve os frem. Det handler om at finde ud af, hvad der passer til den enkelte arbejdsplads.

- Indsatsen på den neurologiske afdeling har gjort indtryk på mig. Selvom de arbejder i et presset sygehusvæsen, er det lykkedes for dem at forbedre trivslen markant. De har ikke fået en million kroner i støtte til indsatsen. Det er bemærkelsesværdigt, at det lange seje træk rykker noget i et system, hvor ressourcerne måske ikke altid er så gode, siger erhvervspsykologen.

'Alle ledere skal uddannes'

Pernille Rasmussen håber, at andre arbejdspladser vil lade sig inspirere af eksemplerne i bogen og begynde at arbejde systematisk med stressforebyggelse og trivsel.

- Det er ikke alle ledere, der ved, hvad årsagen til stress er. Det kan blandt andet skyldes, at de ikke har kompetencerne til at arbejde med det. Lederne skal opbygge mere viden og have nogle værktøjer, så de kan agere i det. De er nøglepersonerne i forhold til at spotte mistrivsel i tide, men også i forhold til at forebygge strukturelt og organisatorisk, så det ikke sker.

- Ledere behøver ikke at have en ph.d. i stressforebyggelse, men de skal vide noget om det. Man bør gøre det obligatorisk at uddanne ledere i psykisk arbejdsmiljø – uanset om de arbejder i det offentlige eller private. Det er ikke bare nice to know, det er need to know, siger hun.

Forstyrrelser den store synder

Pernille Rasmussen fremhæver, at forstyrrende kolleger og chefer er en væsentlig årsag til, at mange går ned med stress på jobbet. Særligt, når det gælder kontoransatte og vidensarbejdere. Coronakrisen har vist os, at et fleksibelt arbejdsliv med mere hjemmearbejde kan lade sig gøre, mener hun.

- Vi kan godt arbejde mere hjemmefra. Undersøgelser, der er lavet under coronakrisen, viser, at vi er mere effektive, når vi arbejder derhjemme. Krisen har også vist os, hvor meget vi bliver forstyrret på vores arbejdsplads. Selvfølgelig bliver folk også afbrudt derhjemme, hvis man har børn derhjemme, men det er på en anden måde.

- Et af de store problemer med stress på arbejdsmarkedet i dag er, at folk bliver afbrudt i fælleskontorer. Det har den konsekvens, at folk bliver ukoncentrerede, laver fejl og kommer bagud med opgaverne. Når de kommer bagud i løbet af en arbejdsdag, risikerer de at skulle sidde og lave det om aftenen, når de er sammen med deres familie. Dermed kører den onde cirkel, og det bliver man selvfølgelig stresset og udkørt af, siger Pernille Rasmussen.

Nu arbejder langt fra alle danskere på kontor. Hvad med produktionsansatte? Er forstyrrelser i arbejdet også en væsentligt stressfaktor for dem?

- Det er ofte forskellige ting, der udløser stress. Tempo, krav til levering og samarbejdsproblemer fylder også for produktionsansatte, og det kan udløse stress. For vidensarbejdere er der typisk andre typer af forstyrrelser, der gør sig gældende. Som vidensarbejder har du den fordel, at du kan tage arbejdet med hjem og arbejde på andre tidspunkter. På den måde er deres arbejde mere fleksibelt, siger Pernille Rasmussen.

Bogen ’Knæk stresskoden’ udkom den 20. maj. Pernille Rasmussen har tidligere skrevet bogen ’Kort og godt om stress’ sammen med Yun Ladegaard, Malene Friis Andersen og Bo Netterstrøm.