Thomas Milsted: Ny bekendtgørelse er en kæmpe sejr for arbejdsmiljøet

Ny bekendtgørelse præciserer blandt andet arbejdet med og forebyggelse af stress og sexchikane.

Den første november træder en ny bekendtgørelse om arbejdsmiljø i kraft, og Danmark får klarere regler om det psykiske arbejdsmiljø, og hvordan de nedslidende konsekvenser forbygges. Det er faktisk enestående, og Danmark bliver hermed også en af de første lande i Europa, der gør arbejdsmiljøloven mere præcis.

LÆS OGSÅ: Kæmpe landvinding for psykisk arbejdsmiljø: Her er de første reaktioner

Konkret har Arbejdstilsynet samlet de vigtigste regler om psykisk arbejdsmiljø i den ny bekendtgørelse, og den kan blive et vigtigt redskab i indsatsen mod de udfordringer, der gennem årtier har plaget medarbejderne og kostet på det mentale helbred.

Mission Accomplished

For mig personligt har det altid været et mål, i de over tyve år jeg har arbejdet i feltet, at der kom mere og præcis lovgivning omkring arbejdsmiljøet. Vores nuværende arbejdsmiljølovgivning nævner ikke noget om stor arbejdsmængde og tidspres, høje følelsesmæssige krav, uklare og modstridende krav og uhensigtsmæssig håndtering af forandringer bare for at tage nogle eksempler.

Når det er så vigtigt med mere lovgivning og tilsyn på arbejdsmiljøområdet og især på området for de psykosociale hændelser, er det fordi, det ellers ville kræve mobilisering af en hidtil uset vilje fra arbejdsgivernes side frivilligt af skabe de nødvendige ændringer, som lovgivningen i højere grad ville være et værn imod.

Det har så denne bekendtgørelse rådet bod på. Det er en kæmpe gevinst for arbejdsmiljøet. Ikke kun for medarbejderne, men i høj grad også for arbejdsgiverne og lederne, der nu har fået nogle konkrete pejlemærker, eller opgaver om man vil.

Fremover bliver det vanskeligere at tolke i bagatelliserende retninger, ikke fordi der på den måde bliver stillet nye krav til arbejdsgiverne, men fordi det bliver mere tydeligt, indenfor hvilke områder ansvaret ligger, og hvem, der skal påtage sig det.

Hvis bekendtgørelsen bliver brugt rigtig, bliver det vanskeligere at sparke stress og andre psykiske belastninger tilbage til private og personlige årsager. Kompleksiteten er med den nye bekendtgørelse reduceret, og det er i en grad, der gør det væsentligt nemmere at arbejde med. For nok er ansvaret for trivsel på arbejdspladsen delt, men det bliver tydeligere at se hvordan, og det bliver endnu tydeligere at se, at ingen kan sidde med korslagte arme og forvente andre gør arbejdet. Var den bekendtgørelse kommet for ti år siden, havde vi måske ikke stået med de voldsomme mange sager om uønsket seksuel opmærksomhed, der lige nu vælter ud af skabene.

LÆS OGSÅ: Arbejdsgivere skal tage større ansvar for forebyggelse af sexchikane

Arbejdsgiverne og de samarbejdende udvalg har altså i fælleskab et moralsk ansvar for se på de faktorer på arbejdspladsen, der øger risikoen for mental nedslidning. Med den rette brug kan Bekendtgørelsen hjælpe med at give arbejdspladserne det overblik, der gør lederne og medarbejderne i stand til i fællesskab at sætte ind over for de belastninger i det psykiske arbejdsmiljø, der fører til stress og andre psykiske problemer.

Det er blevet mere klart, hvad der skal arbejdes med

Den nye bekendtgørelse oplister konkret fem afgørende risikofaktorer inden for det psykiske arbejdsmiljø; stor arbejdsmængde og tidspres, uklare krav og modstridende krav i arbejdet, høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker, krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane, og endelig arbejdsrelateret vold. Og i et bilag til bekendtgørelsen gives der eksempler på forebyggende tiltag, der skal bidrage til at sikre, at påvirkningerne af disse fem afgørende risikofaktorer, er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.

Træerne vokser ikke ind i himmelen

Nu skal man jo ikke gå og slå hinanden i hovedet med paragraffer og true med anmeldelser med udgangspunkt i den ny bekendtgørelse, selvom det sikkert kan være fristende fra tid til anden. Specielt med omfanget af den vidnesbyrd de seksuelle krænkelser har afledt den senere tid.

Men også omfanget af stress og ikke mindst de tusindevis af medarbejdere. der dagligt med slås med belastende vilkår, efterlyser ikke bare konkrete redskaber men også klare retningslinjer i arbejdet med forebyggelse. Og der er denne bekendtgørelse en rigtig god begyndelse på noget, der skulle være afsluttet for længst.

Det er ikke en klage, for vi er nået langt i vores arbejde med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø i Danmark, og vi skal heller ikke glemme, at vi trods alt har en af verdens højeste scorer, når det gælder tilfredshed med jobbet. Arbejdet med at forbedre det organisatoriske og sociale arbejdsmiljø er bare en langsommelig proces og de små skridts disciplin. Men her er der altså taget et med syvmilestøvler.

LÆS OGSÅ: Arbejdstilsynet erkender: Vender det blinde øje til psykisk arbejdsmiljø og nedslidning under coronatilsyn

En stor og urimelig del af ansvaret er nu fjernet fra individet og lagt på arbejdsgivernes skuldre, det er positivt. Og det med at vi skal blive bedre til at sige fra, passe på os selv eller blive sendt til psykolog for noget vi ikke har gjort, kan nu erstattes af forebyggende foranstaltninger, hvor der kan skabes kulturer, hvor ingen skal sige fra, fordi der ikke er noget at sige fra overfor.

Bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø er en del af udmøntningen af den politiske aftale om en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats fra foråret 2019, og Arbejdstilsynet vil senere udstede supplerende vejledninger, som udfolder reglerne i bekendtgørelsen. Dette arbejde går i gang primo 2021, og involverer arbejdsmarkedets parter. Dog findes der allerede vejledninger om vold og krænkende handlinger, hvor virksomhederne kan finde hjælp til forebyggelse og håndtering.