I GÅR STØTTEDE JEG op om EU-Parlamentets ’løngennemsigtighedsdirektiv’, der skal gøre det langt nemmere at gennemskue, om virksomhederne betaler mænd og kvinder samme løn for samme arbejde. Jeg stemte for, fordi løngabet mellem mænd og kvinder står bomstille i EU. Kvinder tjener omkring 14 procent mindre end mænd. Og sådan har det været de sidste mange år.
Desværre er det ikke et problem, Pernille Weiss vil gøre noget ved. Faktisk har hun arbejdet for at komme forslaget til livs. Men der er to problemer ved hendes ihærdige kamp og hendes kritik i en artikel her på A4 Beskæftigelse.
LÆS OGSÅ: EU-opgør om åbenhed med lønnen: Konservative advarer om konsekvenser for den danske model
For det første er hendes argumenter langt fra virkeligheden. For det andet, har hun ikke selv noget alternativt forslag. Lad os starte med at se på hendes argumenter.
Udemokratisk og problematisk for den danske model?
PERNILLE WEISS MENER, at løngennemsigtighed er et problem for den danske model. Det er noget sludder, for løndiskrimination har i mange år været ulovligt. Nu gør vi bare noget ved det. Vi åbner op for den data, der allerede findes, og vi sammenligner lønnen mellem mænd og kvinder. Noget vi burde have gjort for lang tid siden. Vi piller ikke ved lønnen. Det er stadig arbejdsmarkedets parter, der klarer det.
LÆS OGSÅ: Europa-Parlamentet vil have løngabet ned på 2,5 procent
Pernille Weiss mener også, at processen for løngennemsigtighedsdirektivet har været udemokratisk. Men direktivet er blevet vedtaget på præcis samme måde som de direktiver, hun selv har skrevet og fået vedtaget. Hun sidder endda i Europa-Parlamentets ligestillingsudvalg, som gentagne gange har diskuteret og stemt om forslaget. Jeg er derfor ikke i tvivl om, at hun er blevet hørt i debatten en hel del gange. Man kan ikke påstå, at noget er udemokratisk bare fordi man ikke synes om et forslag.
OG ENDELIG HAR hun ikke noget alternativt forslag. Hun ønsker andre løsninger end lovgivning til at bekæmpe ulighed. Men hvilke? Jeg står altid åben for en god debat om ligeløn. Men jeg er også fokuseret på, at man i debatten kommer med reelle løsninger. Og jeg ved den dag i dag stadig ikke, hvordan Pernille Weiss gerne vil komme uligeløn til livs. For vil hun gerne gøre noget ved problemet? Tja, løsninger kommer hun i hvert fald ikke med. Jeg er ærlig talt i tvivl, om hun nogensinde bliver klar til at gøre noget ved problemet. Eller om virksomhedsledernes interesser altid vil veje tungere for hende.
