Resultaterne i en ny evaluering af a-kassernes evne til at få ledige hurtigt tilbage i job beror på en grad af tilfældigheder.
Det fortæller en af forfatterne til slutevalueringen af a-kasseforsøget, økonomiprofessor Michael Svarer. Meldingen kommer, efter at flere a-kasser og fagbevægelsen har undret sig over de skarpe konklusioner i evalueringen.
For at vurdere beskæftigelseseffekten af a-kassernes indsats har Michael Svarer og hans kollega, Michael Rosholm, lavet en statistisk analyse. Og når man laver en statistisk analyse, er det forbundet med en vis usikkerhed, erkender han.
”Med 95 procent sandsynlighed vurderer vi, at den effekt, vi finder, er den sande effekt. Men man kan ikke udelukke, at tilfældigheder spiller ind, når vi måler beskæftigelseseffekten. Det vil den formentlig gøre. Men det prøver vi at reducere i analysen,” siger Michael Svarer til A4 Beskæftigelse.
LÆS OGSÅ: Efterspørger mere dokumentation: Evaluering vækker dyb undren i dumpede a-kasser
Dermed ikke sagt, at resultaterne er forkerte, understreger økonomiprofessoren fra Aarhus Universitet.
”Men resultaterne er ikke bedre, end analysen tillader. Den måde, forsøget er designet på, er ikke helt optimalt, hvis man gerne vil have, at tilfældigheder spiller en så lille rolle som muligt,” forklarer han.
A-kasser mangler en forklaring
Slutevalueringen af a-kasseforsøget viser, at der på tværs af seks a-kasser, der har deltaget i forsøget i udvalgte kommuner, er en signikant negativ beskæftigelseseffekt. Det betyder, at a-kasserne ikke er bedre end jobcentrene til at få ledige i job.
Det er BUPL's og FTF's a-kasser, der trækker de seks a-kasser i negativ retning, viser evalueringen.
Men evalueringen viser også, at Dansk Metals og 3F's a-kasser har haft succes under forsøget, da der hos dem er målt positive beskæftigelseseffekter af deres indsatser. Dansk Metals a-kasse har deltaget i den landsdækkende del af a-kasseforsøget, mens 3F's ditto kun har deltaget i udvalgte kommuner.
Resultaterne har imidlertid skabt dyb undren hos a-kasserne i BUPL og FTF. De mener, at der i evalueringsrapporten mangler en uddybende forklaring på, hvordan man er nået frem til den målte beskæftigelseseffekt.
Svarer: Forklaring er givet i rappporten
Ifølge vicedirektør i FTF's a-kasse, Mads Kromann Fog, står det ikke klart i rapporten, om den negative bedømmelse af a-kassernes indsats skyldes indsatsernes volumen eller de valgte metoder. Han efterlyser også viden om, hvorvidt effekttabet er sket for bestemte målgrupper, brancher eller landsdele.
Michael Svarer mener dog, at han og Michael Rosholm har givet en detaljeret forklaring i rapporten.
”Når vi estimerer beskæftigelseseffekten, tager vi højde for, hvilken uddannelse, alder, etnicitet og bopæl de ledige har. I vores evaluering af a-kasseforsøget har vi sådan set taget højde for de ting, der efterspørges. Det er også beskrevet i rapporten,” siger økonomiprofessoren.
En hypotese fra FTF's a-kasse er, at coronapandemien og det faktum, at de har haft udsatte medlemmer, de har skullet hjælpe i job, har haft betydning for den målte beskæftigelseseffekt. Kan der være noget om det?
"Der kan godt have været nogle specifikke forhold, som vi ikke har taget højde for, men som kan forklare, hvorfor beskæftigelseseffekterne kommer ud på den måde, den gør. Det kan man ikke udelukke," siger Michael Svarer.
"Man kan godt have en hypotese om, at noget trækker i én retning, og så kan andre have en hypotese om, at noget trækker i en anden retning. Spørgsmålet er så, om man kan sandsynliggøre, at det er korrekte hypoteser," tilføjer han.
A-kasseforsøget har kørt i de seneste fire år. I forsøget har a-kasserne fået ansvaret for dagpengemodtagere i opsigelsesperioden og de første tre måneder af ledighedsforløbet. En opgave, de overtager permanent fra jobcentrene 1. januar 2024.
