Danskerne:
Vi må godt prale mere på jobbet

Uanset om du er en haj til at betjene gravkoen, eller du er den fødte kontorassistent, så er du nok ikke så glad for at prale over for kollegaerne under frokosten eller fyraftensøllen.

En undersøgelse foretaget af Epinion for fagforbundet HK viser, at kun én ud af ti fremhæver sig selv på en positiv måde over for kollegerne dagligt eller ugentligt. Én ud af fem holder munden helt lukket, når det kommer til at fremhæve sig selv.

Det synes erhvervspsykolog og forfatter Helen Eriksen er ærgerligt. Det ville faktisk gavne arbejdspladser, hvis medarbejderne blev lidt bedre til at tale åbent om deres kompetencer, lyder det.

- Hvis vi kortlagde, hvilke kompetencer og styrker, vi har, ville vi vide, hvem vi skulle henvende os til for hjælp. Det ville være guld værd. Vi bliver nødt til at kysse Jante og hans lov farvel, siger Helen Eriksen.

Danmarks mest kendte blærerøv, Mads Christensen, der er fortaler for, at blær bliver et positivt klingende begreb i folkemunde, så også gerne, at folk blev bedre til at prale blandt kollegerne.

- Man skal ikke sætte sit lys under en skæppe. Der er ikke nogen grund til at være ydmyg og gemme sig i skyggen. Man må godt puste sig selv op, hvis man er god til noget, siger Mads Christensen.

Men det er ikke så lige til at nedstemme Janteloven. Vi er nemlig bange for at blive ekskluderet af flokken, hvis vi afviger fra normen ifølge Helen Eriksen.

- Vi lever ofte i en frygttilstand. Vi er bange for at blive ekskluderet, og vi er bange for at blive bagtalt. Det er især kvinder, der er bange for, hvordan andre kvindelige kolleger reagerer. Mænd er lidt bedre til at tale om, hvad de er gode til, siger hun.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Andre må gerne prale

Mens folk sjældent giver sig selv et klap på skulderen, så synes syv ud af ti faktisk, at det er helt i orden at gøre det i nogen eller i høj grad ifølge undersøgelsen. 

Det oplever teamleder hos HK’s karrieretelefon Louise Theil også i sit daglige arbejde, når folk ringer ind.

- Selvom mange danskere synes, at de er dygtige til deres arbejde, kan det føles grænseoverskridende at sige det højt. Ofte har vi langt lettere ved at anerkende andre end at anerkende os selv – og det er faktisk et rigtigt fint sted at starte, siger Louise Theil.

Ifølge Helen Eriksen handler det om, at nogen skal tage styringen. Ligesom konger og adelsmænd i gamle dage havde en såkaldt mundskænk, der testede, om vinen var forgiftet, før kongen selv førte glasset til munden, har mange i nutiden brug for, at vinen bliver testet, før de selv smager den.

- Hvis nogle ville vove pelsen til en start, ville det være fint. Fordi når først vi er et overtal på en arbejdsplads, der gør noget, bliver det til en gruppedynamisk adfærd, siger hun.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Det skal komme oppefra

Fordi Janteloven er så inkarneret i vores adfærd, og ingen tør pille ved den, må ledelsen gå i front med forandringerne, mener Helen Eriksen.

- Hvis ledelsen sætter fokus på at gøre det legitimt, så kan vi begynde at anerkende hinandens kompetencer i stedet for at skjule dem. Det bliver en socialt accepteret adfærd, siger Helen Eriksen.

Men det hjælper ikke bare at klistre et billede op af månedens medarbejder. Det er ifølge Helen Eriksen med til at splitte folk ad.

- Vi skal ikke bare hylde én person. Det kan skævvride en organisation. Man skal i stedet øge vi-følelsen ved at skabe en kultur, hvor man tør anerkende hinanden, siger hun.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Med års erfaring i at blære sig, har Mads Christensen styr på, hvordan man fremmer sine kvaliteter, og det starter foran spejlet.

- Kig dig selv i spejlet og spørg: ’Hvad er jeg god til, og hvor halter jeg lidt?’ Så ved du, hvor du skal lægge energien, og hvad du skal fremhæve. Der er ikke nogen grund til at fremhæve det, du ikke er god til. Og så er mit bedste råd altid, at du skal tro på dig selv, siger han.

Ved karrieretelefonen er Louise Theil fra HK også klar med gode råd til folk, der ønsker at blive bedre til at rose sig selv.

- Et godt trick til at lære at sætte ord på sine kompetencer er at prøve at give sig selv en kompliment, hver gang man roser en af sine kolleger. På den måde bliver det en vanesag at anerkende sit eget arbejde i ligeså høj grad, som man anerkender sine kollegers, siger Louise Theil.

Det gavner

Louise Theil har gode erfaringer med at råde folk til at prale lidt mere deres kompetencer. Der er langt mellem opkald fra folk, der har haft en dårlig oplevelse.

- Omvendt hører vi ofte, at det er med til at skabe en fælles følelse af, at man er på en arbejdsplads, hvor man anerkender hinandens succeser og faglige kunnen. Det kan derfor have stor betydning for både vores egen og vores kollegers arbejdsglæde, at vi husker at blære os med vores kompetencer, siger Louise Theil.

Mads Christensen istemmer sig de positive aspekter af blær på arbejdspladsen.

- Alle vil gerne anerkendes, og en af forudsætningerne er, at man viser, at man har gjort sig fortjent til det. Det er ærgerligt, hvis chefen ikke ved, hvad man kan, siger han.

Erhvervspsykolog Helen Eriksen har også svært ved at se ulemperne ved at fremhæve sine egne kompetencer.

- Det gør en verden til forskel for arbejdsmiljøet og arbejdsglæden. Men det skal selvfølgelig ikke blive en magtkamp. Derfor er det vigtigt, at alle følger trop, siger hun.