Fra call center til akut hjælp i hjemmeplejen: Corona vender op og ned på alt for AMR'erne Tina og Lene

Kære læser

Denne artikel har vi nu åben i et døgn uden betingelse om abonnement. A4 Medier er som alle andre virksomheder udfordret af den aktuelle corona-krise og mister indtjening. Vi vil sætte pris på, at du nu eller senere vil overveje at støtte vores journalistik ved at blive abonnent.

Normalt sidder hun og tager imod opkald fra ældre borgere og deres pårørende i Gladsaxe Kommunes call center på ældreområdet.

Men for Tina Milandt har coronakrisen vendt op og ned på det hele.

LÆS OGSÅ: Kommunalt ansatte kan komme til at udføre nye arbejdsopgaver

Fra i går, mandag, blev den uddannede social- og sundhedsassistent hevet ud af sin normale hverdag i call centret og sat til at koordinere kørelister for de udkørende hjemmeplejere.

Lægger kolleger sig syge, hvis coronaepidemien accelererer, kan Tina Milandt blive sendt ud på plejebesøg hos de ældre.

- Jeg har søde kolleger, der gør alt for at hjælpe mig. Men det er psykisk hårdt at blive taget så hurtigt ud af sin daglige rutine og over i en anden funktion, hvor man ikke rigtig ved, hvad man skal.

- Jeg har ikke koordineret kørelister i lang tid, så jeg skal oplæres i det igen. Hvis jeg skal ud som assistent igen, skal jeg have en grundig oplæring i det også, forklarer Tina Milandt til A4 Arbejdsmiljø.

Tina Milandt er blot én ud af tusindvis af kommunalt ansatte, der i de kommende uger risikerer at blive sat til helt andre arbejdsopgaver, end de normalt arbejder med.

Ekstraordinær situation

Fredag indgik Kommunernes Landsforening (KL) og Forhandlingsfællesskabet, der repræsenterer 565.000 ansatte i 98 kommuner og 5 regioner, en fælleserklæring. 

Her åbner man op for, at man i den ekstraordinære situation, Danmark befinder sig i, lokalt kan aftale at sende kommunale medarbejdere ud i andre funktioner, hvis situationen kræver det.

Hensigten er at sikre, at nødberedskabet i kommunerne har hænder nok, hvis epidemien griber om sig.

LÆS OGSÅ: Professorer om få coronatest af sundhedspersonale: Svarene er alligevel ikke sikre

I Gladsaxe Kommune har man allerede benyttet sig af muligheden.

Call centret er blevet overtaget af kommunens visitatorer på ældreområdet, mens Tina Milandt og andre kolleger er blevet sat til at lave kørelister og indgå i vagtplanen på lige fod med de udkørende hjemmeplejere.

- Det er en uvant situation. Man bliver revet ud at sit faste holdepunkt. Men man vil også gerne hjælpe der, hvor man kan hjælpe, siger Tina Milandt, der tidligere har været udkørende hjemmeplejer, men i de seneste tre år har taget imod opkald i call centret.

Undgå at sprede panik

Som arbejdsmiljørepræsentant har Tina Milandt siddet med ved bordet, når Gladsaxe Kommune har truffet svære beslutninger i en tid, hvor Danmark er blevet delvist lukket ned på grund af den verdensomspændende coronaepidemi.

Sammen med kollegerne i kommunens ældre- og plejesektor er hun en del af frontpersonalet, der er i tæt kontakt til ældre og sårbare grupper, der i værste fald risikerer at dø, hvis de bliver smittet med coronavirus.

Jobbets alvor har naturligt nok sat sit præg på Tina Milandt og kollegerne. Som arbejdsmiljørepræsentant er hun den, kollegerne går til, hvis frygten tager overhånd.

Og selvom manglende test og værnemidler fylder i den offentlige debat i øjeblikket er det ikke det, der bekymrer kollegerne mest, fortæller Tina Milandt.

- Folk frygter mest risikoen for at blive smittet, smitte hinanden eller at bringe smitten hjem til familien. Vi tænker selvfølgelig også på de ældre, når vi besøger dem i deres hjem. Men vi tager de hygiejniske forholdsregler med værnemidler, sprit og mundbind, der skal til, siger hun.

- Jeg tror, at man skal forsøge at holde sig helt rolig og nede på jorden. Hvis vi alle sammen skulle testes og gå med værnemidler alle sammen, ville vi skabe mere panik end ro hos både kolleger og borgere, siger Tina Milandt.

Bange kolleger

For socialpædagog Lene Fornitz er situationen den samme. Hun er tværgående arbejdsmiljørepræsentant i Lolland Kommunes døgntilbud for udviklingshæmmede borgere med fysisk eller psykisk handicap.

Det handler om at skabe ro i medarbejderstaben, hvor mange er bekymrede for blive smittet, mener hun.

- Jeg har mange kolleger, der er bange. De frygter at blive smittet. I den situation handler det for mig om at skabe ro og tryghed, så kollegerne er trygge ved at gå på arbejde. Vi er jo blevet pålagt at gå på arbejde, og vi skal kun blive hjemme, hvis vi er syge, siger Lene Fornitz.

For beboerne i kommunens døgnboliger er den daglige kontakt med personalet helt nødvendig, mens borgere med kognitive forstyrrelser, som bor i egen bolig, kan nøjes med at møde personalet på Skype.

Mistanke om coronasmittet beboer

Døgnboligerne huser en del sårbare ældre, der er i risikogruppen. Forleden var en beboer indlagt med mistanke for coronavirus.

- En borger var indlagt med en alvorlig lungebetændelse, som vi frygtede var corona. Vi tog vores forholdsregler, indtil vi fik besked på, at det ikke var coronavirus, fortæller Lene Fornitz og fortsætter:

- Når vi får døgnboligernes beboere hjem fra hospitalet, skal de ind i deres bolig gennem terrassedøren i stedet for at blive kørt igennem hele fællesområdet. Forleden fik vi en kvinde hjem efter en akutoperation. Vi tog ingen chancer, så hende isolerede vi med det samme.

Det er meget vigtigt for handicapområdet i Lolland Kommune at undgå, at mange ansatte melder sig syge samtidig, understreger arbejdsmiljørepræsentanten.

Derfor er hun også glad for, at aftalen mellem KL og forhandlingsfællesskabet åbner op for, at kommunerne kan omfordele personaleressourcerne, hvis der er for få hænder ét sted.

- Vi har brug for alle hænder i denne situation. Vi har at gøre med borgere, der ikke kan klare sig selv. Vi har allerede sendt ansatte hjem, der er i risikogruppen, og som arbejder hjemmefra i det omfang, de kan, forklarer Lene Fornitz.