I DEN DIGITALE DATINGSVERDEN kender mange fænomenet. Man skriver sammen. Måske mødes man. Og så – pludselig – forsvinder den anden. Ingen forklaring. Ingen besked. Ingen afslutning.
Det kaldes ghosting.
Det er en uskik. Og de fleste er enige om, at det er en unfair måde at behandle et andet menneske på. Den enkelte har nemlig aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd, som K.E. Løgstrup poetisk formulerede det.
Men ghosting er ikke længere kun et datingfænomen. Det har for længst fundet vej ind på arbejdsmarkedet.
Alt for mange nyuddannede oplever i dag, at deres første møde med arbejdslivet er tavshed. Ikke et venligt afslag. Ikke en kort besked. Ingenting.
Vi taler med dygtige medlemmer, der har gjort alt det rigtige. De er nyuddannede, men de har relevant erfaring, praktikophold, studiejob og engagement. Alligevel ender op mod 90 procent af deres ansøgninger i stilhed. Hvis de er heldige, får de et autosvar om, at ansøgningen er modtaget – og så hører de aldrig mere. I nogle tilfælde opdager de, at afslaget reelt gives i form af et genopslag af stillingen på LinkedIn.
Det er ghosting.
Og det hører ikke hjemme på et professionelt arbejdsmarked.
I EN TID, HVOR UNGE bliver fortalt, at arbejdsløsheden er lav, og at der er kamp om arbejdskraften, kan tavsheden være svær at forstå. Når virkeligheden ikke matcher fortællingen, sætter det sig i selvtilliden. Den faglige stolthed slår sprækker.
Jobnet. Jobindex. LinkedIn. Fag- og branchespecifikke ansøgninger. Telefonsamtaler. Personlighedstests. Cases. 1., 2. og 3. samtalerunde.
Når ansøgere har brugt timer eller dage på at blive testet, vurderet og vendt på vrangen, er det almindelig pli at give et svar. Ikke en roman. Ikke individuel karrierevejledning. Bare en kort besked om, at man ikke blev valgt
Annie Backer Christensen og Jimmi Eiberg
Virksomheder investerer meget i at finde den rette kandidat. Det er forståeligt. Det er nødvendigt.
Men når ansøgere har brugt timer eller dage på at blive testet, vurderet og vendt på vrangen, er det almindelig pli at give et svar. Ikke en roman. Ikke individuel karrierevejledning. Bare en kort besked om, at man ikke blev valgt.
LÆS OGSÅ: Ledige kæmper med psyken: 'Man føler sig som slået hjem i Ludo'
Når virksomheder efter tre samtaler, tests og cases ikke finder overskud til at sende et ordentligt afslag, har vi et problem.
Vi respekterer jeres tid. Vi forbereder os. Vi gør os umage.
Det mindste, I kan gøre, er at respektere vores.
Ghosting er ikke bare uhøfligt. Det er uprofessionelt.
Det sender et signal om, at den tid, det arbejde og den motivation, ansøgeren har lagt i sin ansøgning, ikke er værd at anerkende. For en nyuddannet, der står på tærsklen til arbejdslivet med håb og ambitioner, er det en brutal velkomst. Tavsheden sætter sig som usikkerhed, frustration og i værste fald tvivl om egne evner.
EN VIRKSOMHEDER BØR også se på sagen med egne briller.
I en tid, hvor kampen om kvalificeret arbejdskraft er reel – ikke mindst inden for de tekniske og kreative fag, hvor vi ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kommer til at mangle titusindvis af uddannede i 2030 – bliver manglende respons bemærket. Ansøgere taler sammen. I netværk, studiegrupper, fagforeninger og på sociale medier. Dårlige oplevelser cirkulerer hurtigt.
En dårlig rekrutteringsproces i dag kan blive et tomt ansøgerfelt i morgen.
Virksomhedens branding starter ikke på første arbejdsdag. Den starter i ansøgningsprocessen.
Vi forventer ikke det umulige. Vi forventer på vores medlemmers vegne bare det minimale: At de ikke bliver ghostet. En anerkendelse af, at der sidder mennesker bag ansøgningerne. Kreative specialister, som gerne vil bidrage, udvikle og gøre en forskel.
Virksomheder har et ansvar. Ikke kun for bundlinjen, men for den måde, de møder mennesker på.
Et ordentligt afslag er ikke bare god stil.
Det er respekt.
