Sygeplejersker: Derfor er arbejdsmiljøet en tikkende bombe under sundhedsvæsenet
De første resultater af et studie blandt sygeplejestuderende og nyuddannede sygeplejersker er bekymrende nyt for sundhedssektoren.
Det viser, at blandt 2200 adspurgte svarer hver fjerde, at de ikke regner med at være i faget om fem år.
Hvad værre er, så viser studiet, som gennemføres af VIA University College, at jo længere tid de har været i jobbet som sygeplejerske, jo højere er andelen af dem, der tvivler på, at de arbejder som sygeplejerske om 5 år.
LÆS OGSÅ: Ny national arbejdsmiljøstrategi på vej: Sådan vil aktører undgå fortidens synder
Faktisk er det hele 36 procent af dem, der har mere end to års erfaring, som tvivler på en fremtid i faget.
Det er katastrofalt.
For hvis vi skal nå regeringens målsætning om at ansætte 1000 flere sygeplejersker inden udgangen af 2022, nytter det jo ikke, hvis vi ikke kan fastholde dem i faget.
Derfor opfordrer Dansk Sygeplejeråd til at se på arbejdsmiljøet. Med de senere års fokus på at øge produktiviteten inden for strammere budgetter, har sygeplejersker oplevet, at tidspresset er vokset.
Skal løse flere opgaver
Mellem 2001-2017 er antallet af sygeplejersker på offentlige sygehuse steget med 20 procent. I samme tidsrum er væksten i produktiviteten steget fire gange – helt præcist med 79 procent.
En del af aktivitetsstigningen er opnået gennem teknologiske, medicinske, sundhedsfaglige og organisatoriske tiltag. For eksempel har Danmark verdensrekord i korteste indlæggelsestid.
Men normeringerne er ikke fulgt med den udvikling, sundhedsvæsenet har undergået.
En væsentlig del af aktivitetsstigningen skyldes, at den enkelte sygeplejerske skal løse mange flere opgaver i 2017 end i 2001. Omregner man aktivitetsstigningen pr. ansat svarer det til, at en sygeplejerske i 2017 skulle lave det samme på 41 minutter, som han eller hun havde én time til i 2001.
Når sygeplejersker ikke kan udføre deres arbejde på en måde, de mener er fagligt forsvarligt og i overensstemmelse med deres værdier, går de ned. De har også dårlig samvittighed over for kollegerne, når de ikke synes, de kan nå alle opgaver, og når man ikke har tid til omsorg
Anni Pilgaard, næstformand i Dansk Sygeplejeråd
De mange opgaver og den korte indlæggelsestid på hospitalerne bevirker, at sygeplejerskerne i den primære sektor også har meget travlt, og deres arbejdsmiljø er også truet.
Mange patienter udskrives nemlig til viderebehandling i deres kommune, og det stiller kommunale sygeplejersker overfor flere og mere komplekse opgaver.
Derfor har sygeplejersker ret, når de siger, at de løber stærkere i dag end tidligere. Derfor er det sandt, at sygeplejerskerne på hospitalerne er nødt til at prioritere at løfte de vigtigste opgaver på hver eneste vagt. Den virkelighed er vi nødt til at tage udgangspunkt i, hvis vi vil bekæmpe flugt fra faget.
Når man er nødt til at udvælge opgaver, er konsekvensen, at man nødvendigvis også risikerer at skulle fravælge opgaver.
Kan føre til flugt fra faget
Mange taler om, hvordan de er blevet ’gode til’ at sænke blikket eller at se væk, når de suser rundt på stuerne, for at undgå at fange blikke fra patienter, som har behov for hjælp.
Det slider på fagligheden, stoltheden over faget og på sindet. Sygeplejerskerne ved godt, at de, der indlægges i dag, er meget syge og har komplekse lidelser og er i krise over deres situation. Og de ved, hvor vigtig omsorgen for den enkelte er, for at patienten kan blive rask igen.
Vi ser allerede nu konturerne af problemet i det nationale coronaberedskab. Efter et hårdt forår med corona, som har fået mange sygeplejersker til at melde sig ud af beredskabet, må man bekymret spørge, hvor de fagprofessionelle, der skal hjælpe befolkningen, mon er henne, næste gang, der er en covid-virus, der rammer os?
Anni Pilgaard, næstformand i Dansk Sygeplejeråd
Når sygeplejersker ikke kan udføre deres arbejde på en måde, de mener er fagligt forsvarligt og i overensstemmelse med deres værdier, går de ned. De har også dårlig samvittighed over for kollegerne, når de ikke synes, de kan nå alle opgaver, og når man ikke har tid til omsorg.
Føler man sig utilstrækkelig, kan det udvikle sig til stresssymptomer og i værste fald må man forlade faget.
Derfor arbejder kun ca. halvdelen af sygeplejerskerne på fuld tid, resten er på deltid eller nedsat tid – bla. for at beskytte sig selv mod nedslidning. Problemet er, at det underminerer målsætningen om, at vi vil have flere sygeplejersker på fuld tid.
Dansk Sygeplejeråd er enig i behovet for at nå i mål med regeringens målsætning om 1000 flere sygeplejersker. Men efter års manglende investering i arbejdsmiljøet, risikerer vi, at flere og flere vælger at gøre som VIA’s undersøgelse viser: at forlade faget.
Arbejdsmiljøet er derfor en tikkende bombe under vores sundhedsvæsen.
Kan ramme patientsikkerheden og samfundet
Dårligt arbejdsmiljø gør det sværere at rekruttere og at fastholde flere og kompetente medarbejdere.
Dårligt arbejdsmiljø i form af øget tidspres, der fører til, at man går forbi patienter uden at kigge på dem, fordi man ikke har tid til at stoppe op, risikerer at ramme patientsikkerheden og samfundet.
LÆS OGSÅ: Sygeplejeråd: Et sikkert og sundt arbejdsmiljø er første skridt i kampen mod nedslidning
Vi ser allerede nu konturerne af problemet i det nationale coronaberedskab. Efter et hårdt forår med corona, som har fået mange sygeplejersker til at melde sig ud af beredskabet, må man bekymret spørge, hvor de fagprofessionelle, der skal hjælpe befolkningen, mon er henne, næste gang, der er en covid-virus, der rammer os?
Alvoren i behovet for at forbedre arbejdsmiljøet kan derfor ikke understreges nok. Vi har akut brug for forpligtende forhandlinger med arbejdsgivere og politikere på alle niveauer, hvis vi skal lykkes med at styrke vores sundhedsvæsen til gavn for alle borgere.
Vi har brug for en flerårig plan, hvor vi kontinuerligt tilfører langt flere ressourcer, øger normeringen og søger at skabe balance mellem arbejdsopgaverne og ressourcerne.
Lad os komme i gang.
