Ekspert:
Systemet for folk, der går psykisk ned på jobbet, fungerer ikke. Punktum

I går, torsdag, præsenterede regeringens ekspertudvalg om arbejdsmiljø sine anbefalinger om arbejdsmiljø. Ifølge ny forskning er det stærkt tiltrængt.

En ny ph.d. om behandlingen af psykisk syge i arbejdsskadesystemet dokumenterer et system, som overhovedet ikke fungerer.

Rapporten tegner et dystert billede. Det mest sandsynlige forløb for danskere, der døjer med psykisk sygdom som resultat af deres arbejdsmiljø, er, at man bliver fyret, kan skyde en hvid pil efter erstatning, og at der efterfølgende ikke sker nogen forandringer med arbejdsmiljøet på jobbet.

Vi må formode, at det kun er den allerøverste top af isbjerget Yun Ladegaard, ph.d. i psykologi

Ifølge Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø går knap 17 procent af danskerne rundt med psykiske symptomer på dårligt arbejdsmiljø.

»Men i 2017 så vi kun 4.202 sager anmeldt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Vi må formode, at det kun er den allerøverste top af isbjerget, der overhovedet bliver anmeldt. Af de anmeldte sager bliver mere end 90 procent så afvist. Det er meget få, der reelt får en økonomisk kompensation. Så vi er ude i en brøkdel, der slipper gennem nåleøjet,« siger Yun Ladegaard om året 2017, hvor blot 279 danskere fik tilkendt erstatning. Hun tilføjer desuden, at sagerne ofte tager flere år at behandle.

Det ser endnu værre ud, når det gælder Arbejdstilsynets forebyggelse. Blot 6,1 procent af de adspurgte i Yun Ladegaards undersøgelse, der havde anmeldt en arbejdsrelateret psykisk sygdom, oplevede, at Arbejdstilsynet kom forbi arbejdspladsen for at undersøge det nærmere.

Derudover er der en række begrænsninger på, hvilke arbejdspladser Arbejdstilsynet må komme ud til, og hvad de må se på.

»Så forebyggelsen virker ikke, og der er nærmest ingen, som får erstatning. Der er vi nede i en minimal procent, men alligevel har vi en lovgivning, der forpligter lægerne til at indrapportere under straffeansvar. Systemet slår simpelthen fejl,« konstaterer Yun Ladegaard.

Fyreseddel tilbage på jobbet

Gennem en lang række interviews, dokumentanalyser og 436 spørgeskemaer tegner Yun Ladegaard og hendes forskerkolleger et nedslående billede af den arbejdende dansker, som nedbrydes psykisk af jobbet.

Blot hver fjerde er efter 2-4 år stadig ansat i det samme job, hvor de blev syge. Af de resterende blev 68 procent fyret. Derudover dokumenterer Ladegaards afhandling, at ledelsen i altovervejende grad havde en negativ betydning for den syge, og at arbejdspladsen ikke ændrede noget ved arbejdsmiljøet efterfølgende.

Der er iøvrigt heller ikke noget, der tyder på, at systemet har fungeret før i tiden, påpeger forskeren. 

»Det skal overvejes hvorvidt arbejdsskadesystemet egner sig til anmeldelser af psykiske arbejdsskader som ikke direkte er relateret til voldsomme hændelser. Enten skal systemet tilpasses eller helt ændres. I denne forbindelse må lovgivning for lægers pligt til at anmelde ved mistanke om, at en sygdom skyldes arbejdet, genovervejes,« siger Yun Ladegaard.

Hun efterlyser i stedet et system, hvor der er mere fokus på forebyggelse i arbejdsmiljøet og konkret hjælp til arbejdspladsen og den syge medarbejder, fremfor de »retssagslignende« sager, man ser i øjeblikket. Her skal psykisk syge danskere nærmest krydsforhøres og redegøre for hændelsesforløb i håbet om en minimal erstatning, som de færreste reelt ender med at få.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V). Han har ved en tidligere lejlighed udtalt følgende i forbindelse med nedsættelsen af ekspertudvalget om Arbejdsmiljø, der præsenterede sine anbefalinger i går:

»Som beskæftigelsesminister er jeg bekymret over udviklingen. Med de tal, vi ser i dag, kan jeg konstatere, at arbejdsmiljøindsatsen har slået fejl. At indsatsen simpelthen ikke virker efter hensigten.«

LÆS HELE YUN LADEGAARDS PH.D.-AFHANDLING HER

* Peter er et anonymt navn. Peters rigtige identitet er redaktionen bekendt.