Midt i en stresstid:
Vi kan jo ikke være konkurrencedygtige og produktive, hvis vi alle sammen er sygemeldte med stress

1529
»Vi skal turde sige det, hvis vi er udkørte og har mistet overblikket og trænger til hjælp,« siger erhvervspsykolog Pernille Rasmussen og taler for langt større åbenhed om stress og fokus på trivsel. Foto: Gitte Redder, Ugebrevet A4.
Der er alt for meget brandslukning og for lidt forebyggelse af stress, mener erhvervspsykolog Pernille Rasmussen. Hun ser gerne, at det bliver obligatorisk for alle ledere at tage et kursus i håndtering af stress. At skabe trivsel på en arbejdsplads starter oppefra og skal forplante sig ned, siger hun.

»Der er desværre meget skyld og skam omkring stress, og det skal vi væk fra. Stress er ikke ledernes skyld, og det er ikke medarbejdernes skyld. Vi skal ikke pege fingre, men samarbejde og sætte ind på alle niveauer for at løse stress-problemet.«

Det siger erhvervspsykolog Pernille Rasmussen. Hun ærgrer sig over stress-situationen i Danmark, hvor 17.000 danskere dagligt er sygemeldte med stress, og hver femte lønmodtager inden for de seneste måneder har haft søvnbesvær, hjertebanken eller andre stress-symptomer.

Og hun betegner det som et kollektivt svigt, at vi ikke har løst det. 

»I vores nationale selvforståelse skal vi være konkurrencedygtige, innovative, globale og fremme i skoene. Men vi kan jo ikke være konkurrencedygtige og produktive, hvis vi alle sammen ligger hjemme og er sygemeldte med stress. Så er det svært at være førende i verden,« konstaterer hun med en syrlig ironi.

Ingen har lyst til at føle sig skyldige. Dem, der er stressede føler, at det er dem, den er gal med. Lederne føler sig skyldige, når de har en medarbejder, der er gået ned med stress. Pernille Rasmussen, erhvervspsykolog.

Selvom stress er en kompleks størrelse, der ofte har mange årsager, er der ifølge Pernille Rasmussen ingen vej udenom lovgivning for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø.

Lovgivning nødvendig

»Der bør være mere konkret lovgivning. Når man har love, regler og bekendtgørelser for det fysiske arbejdsmiljø, kan man også have det for det psykiske arbejdsmiljø.«

»Alle arbejdspladser bør for eksempel have en stresspolitik, hvor det er helt konkret, hvordan man forebygger stress, håndterer det og har et beredskab, hvis der er stress-ramte. Desværre er mange stress-politikker for ukonkrete og bliver derved en hensigtserklæring, som ikke gør en forskel,« beklager hun.

Hver anden virksomhed har en stresspolitik

Ifølge Pernille Rasmussen er det vigtigt, at en stresspolitik  følges op, ligesom alle skal kende den, og man skal arbejde med den løbende for at sikre, at den virker. 

Tillidsfolkene kunne med fordel være mere indpiskere ude på arbejdspladserne og være med til at sikre, at fokus går fra brandslukning til forebyggelse. Pernille Rasmussen, erhvervspsykolog.

Virksomhederne sætter ikke konkrete mål for stress-bekæmpelse, og det vil en obligatorisk stress-plan kunne afhjælpe, anfører hun.

Og så savner hun, at flere virksomheder laver aftaler internt. Man kunne for eksempel lade sig inspirere af tidligere uddannelsesminister Søren Pind (V), der forbød de ansatte i departementet at maile til hinanden om søndagen.

»Man behøver ikke at have en stor forkromet plan, men man kan helt lavpraktisk få en mailkultur og en kultur om ikke at forstyrre hinanden i ferien men have autoreply på sin mail. Mit råd er: Gør noget! Sæt noget i gang, prøv jer frem og evaluer på det, men vend ikke ryggen til problemerne og nøjes med brandslukning,« siger hun.

Tillidsfolk skal være indpiskere  

Ifølge Pernille Rasmussen har fagbevægelsen også en vigtig rolle i bekæmpelse af stress.

»Fagbevægelsen er også gode til at sætte fokus på problemets omfang. Jeg tænker, at det vil være værdifuldt, hvis de forskellige fagforbund kommer med konkrete løsningsforslag i den her debat,« siger hun.

Blandt andet efterlyser hun, at tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter i langt højere grad hugger bremsen i overfor arbejdsgiverne, når deres kolleger rammes af stress og overbelastning.

»Generelt synes jeg, at tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter med fordel kan blive brugt mere i kampen mod stress. De har jo en central rolle at spille,« fastslår hun.

»Men de er ofte ikke klædt nok på og er heller ikke aktive nok på arbejdspladserne. Tillidsfolkene kunne med fordel være mere indpiskere ude på arbejdspladserne og være med til at sikre, at fokus går fra brandslukning til forebyggelse,« mener Pernille Rasmussen.