A4 Job

FH søger advokatsekretær med sans for struktur, sagshåndtering og systemforståelse

FH søger advokatsekretær med sans for struktur, sagshåndtering og systemforståelse

Ansøgningsfrist:
14. januar 2026

Arbejdssted:
København

Vil du være med til at bidrage til udviklingen af vores afdeling og arbejdsplads og gøre en forskel for mange? Går du udviklings- og løsningsorienteret til dine opgaver? Er du god til at samarbejde og koordinere arbejdsopgaver, både internt som eksternt? Kan du bevare overblikket og håndtere uventede situationer? Så er du måske vores nye sekretær i team Arbejdsret.

Om jobbet

Som advokatsekretær i afdelingen har du selvstændigt ansvar for at styre de verserende sager igennem det komplicerede fagretlige system samt sager i det civile retssystem. Det stiller krav til omhyggelighed og grundighed, fordi vi ofte arbejder med mange korte frister. 

Arbejdet består bl.a. af sekretæropgaver for en eller flere af afdelingens jurister, ansvaret for konfliktområdet, ligesom rutineopgaver også er en del af arbejdet. Du kan i et vist omfang også skulle afløse i receptionen.

I dagligdagen er der et godt teamarbejde med afdelingens øvrige sekretærer og advokater. Desuden får du et tæt samarbejde med FH’s medlemsorganisationer om sagerne. 

I FH’s afdeling Arbejdsliv, Arbejdsret og EU arbejder vi dagligt for, at vores aftalemodel med overenskomster fortsat er den måde, vi regulerer løn- og ansættelsesvilkår på. Sammen med FH’s medlemsorganisationer sikrer vi, at overenskomsterne og lovgivningen på arbejdsmarkedet bliver overholdt. Vi forhandler med arbejdsgiverforeninger og fører sager for medlemsorganisationerne og deres medlemmer. Primært ved de fagretlige domstole, men også ved de civile domstole. 

Om dig

Vi forventer, at du har følgende faglige profil:

  • Advokatsekretæruddannet eller kontoruddannet med tilsvarende erfaring på området
  • Lyst til at arbejde med arbejdsret 
  • Vi vil foretrække ansøgere, som har erfaring med sagshåndtering af juridiske sager i retssystemet og det fagretlige system
  • Erfaring med behandling af civile retssager og minretssag.dk foretrækkes
  • God til dansk både mundtligt og skriftligt
  • God stave-, grammatik- og formuleringsevne er en forudsætning

Fortrolighed med MS Officepakken

Har du spørgsmål vedrørende stillingen, kan du kontakte arbejdsretschef Jeppe Wahl-Brink på tlf. nr. 3113 0201 eller advokatsekretær Dorthe Rasmussen på tlf. nr. 2844 5761.

Løn og ansættelsesforhold

Du bliver ansat på flydende tid, og du vil hovedsagelig skulle arbejde inden for vores kontortid, som er kl. 8.45-16.00 mandag til torsdag og kl. 9.00-16.00 fredag. 

Vi forventer, at du er fleksibel, når der er brug for din arbejdskraft og kompetence på andre tidspunkter, og fleksibiliteten går selvfølgelig begge veje.

Vi kan tilbyde dig løn- og ansættelsesvilkår i henhold til intern overenskomst.

Jobbet ønskes besat den 1. marts 2026.

Ansøgning

Skriv en ansøgning – der fortæller, hvem du er, hvad du kan, og hvorfor du gerne vil arbejde i FH – og send den sammen med eksamensbeviser, personlige oplysninger og andre relevante oplysninger senest den 14. januar 2026 via linket https://fho.dk/stillinger.

Vi forventer at holde samtaler i uge 4.

Vi betragter mangfoldighed som en styrke og lægger vægt på at have et arbejdsmiljø, der følger med tiden og bruger alles ressourcer optimalt og ordentligt. Vi arbejder for at have en alsidig medarbejdersammensætning, og alle interesserede uanset baggrund opfordres til at søge jobbet. 

Om FH
I FH bliver du en del af en arbejdsplads, hvor fællesskab, faglighed og indflydelse går hånd i hånd. Vi er Danmarks største og stærkeste tværfaglige fællesskab og organiserer 62 faglige organisationer, der repræsenterer mere end 1,3 millioner lønmodtagere – og vi gør det med respekt, samarbejde og højt til loftet. 

På samme tid er vi kendt og respekteret for at tage ansvar for samfundsproblemer og -løsninger – og fælles for os, dine kommende kollegaer, er, at vi alle brænder for at gøre en forskel – i tæt samarbejde og med blik for at påvirke det danske samfund.

Vi holder til i FH-huset på Islands Brygge i København – lige ud til vandet, hvor Bryggebroen rammer Islands Brygge. Læs mere om os på www.fho.dk, Instagram: FHdanmark, facebook.com/FHdanmark og TikTok: FHdanmark.

GDPR