Nye tal:
Robotterne vælter ind på danske arbejdspladser

Fabriksgulvene rundt omkring i landets produktionsvirksomheder fyldes af flere og flere robotter.

På ti år - fra 2008 til 2017 - er der næsten sket en fordobling i antallet af robotter på danske virksomheder, og det placerer Danmark på en sjetteplads på listen over de mest robotintensive lande i verden.

Læs også: 'Jeg tænkte: nu ryger der hoveder'

Det viser en ny analyse fra Dansk Metal, der har undersøgt, hvor mange industrirobotter der står rundt omkring i Danmark og andre industrilande.

 - Det er en super flot og vigtig placering. Robotterne er med til at hæve den almindelige industriarbejders produktivitet og dermed løn og understøtter samtidig Danmarks konkurrenceevne, siger Thomas Søby, cheføkonom hos Dansk Metal. 

 Hos Dansk Industri, DI, der er industrivirksomhedernes talerør, klapper man også i hænderne. 

- Det er super gode nyheder i en tid, hvor virksomhederne har travlt og skriger på kvalificerede medarbejdere, siger Christian Hannibal, digitaliseringspolitisk chef hos DI, til A4 Arbejdsliv.

- Vi har en kæmpe mangel på hænder og hoveder i Danmark, og derfor er det rigtig meget værd for virksomhederne, hvis de kan få robotter til at lave trivielt arbejde, så de i stedet bruger deres højtskattede medarbejdere til at lave noget mere værdifuldt, siger han.

Analysen fra Dansk Metal viser, at Danmark i 2017 kunne bryste sig af 230 operationelle industrirobotter pr. 10.000 medarbejdere i fremstillingssektoren. Det tilsvarende tal for USA var 200 robotter pr. 10.000 medarbejdere.

Og når tallene renses for robotter anvendt i bilindustrien, ryger Danmark endnu højere op på listen og indtager en fjerdeplads foran lande som Tyskland og Sverige, der historisk set har foretaget store investeringer i bilindustrien.

Hår i suppen

Philipp Schröder, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet og medlem af Konkurrencerådet, har også læst analysen, og han er mindre begejstret end DI og Dansk Metal.

Han bider mærke i, at Danmarks årlige vækstrate i antallet af industrirobotter sakker langt bagud, når man sammenligner den danske robot-vækst med Singapores, Sydkoreas og Taiwans, der indtager de tre højeste placeringer på den globale liste i analysen.

- Højindkomstlande som Danmark burde foretage markant større investeringer i robotter, siger han.

Ifølge ham afhænger beslutningen om at anskaffe en robot af, hvor meget det koster med menneskeligt arbejde i produktionen.

Om det kort sagt kan betale sig - delvist eller helt - at erstatte et menneske med en robot.

Og mens robotter koster det samme i hele verden, er lønomkostningerne i Danmark markant højere end i for eksempel Asien.

Men den logik afspejler sig ikke i tallene i Dansk Metals analyse.

Tag for eksempel Singapore. Her er lønningerne markant lavere end de danske, men alligevel topper bystaten Dansk Metals liste med en gennemsnitlig årlig vækstrate på 13, 6 procent i antallet af industrirobotter uden for bilindustrien fra 2007 og 2017. Det tilsvarende tal for Danmark med høje lønninger var en vækstrate på 6,6 procent. 

Den udvikling kan blive et problem på den lange bane, mener både Dansk Metal, DI og Philipp Schröder.

Ifølge Dansk Metal skyldes den relativt lave danske vækst, at robotinvesteringerne i især store og mellemsmå danske virksomheder er gået i stå i de senere år.

- Man kan sige, at erhvervsstrukturen i Danmark, der er kendetegnet af små og mellemstore virksomheder, kan spænde ben i det globale robotkapløb, siger Thomas Søby.

Han peger på, at mens en investering i 20 robotter vil være et greb i lommen for asiatiske industrivirksomheder, der typisk er markant større end de danske, er det en stor økonomisk beslutning at investere i en robot for danske virksomheder med 50 eller 100 ansatte. 

Maner til besindighed

Ifølge Philipp Schröder er der dog også grund til at mane til besindighed, fordi analysen ikke fortæller hele historien om, hvor godt produktions-Danmark reelt klarer sig i det globale robot- og teknologiræs.

- Når man kun kigger på tal for industrirobotter som i Dansk Industris analyse, udelukker man andre automatiseringstyper, der også har et enormt potentiale for vores produktivitet. For eksempel små industrirobotter, videokameraer, der overvåger produktionen og sikrer høj kvalitet i produktionsprocesserne, og for eksempel automatiserede chatbotter, siger han.

- Mit budskab er, at vi ikke er hægtet af, men at der er plads til forbedring.

Samme toner lyder fra Dansk Metal.

- Vores bud til de ansatte ude på virksomhederne er: Se at få skubbet til processen. Robotterne er vores venner, for de er med til at styrke produktiviteten, vores konkurrenceevne og er med til at sikre en bedre løn, siger Thomas Søby.

A4 Arbejdsliv har spurgt erhvervsminister Simon Kollerup (S), hvordan han vil gøre det mere attraktivt for især små og mellemstore danske virksomheder at foretage flere nye investeringer i robotteknologi.

Det har ministeren ikke svaret på. Men han skriver, at han "vil holde et skarpt øje med", at virksomhederne har de rette betingelser og vilkår for at investere i ny teknologi.