Et klart flertal af kommunernes jobchefer frygter mest, at regeringens milliardbesparelser på jobcentrene vil betyde et endeligt opgør med den aktive beskæftigelsesindsats, der er en central søjle i den danske flexicurity-model.
Det viser en ny survey, A4 Beskæftigelse har foretaget blandt jobcenterchefer og arbejdsmarkedschefer i alle landets 98 kommuner. 42 ud af 106 chefer har besvaret surveyen.
Således angiver 64 procent af respondenterne, at det vil gå ud over den aktive beskæftigelsesindsats, som vi kender den i dag, hvis man pålægger den kommunale jobindsats besparelser for tre milliarder kroner, som regeringen lægger op til.
LÆS OGSÅ: Analyse: Frisættelse af jobindsatsen har en stor akilleshæl
26 procent frygter, at besparelserne vil forringe kvaliteten af sagsbehandlingen over for de ledige, mens mellem tre og fem procent svarer, at de er mest bekymret for, at det kan føre til afskedigelser i jobcentrene, og at medarbejderne risikerer at blive udsat for et større arbejdspres. Blot to procent svarer, at besparelserne ingen mærkbare konsekvenser vil få.
Tallene kommer ikke bag på Thomas Bredgaard, arbejdsmarkedsforsker og professor på Institut for Politik og Samfund ved Aalborg Universitet.
”Det er præcis den samme frygt, jeg har. Selvfølgelig vil det være muligt at finde besparelser i beskæftigelsessystemet og i jobcentrene, og selvfølgelig kan man godt afbureaukratisere yderligere. Men når man skal finde så store besparelser, er der en risiko for, at man kommer til at skære ind til benet, og det kan gå ud over den aktive beskæftigelsesindsats,” siger han.
Artiklen fortsætter under grafikken
Dødsstød til kronjuvel
Foruden ambitionen om at nedlægge jobcentrene, agter SVM-regeringen at spare tre milliarder kroner om året på den kommunale jobindsats, og besparelserne skal være fuldt indfaset i 2030. Oveni allerede planlagte besparelser på 1,1 milliarder kroner, der går til at finansiere Arne-pensionen, risikerer jobcentrene at skulle barbere en fjerdedel af deres samlede budget væk.
Det er voldsomme besparelser, der ikke kommer uden en pris, vurderer Thomas Bredgaard. Og prisen kan ifølge ham ende med at blive et dødsstød til kronjuvelen i den danske arbejdsmarkedspolitik: den aktive beskæftigelsesindsats.
Indsatsen handler som bekendt om, at de ledige skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet og melde sig i jobcentret, hvis de bliver arbejdsløse. Dog har de ret til at modtage offentlig forsørgelse, hvis de gør det.
Hvis vi siger farvel til flexicurity-modellen med det her, så får det vidtgående betydning for samfundsøkonomien, og det er jeg meget bekymret for
Gorm Hjelm Andersen, koncernchef i beskæftigelsesforvaltningen i Odense Kommune
En del af den aktive indsats i jobcentret går på at tilbyde de ledige nogle forløb, der kan bringe dem tættere på det næste job. Men hvis midlerne bliver beskåret så massivt, som regeringen lægger op til, vil der ikke være penge til at give de ledige de nødvendige tilbud.
Det mener i hvert fald Jørgen Dan Pedersen, der er jobcenterchef i Ishøj Kommune.
”Der vil være ledige, som ikke vil få den samme service og hjælp, de får i dag. Det vil få den konsekvens, at flere ledige vil ende på førtidspension eller bliver dårligere, fordi de ikke får den nødvendige opbakning,” siger Jørgen Dan Pedersen til A4 Beskæftigelse.
Survey: 6 centrale citater fra jobcheferne
Jobcentercheferne og arbejdsmarkedscheferne har i surveyen haft mulighed for at uddybe deres besvarelse til spørgsmålet: Regeringen vil spare yderligere tre milliarder kroner på beskæftigelsesindsatsen. Hvilke konsekvenser frygter du mest, at det vil medføre?
