Chefens ulovlige overvågning udløste 20.000 kroner i godtgørelse
Denne artikel er oprindeligt bragt i Fagbladet Elektrikeren og bliver publiceret på A4 som en del af et samarbejde. Artiklen er redaktionelt udvalgt og bearbejdet af A4.
Højesteret har tilkendt en medarbejder 20.000 kr. i tortgodtgørelse som følge af arbejdsgivers tv-overvågning. Overvågningen stred imod arbejdsgivers ledelsesret og den dagældende persondatalov. Det skriver Fagbladet Elektrikeren.
Sagen tog udgangspunkt i en medarbejder A’s ansættelse hos en restaurantkæde. Under sagen fortalte driftschefen, at der på arbejdspladsen var opsat videoovervågning af hensyn til ansattes sikkerhed, men også for at han kunne kontrollere medarbejdernes arbejde, blandt andet om der hos de ansatte blev begået fejl.
LÆS OGSÅ: Rengøringsassistent død med covid-19: Gjorde rent på coronaafsnit
Overvågningen foregik både, når chefen var til stede på arbejdspladsen, og når han ikke var der. I sidstnævnte situation kunne han i stedet følge med online på sin mobiltelefon.
Chefen foretog videoovervågning af alle ansatte. Men det gik specielt ud over A, som ofte følte, at hun blev irettesat eller skældt ud for ikke at have udført sit job på ordentlig vis.
Hvad siger reglerne?
En arbejdsgivers overvågning skal være begrundet i specifikke og saglige formål. Overvågningen skal ligeledes været proportionel. Det betyder, at overvågningen ikke må gå videre end det, der er nødvendigt for at opfylde formålet med overvågningen.
Det er endvidere et generelt ansættelsesretligt princip, at overvågningen kun må indføres, hvis der er et driftsmæssigt formål med overvågningen, og overvågningen må ikke være krænkende over for medarbejderen.
LÆS OGSÅ: Firma afsløret i underbetaling og dødstrusler: Arbejder videre for hæderkronet dansk gigant
Hvis der foretages videoovervågning, skal arbejdsgiver orientere sine medarbejdere herom, jf. tvovervågningsloven § 3, stk. 1. Er man omfattet af DA og FH’s aftale om kontrolforanstaltninger, skal der orienteres seks uger før overvågningen igangsættes.
Reglerne for godtgørelse
Reglerne for adgang til tortgodtgørelse er reguleret i erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1. Af bestemmelsen fremgår, at den, der er ansvarlig for en retsstridig krænkelse af en andens frihed, fred, ære eller person, skal betale den forurettede godtgørelse for tort.
Tortgodtgørelse er derfor ikke betinget af, at den krænkede person har lidt et reelt tab, men handlingen skal have været af en grov karakter.
Højesterets bemærkninger
Højesteret udtalte, at begge parter var enige om, at tv-overvågningen var opsat lovligt, men bemærkede endvidere, at arbejdsgiver ikke havde godtgjort, at der forelå tilstrækkeligt tungtvejende grunde til at iværksætte en overvågning af de ansatte. Det var derfor både en overtrædelse af arbejdsgivers ledelsesret og af den da gældende persondatalov.
Højesteret udtalte herefter, at overtrædelse af de databeskyttelsesretlige regler og ledelsesretten ikke i sig selv kunne medføre en tortgodtgørelse. Det beroede derfor på en konkret vurdering i det aktuelle tilfælde, om medarbejderen var blevet krænket i en sådan grad, at hun kunne gøre krav på tortgodtgørelse.
LÆS OGSÅ: Juraprofessor om overvågning: Forsikringsselskaber må hverken mere eller mindre end os andre
Højesteret vurderede – i modsætning til Landsretten tidligere – at medarbejderen havde følt sig konstant overvåget, både når arbejdsgiver var til stede, og også når han var ude af huset, og at dette havde medført en stor psykisk belastning for hende.
Medarbejderen blev derfor tilkendt en godtgørelse på 20.000 kroner.
