A4 Job

Uddannet rengøringsmedarbejder til FH

Uddannet rengøringsmedarbejder til FH

Ansøgningsfrist:
7. december 2025

Arbejdssted:
København

Er du grundig og serviceminded, og kan du lide at skabe et rent og indbydende arbejdsmiljø for andre? Har du lyst til at blive en del af en arbejdsplads, hvor samarbejde, respekt og fællesskab er i centrum – og hvor vi arbejder for gode vilkår for lønmodtagere i Danmark? Så er du måske vores nye rengøringsmedarbejder.

 

Om jobbet
Du bliver en del af HR- og serviceteamet, hvor vi arbejder for, at husets medarbejdere, lejere og gæster får en god og professionel service. Du refererer til HR- og servicechefen og får en hverdag præget af variation, samarbejde og kontakt med mange af husets medarbejdere.

Vi er 14 kolleger i teamet fordelt på reception, køkken, rengøring og service. I rengøringsgruppen, hvor vi i dag er fire, tager vi nu afsked med en god kollega, der går på pension – og derfor søger vi en ny medarbejder.

Rengøringsgruppen sørger for, at huset altid fremstår rent og indbydende, og vi har fokus på god ergonomi og bæredygtige produkter i vores arbejde.

Opgaverne omfatter bl.a. at:

·       rengøre kontor-, café og trappearealer 

·       rengøre møde- og servicearealer

·       opfylde og rengøre kaffemaskiner

·       bestille og håndtere rengøringsartikler og varer mv.

·       stå for affaldshåndtering og periodisk hovedrengøring.

Vores hus har seks etager og åbne kontorlandskaber, hvor mange medarbejdere færdes dagligt – du får derfor en vigtig rolle med at skabe gode rammer for andre.

Hvis du vil høre mere om stillingen kan du kontakte HR- og servicechef Pia Haakansson på tlf. 5184 9435 eller mail pha@fho.dk. 

 

Om dig
Vi forestiller os, at du:

·       er uddannet rengøringstekniker eller serviceassistent

·       er grundig, stabil og kan arbejde selvstændigt

·       er fleksibel, hjælpsom og bidrager positivt til fællesskabet

·       kan tale og skrive dansk

·       har godt humør og lyst til at udvikle dig inden for dit fag.

 

Løn og ansættelsesforhold
Den ugentlige arbejdstid er 36 timer og arbejdstiden placeres fortrinsvis på hverdage i tidsrummet kl. 5.00-12.00.

Du bliver ansat i henhold til intern overenskomst.

Stillingen ønskes besat pr. 1. februar 2025.

Ansøgning
Skriv en ansøgning, der fortæller, hvem du er, hvad du kan, og hvorfor du gerne vil arbejde i
FH – og send den senest søndag den 7. december 2025 via linket her: https://fho.dk/stillinger.

Vi forventer at holde samtaler i uge 51.

Vi betragter mangfoldighed som en styrke og lægger vægt på at have et arbejdsmiljø, der følger med tiden og bruger alles ressourcer optimalt og ordentligt. Vi arbejder for at have en alsidig medarbejdersammensætning, og alle interesserede uanset baggrund opfordres til at søge jobbet. 

 

Om FH
I FH bliver du en del af en arbejdsplads, hvor fællesskab, faglighed og indflydelse går hånd i hånd. Vi er Danmarks største og stærkeste tværfaglige fællesskab og organiserer 62 faglige organisationer, der repræsenterer mere end 1,3 millioner lønmodtagere – og vi gør det med respekt, samarbejde og højt til loftet. 

På samme tid er vi kendt og respekteret for at tage ansvar for samfundsproblemer og -løsninger – og fælles for os, dine kommende kollegaer, er, at vi alle brænder for at gøre en forskel – i tæt samarbejde og med blik for at påvirke det danske samfund.

Vi holder til i FH-huset på Islands Brygge i København – lige ud til vandet, hvor Bryggebroen rammer Islands Brygge. Læs mere om os på www.fho.dk, Instagram: FHdanmark, facebook.com/FHdanmark og TikTok: FHdanmark.

 

GDPR