Her er et udpluk af kommentarerne:
"Jeg er nok mest bekymret for den potentielle negative effekt på den samlede samfundsøkonomi. Primært i forhold til den strukturelle ledighed. Jeg er bange for, at det bliver meget dyre sparepenge."
"Jeg mener, at det vil føre til både en forringelse af indsatsen over for de ledige og for virksomhederne. Det er klart, at milliardbesparelser vil medføre afskedigelser, og det kan ikke lade sig gøre at spare i det omfang, uden at den aktive beskæftigelsesindsats, som vi kender den, bliver minimeret."
"Sammen med besparelserne på Arne-pensionen afgiver jobcentrene 40 procent af de ansatte, og det vil selvsagt give et andet serviceniveau, som vil ramme både borgere og virksomheder."
"Naivt at tro, man kan bevare, hvad mange ser som verdens bedste beskæftigelsessystem, til totredjedele af prisen i 2021."
"At pille ved den aktive beskæftigelsesindsats kan blive enormt dyrt, hvis bare den strukturelle ledighed stiger et procentpoint."
"Hvis ikke der er en klar retning, bliver det svært at skaffe kvalificeret arbejdskraft."
"Dybt bekymrende"
Jørgen Dan Pedersen bakkes op af Gorm Hjelm Andersen, koncernchef i beskæftigelsesforvaltningen i Odense Kommune.
”Det vil betyde, at borgerne er ledige i længere tid. Hvis vi går op på den helt store klinge, så kan det betyde, at den strukturelle ledighed vil stige, og det er det, der er dybt bekymrende ved de planer, der er lagt frem,” siger Gorm Hjelm Andersen til A4 Beskæftigelse.
Der står intet i regeringsgrundlaget om, at den aktive indsats skal afskaffes, så skal man ikke afvente at se, hvad der sker, inden man maler fanden på væggen?
”Hvis ikke der er ressourcer til at drive den aktive beskæftigelsesindsats, er den de facto ikke aktiv. Det kræver, at jobcentrene kan tilbyde nogle konkrete indsatser til de ledige. Hvis vi siger farvel til flexicurity-modellen med det her, så får det vidtgående betydning for samfundsøkonomien, og det er jeg meget bekymret for,” understreger beskæftigelseschefen fra Odense Kommune.
Risiko for flere ledige
Frygten for, at den strukturelle ledighed risikerer at stige, hvis man giver køb på den aktive beskæftigelsesindsats, er velbegrundet, vurderer Thomas Bredgaard.
”Adelsmærket ved den aktive beskæftigelsesindsats er, at den kan reducere langtidsledigheden. Det er altså et af hovedformålene med den aktive indsats, at vi får en så kort langtidsledighed som muligt. Men hvis man vil finde så store besparelser på området, er der en reel risiko for, at den strukturelle ledighed vil stige,” siger arbejdsmarkedsforskeren.
Ordfører: Ambitioner kræver et opgør med krav og regler
A4 Beskæftigelse har forsøgt at få en kommentar fra Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, Jens Joel, til jobchefernes bekymringer.
I et skriftligt svar skriver ordføreren:
"Vi (regeringen, red.) lægger op til en større faglig frihed til at indrette indsatsen, og det er klart, at det kræver et opgør med en række centrale krav, kontrol og regler, når vi skal frigøre midler og samtidig fastholde en ambitiøs beskæftigelsesindsats."
A4 Beskæftigelse har også spurgt jobcheferne i surveyen om, hvorvidt de mener, at en øget kommunal frisættelse fra statslige regler er positivt. Ikke overraskende svarer 57 procent af dem, at det er en god idé. 41 procent angiver, at frisættelse i udgangspunkt er positivt, men at der også fortsat er behov for en kontrolindsats med ydelser, så ledige fastholder jobfokus.
