Debat: Arbejdsskadesystemet trænger til en trimning
DET ER I HØJ GRAD TILTRÆNGT, når beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard indkalder Folketingets partier, for at sætte gang i reformen af arbejdsskadesystemet. Et system, der på flere områder i dag mere fungerer som en stopklods end en hjælp for de danskere, der har været ude for en arbejdsskade.
Temadebat: Arbejdsskadereform
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har indkaldt Folketingets partier til forhandlinger om en reform af arbejdsskadesystemet. Men hvad er de største udfordringer på området, og hvad skal der til for at rette op på dem?
A4 Arbejdsmiljø har spurgt en række aktører, hvad der står på deres ønskeliste til en kommende reform.
Foreløbige deltagere i debatserien
- Harald Meyer, overlæge, ph.d. og formand Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin (DASAM)
- Lone Alstrup, arbejdsmiljøkonsulent Tekniq Arbejdsgiverne
- Lisbeth Lintz, formand Akademikerne
- Christina Sode Haslund, arbejdsmiljøchef Dansk Arbejdsgiverforening
Det gælder ikke mindst de alt for lange sagsbehandlingstider, som har stor betydning for de personer, som sidder fast i en uafklaret situation og dermed både er økonomisk og arbejdsmæssigt sårbare. Et problem, der understreges af data, som viser, at ens tilbagevenden til arbejdsmarkedet bliver stadig mere usikker, jo længere man sidder fast i systemet.
LÆS OGSÅ: Lækket notat: Hummelgaard vil lade arbejdsgivere betale trecifret millionbeløb i arbejdsskadesager
Derfor bør Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) i forbindelse med en kommende reform få nemmere adgang til oplysninger fra aktører som eksempelvis kommuner og læger. Vi skal i hvert fald undgå situationer, hvor svarfrister ikke overholdes, og sagsbehandlingstiden dermed forlænges unødigt.
Det er uforståeligt, at regeringen hæver mengodtgørelserne i arbejdsskadesystemet på bekostning af forsikringspræmier generelt for danskerne
Lone Alstrup, arbejdsmiljøkonsulent TEKNIQ Arbejdsgiverne
Derudover vil det give god mening, at AES får mulighed for direkte at tilgå og trække relevante informationer hos de øvrige aktører i konkrete sager, således at data bliver mere ensartede på tværs af kommunerne, og der ikke skal bruges tid på, at sagsbehandlere flere steder i systemet skal håndtere og sende data videre.
Sager kører i ring
En anden udfordring er de vide muligheder for genoptagelse af sager, som gør systemet udsat, og binder store ressourcer til at genbehandle sager, der ofte ikke giver anledning til ændringer i den oprindelige afgørelse – og i sidste ende blot er med til at forlænge sagsbehandlingstiderne yderligere.
LÆS OGSÅ: Arbejdstilsynet vil gøre det nemmere at anmelde ulykker for arbejdsgiverne
Faktisk er det i hele to ud af tre sager med tilkendelse af erstatning for tab af erhvervsevne, hvor der bliver gennemført en revision i sagen – 55 procent af disse sager ender med præcis den samme afgørelse som i første omgang. Derudover kan vi se, at erstatningen i næsten to ud af tre af de genoptagelsessager, hvor spørgsmålet om tab af erhvervsevne sagsbehandles igen, ender med at være uændret.
Derfor vil det være relevant at kigge nærmere på og tilpasse både mulighederne for genoptagelse af sager samt deres forældelsesfrist.
Hvem skal nu betale?
Sidst men ikke mindst er der finansieringen af erhvervsskadesystemet. Ifølge regeringen skal arbejdsgiverne betale 310 millioner i merudgift i arbejdsskade. Det er et voldsomt beløb.
LÆS OGSÅ: Enhedslisten langer ud efter DA: "Det er det almindelige arbejdsgiverklynkeri"
Vores grundholdning er, at systemet skal være udgiftsneutralt, og det er uforståeligt, at regeringen hæver mengodtgørelserne i arbejdsskadesystemet på bekostning af forsikringspræmier generelt for danskerne.
Der er med andre ord rigeligt at tage fat på, når arbejdsskadesystemet skal have et servicetjek til gavn for ikke mindst de danskere, som er kørt fast i bureaukrati og lange sagsbehandlingstider.
