Martin Rasmussen: Sofie og andre kvinder svigtes i arbejdsskadesystemet, og det skal stoppe nu
Man skal helst hedde Torben og ikke Lise, hvis man skal komme til skade på sit arbejde. Tallene viser nemlig, at mænd i højere grad end kvinder får anerkendt deres arbejdsskade.
I 2018 fik 18 procent af kvinderne og 29 procent af mændene anerkendt deres erhvervssygdomme. Og erstatningsniveauet taler også sit grumme sprog.
LÆS OGSÅ: Her er smiley-ordningens afløser
Her fik mænd mere end dobbelt så meget udbetalt som kvinderne. I 2018 fik mændene nemlig tildelt 1138 millioner kr., mens kvinderne fik 516 millioner kroner.
Det er desværre sandheden om vores arbejdsskadesystem, som det ser ud i dag – og det mener jeg skal laves om. Jeg mener, at vi også skal have mere ligestilling på dette område.
Blev syg efter overfald
Lad mig komme med et konkret eksempel fra HK’ernes verden.
Her er Sofie. Hun er 29 år gammel og arbejder som afdelingsleder i et varehus. En dag bliver hun udsat for et voldeligt overfald på arbejdspladsen. Sofie er enormt påvirket af overfaldet og får krisehjælp af en psykolog i tre uger efter.
Hendes chef er informeret om overfaldet, men følger ikke op på psykologhenvisningen, så Sofie kan fortsætte hos psykologen. I stedet giver han en masse ekstra arbejde, fordi det er op til jul.
Som næstformand i Danmarks største kvindeforbund, mener jeg, at der er noget helt galt med vores arbejdsskadesystem. Kvinder anmelder oftere psykiske arbejdsskader end mænd, men får sjældnere medhold. Kvinder får også langt mindre i erstatning. Det er simpelthen ikke i orden
Martin Rasmussen, næstformand, HK Danmark
Sofie får hverken støtte, forståelse eller arbejdsmæssig aflastning fra chefen. I stedet oplever hun stigende pres for at arbejde hurtigere og mistillid til, om hun nu kan klare opgaverne. Efter en måned må Sofie sygemelde sig med stress og hun bliver opsagt tre måneder efter uden yderligere undersøgelser fra arbejdspladsen.
Eksemplet er ikke grebet ud af den blå luft. Det er kraftigt inspireret af de arbejdsskadesager, som vi hver dag sidder med i HK.
Eksemplet viser, at stress – eller en belastningsreaktion, som det hedder på fagsprog, kan komme af for mange deadlines på for kort tid, men det kan også ramme efter en voldsom hændelse, som her.
Der er ikke ligestilling
Netop de psykiske arbejdsskader er svære at få anerkendt. Hvis man ser på vores egne tal i HK, så har der de seneste fire år været 4000 anmeldelser af fysiske arbejdsskader, hvor knap 40 procent (ca. 1500 fysiske arbejdsskader) anerkendes.
LÆS OGSÅ: HK-formandskandidat giver sig selv fire år til at afværge krise
I samme periode er der blevet anmeldt 1500 psykiske arbejdsskader, hvor kun ca. 12 procent (ca. 200 psykiske arbejdsskader) anerkendes.
Ifølge Malene Friis Andersen, der er arbejdsmiljøforsker, er det især kvinderne, der anmelder de psykiske arbejdsskader. Men fordi det er langt sværere at få anerkendt de psykiske sygdomme, så er der en økonomisk slagside til kvinderne.
Kvinder får mindre i erstatning
Som næstformand i Danmarks største kvindeforbund, mener jeg, at der er noget helt galt med vores arbejdsskadesystem. Kvinder anmelder oftere psykiske arbejdsskader end mænd, men får sjældnere medhold. Kvinder får også langt mindre i erstatning. Det er simpelthen ikke i orden.
Siden den første arbejdsskadelov for mere end 100 år siden, er der sket mange ændringer på arbejdsmarkedet.
Dengang blev man oftest syg af støj, røg og møg. Det er sjovt nok anderledes i dag, hvor vores medlemmer arbejder mere mentalt end fysisk på deres arbejde, og nye jobtyper er kommet til.
LÆS OGSÅ: Formandskandidat åben for at sænke prisen for visse HK-medlemmer
Jeg arbejder for mere ligestilling mellem fysiske og psykiske helbredsproblemer i arbejdsskadesystemet. Jeg ønsker et langt mere moderne arbejdsskadesystem.
Systemet bør kunne tackle sammenhænge i nutidens jobs mellem arbejdsbelastninger og udvikling af psykiske helbredsproblemer – uanset om det er Torben eller Lise, der er ansat. Og så bør deres erstatning ikke måles ud fra deres køn.
